VS Automatic

Bedre ansættelsesvilkår er vigtigere end frosset Arne-pension

Del

På det seneste har der været stor debat om pensionsalderen og særligt spørgsmålet om tidlig tilbagetrækning. Mette Frederiksens udmelding om fortsat stigende pensionsalder vækker bekymring blandt mange faggrupper, herunder Dansk El-forbund. Torben Steffensen, direktør hos VS Automatic, mener ikke, at det er et spørgsmål om tidlig tilbagetrækning og frysning af Arne-pension. I stedet skal forbedring af ansættelsesforhold være i fokus 

Portræt af Torben der står foran stor eltavle i vores produktionshal
Torben foran eltavle i VS Automatic VS Automatic

VS Automatic fokuser på ansættelsesforholdet  
Hos VS Automatic er vi dedikerede til at forbedre ansættelsesforholdene for vores timelønnede elektrikere, som vi behandler på lige fod med vores funktionærer. Udover den eksisterende pensionsordning fra Dansk El-forbund tilbyder vi en ekstra pensionsordning, som giver cirka 3 % mere i pension sammenlignet med mange andre virksomheder i branchen. Vi har også indført en udvidet sundhedsforsikring. 

Vi mener, at disse initiativer ikke blot forbedrer arbejds- og ansættelsesforholdet, men også giver vores medarbejdere større økonomisk tryghed og bedre adgang til sundhedsmæssig hjælp i tilfælde af arbejdsskader og slid. Det er essentielt, at vi som arbejdsgivere tager ansvar for at sikre, at vores medarbejdere har de bedste forudsætninger for et sundt og langt arbejdsliv. 

Torben Steffensen udtaler: 
“Hvis vores medarbejdere bliver syge, skal de ikke på Arne-pension, men derimod sygemeldes under gode forhold. Vores pensionsordning muliggør, at de kan opretholde en levestandard tæt på den, de havde med en fuldtidsløn, og Arne-pensionen bliver derfor overflødig at forhandle om.” 

Tidlig pension og nedslidning  
Regeringen har foreslået en gradvis forhøjelse af pensionsalderen, inklusiv Arne-pensionen, der giver nedslidte arbejdstagere mulighed for tidlig tilbagetrækning. Dansk El-forbund, der repræsenterer mange elektrikere, argumenterer for at fryse Arne-pensionen, så deres medlemmer fortsat kan gå tidligere på pension. 

Trods denne mulighed for tidlig pension viser det sig at få ansøger om Arne-pensionen. En tredjedel af forbundets medlemmer fortsætter endda med at arbejde efter pensionsalderen. Debatten rejser spørgsmålet: "Er Arne-pensionen egentlig det, folk ønsker?"  
Med stigende levealder og bedre sundhedstilstand er der behov for at sikre, at arbejdsmarkedet og pensionssystemet harmonerer med fremtidens realiteter. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om VS Automatic

Hos VS Automatic går vi langt for vores kunder og holder hvad vi lover. Vi vægter de tætte og langvarige relationer til både privat- og erhvervskunder højt.

Vi spænder meget bredt og er stærke på alt fra klassiske el installationer til store komplekse installationer som f.eks. industriautomatik.

Følg pressemeddelelser fra VS Automatic

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VS Automatic

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye