Landdistrikter: Regional udvikling hører hjemme hos regionerne
3.10.2024 08:42:07 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse
I skrivende stund forhandler regeringen og Folketingets partier om den omfattende sundhedsreform, hvor et af elementerne er at finde 0,2 mia. kr. ved at fjerne regionernes opgaver indenfor regional udvikling. Landdistrikternes Fællesråd kalder det helt skævt og frygter, at det vil svække den tværgående udvikling på en række væsentlige områder.

I Landdistrikternes Fællesråd er der ingen rosende ord til regeringens ønske om at fjerne regionernes opgaver indenfor den regionale udvikling.
- I de dele af landet, der ligger længst væk fra de største byer, mærker man konsekvenserne hårdest, når den cirkulære genanvendelse skal sikres, og klimaforandringer stiller nye krav til klimasikring. På de områder yder regionerne i dag et vigtigt bidrag gennem regional udvikling, og derfor virker det helt skævt, hvis regeringen vil fjerne den opgave, siger formand Steffen Damsgaard.
Regionerne hjælper bl.a. kommunerne med deres klimaplaner, der kan sætte mål og indsatser for reduktion af udledningen af drivhusgasser og tilpasning til klimaforandringer. Det bidrag stopper, hvis arbejdet med den grønne omstilling bortfalder fra regional udvikling.
Adgang til EU-milliarder gennem samarbejdsprojekter
Gennem regional udvikling har regionerne desuden sikret 2,24 mia. kr. siden 2014 i EU-støtte til danske klimaprojekter.
- Regionerne spiller en central rolle i at samle kommuner, vidensinstitutioner og andre aktører til større EU-ansøgninger, og de har opbygget en ekspertise, som mange land-, ø- og yderkommuner ikke selv vil kunne håndtere, fortæller Steffen Damsgaard.
Formanden fremhæver det landsdækkende klimasamarbejde Life Act, hvor Region Midtjylland har samlet alle regioner og 27 kommuner om en ansøgning med et samlet budget på 200 mio. kr., hovedsageligt finansieret af EU.
Et andet projekt er Coast to Coast - Climate Challenge fra 2022, som forenede både kommuner, Region Midtjylland og forsyningsselskaber om klimasikring. Det var desuden afgørende for, at Klimatorium blev etableret i en yderkommune som Lemvig.
- Den type projekter vil slet ikke kunne gennemføres, hvis regional udvikling falder bort, da det kræver regional ledelse og medfinansiering over flere år. Vi vil derfor også gå glip af betydelige EU-midler, som Danmark aldrig ville komme i nærheden af, hvis ikke regionerne kunne deltage i den indsats, siger Steffen Damsgaard.
Støtte til lokale udviklingsinitiativer
Gennem vidensdeling på tværs af regionernes landdistrikter bidrager regional udvikling desuden med at samle og formidle erfaringer fra lokale udviklingsinitiativer.
- Regionerne løfter en vigtig opgave med at samle erfaringer på tværs af kommunegrænser, hvilket har meget stor værdi for landdistriktsudviklingen. Det er måske mere vigtigt end nogensinde, hvor mange kommuner oplever store forskelle i det økonomiske råderum, at man understøtter de lokale udviklingsinitiativer i hele regionen, siger Steffen Damsgaard.
Hvis ikke regional udvikling prioriteres som en opgave hos regionerne, mener Landdistrikternes Fællesråd, at det vil være i strid med regeringsgrundlagets ambition om ”et Danmark i bedre geografisk balance”.
- De regionale land- og yderområder vil miste afgørende udviklingsmuligheder indenfor klimasikring, klimatilpasning, grøn omstilling og cirkulær økonomi, som er fundamentalt for attraktive bosætningsmuligheder og arbejdspladser, og særligt vigtigt i de mest udfordrede regionale områder, afslutter Steffen Damsgaard.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum