Nyt familienetværk åbner i Nexø
14.10.2024 06:05:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
Fællesskab, fællesspisning og aktiviteter for både børn og voksne er på programmet i Familienetværket Nexø, som holder opstartsfest tirsdag den 22. oktober kl. 16.30-19. Netværket er et partnerskab mellem Nexø Kirke og Blå Kors Danmark.

Familier og enlige bliver mødt med åbne arme og masser af nærvær i et fællesskab med andre mennesker, der også kender til en hverdag med forskellige udfordringer som fx ensomhed, skilsmisse, presset økonomi, alkoholmisbrug eller sygdom.
Det er tanken bag Familienetværket Nexø, som starter op den 22. oktober kl. 16.30-19. Familienetværket er et gratis tilbud til familier og enlige og drives i partnerskab mellem Nexø Kirke og Blå Kors Danmark.
Tove Bech Kofoed, der er projektleder for det nye familienetværk i Nexø, håber, at netværket bliver taget godt imod.
”Familienetværket skal være noget for dem, der bor i byen og omegn, og bidrage med et nærværende fællesskab. Vi håber, netværket kan blive et frirum, man glæder sig til at komme til, og hvor alle føler sig velkommen, uanset hvem man er, og hvad man har med i bagagen,” fortæller hun og påpeger, at de med netværket ønsker at imødegå isolation og ensomhed, og at det kan være første skridt til at lære andre mennesker at kende.
Fællesskab og hygge for børn og voksne
Familienetværket mødes to gange i måneden på tirsdage i ulige uger kl. 16.45-19, men man er velkommen allerede fra kl. 16.15. Det foregår i Kirkeskolen på Købmagergade 24, der ligger ved siden af Nexø Kirke.
Til hver samling vil der være plads til sjov og hygge og også kreative aktiviteter for både børn og voksne. En gang imellem vil der også være fokus på særlige temaer som hverdags- og familieliv, børnenes skolegang, økonomi, velvære og sundhed.
”Fællesspisning og de forskellige aktiviteter skal være med til at sprede håb og mod til at prøve nye ting. I fællesskabet kan man måske finde andre at spejle sig i, der skaber håb, eller det kan være, man finder modet til at begynde til den fritidsaktivitet, man altid har drømt om. I Familienetværket kan man finde støtte og hjælp,” siger projektleder Tove Bech Kofoed.
Familienetværk i flere byer
I dag driver Blå Kors Danmark mere end 40 familienetværk i partnerskab med lokale kirker og en friskole.
"Vi glæder os over det nye samarbejde med Nexø Kirke og muligheden for sammen at række ud til både familier og enlige i nærområdet. Familienetværket er en god indgang til fællesskab med andre familier og frivillige, ligesom det er en mulighed for at få konkret hjælp til at håndtere hverdagens forskellige udfordringer," siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Morten Skov Mogensen.
Til opstartsfesten den 22. oktober vil der foruden gratis fællesspisning være flødebollekanon, trylleri, ballondyr, smykkeværksted, bål og snobrød og andre hyggelige aktiviteter.
Kontakter
Tove Bech Kofoed, projektleder i Familienetværket Nexø. Tlf.: 24 33 80 20. Mail: toko@blaakors.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum