8 år med loppefund og nære relationer
Lørdag d. 12. oktober er der kæmpe 8-års-fødselsdagsfest i Kirppu Frederikssund. Det fejres med lidt godt til ganen, sjov for børnene og et ekstra godt tilbud på standleje, samt konkurrencer på dagen.

Kirppu Frederikssund fylder 8 år og holder fødselsdagsfest lørdag d. 12. oktober kl. 10. Der er masser af feststemning at komme efter, når dørene åbnes til et godt tilbud, konkurrencer og selvfølgelig gratis fadøl og sodavand. Ud over lidt godt til ganen kan børnene få et billede med Loppen Louie, som også uddeler slikkepinde og krammere.
Hylderne bugner af friske varer, og er det efterårstemaet, man går efter, så er der både lune tæpper, lysestager, varmt overtøj og ikke mindst fyldt op på godt humør blandt personalet i butikken.
En af dem, der glæder sig til fejringen, er butikschef Henrik Lunnsgård. Han har været med, lige siden butikken åbnede for 8 år siden.
"Fødselsdagen for Kirppu Frederikssund er en helt speciel dag – ikke kun for personalet, men for rigtig mange kunder. For de faste standlejere er det en festdag, hvor de kommer og hyggesnakker med hinanden og os. Og så er der nye ansigter, der dukker op for at se, hvad Kirppu kan. Fødselsdagen er en dag, hvor den gode stemning bare er ekstra høj." siger Henrik.
De unge strømmer til, og de nære relationer vokser
Siden Kirppu Frederikssund åbnede dørene for første gang, har butikken været i en rivende udvikling, og meget er sket gennem årene. Butikken har ad flere omgange måttet udvide med antallet af stande for at følge med efterspørgslen, og for 2 år siden resulterede det i en større ombygning, der gav flere og mere fleksible stande.
Henrik Lunnsgård fortæller også, at kundeskaren i butikken har ændret sig gennem årene:
"Omfanget af unge mennesker, der shopper genbrug er blevet mærkbart større. I de første par år så vi ingen unge, men den dag i dag er Kirppu blevet et naturligt stop for flere grupper af unge, når de er på vej hjem fra uddannelsen. De kommer også på shopping uden nødvendigvis at skulle have hele venneflokken med."
Når Henrik tænker over de år, der er gået, så er der én ting, der gør allerstørst indtryk på ham.
"I Kirppu Frederikssund har vi bygget en rigtig nær relation op til vores kunder gennem årene, fordi der er så mange faste standlejere og tilbagevendende kunder. Vi har fx et kundepar, som vi har fulgt fra de var helt unge uden børn, til tiden, hvor de ventede deres første barn – og nu kommer hele familien på fire og shopper, og vi får en hyggelig snak."
Henrik fortæller også, hvor rørt han og resten af personalet bliver over deres kunders taknemmlighed, som de viser ved at medbringe kage, slik eller et personligt kort. Det betyder meget for hele Kirppu-teamet, at kunderne gør den forskel i hverdagen.
Denne nære relation til kunderne er noget, der er helt essentielt for Kirppu. Det, at kæden sælger kundernes private ting, giver et naturligt tæt forhold, som der værnes meget om. Det er nemlig en tillidssag for kunderne, at de sætter deres personlige ejendele til salg – derfor er det meget vigtigt, at de føler sig trygge i Kirppu og ved, at personalet vil dem det bedste.
I Kirppu Loppesupermarked mærker man i høj grad, at interessen for genbrug tydeligt er vokset over årene. Det har naturligvis også betydet vokseværk for kæden, der i dag består af 27 butikker, hvor den seneste åbnede i Helsingør 24. august 2024. 5. oktober åbner Kirppu Skive, og der er planer om flere åbninger inden årets udgang.
Nøgleord
Kontakter
Michael Henning JensenMarketingchef
Tlf:53810092michael@kirppu.dkBilleder




Links
Om Kirppu
Tjen penge med god samvittighed – og bidrag til en grønnere fremtid ved at købe brugt. Kirppu er Danmarks førende loppesupermarked, og vores vision er at blive verdens største retail-formidler af brugte varer. På den måde kan vi være med til at sætte skub i en cirkulær økonomi, fordi man ved at sælge og købe brugt er med til at mindske nyproduktionen af varer.
Som koncept lever og ånder vi i dag ude i de danske lokalsamfund, og fordelt over hele landet har vi i dag 26 butikker. Vi har vokseværk, så i løbet af de kommende år kommer der endnu flere Kirppu loppesupermarkeder i Danmark – og forhåbentligt også i udlandet.
Kirppu er stiftet af Morten Bøjland og Claus Andreassen, der for syv år siden introducerede danskerne for loppesupermarkedskonceptet. Den første Kirppu-butik åbnede på Frejasvej i Hillerød i august 2014, og den seneste butik åbnede i Frederikshavn d. 18. maj i år (2024).
Læs mere om Kirppu her
Fakta:
- Kirppu betyder loppe på finsk, og navnet er et venligt nik til Finland som tak for idéen
- Kirppu sælger over 5 mio. loppefund om året og har en årlig omsætning på mere end 210 mio. kr.
- Butikkerne er typisk mellem 900-1500 m2
- Kirppu Loppesupermarked var det første reolmarked i Danmark og åbnede deres første butik i 2014
- Kirppu Loppesupermarked beskæftiger 350 mennesker på tværs af butikkerne og HQ.
- Kæden er landsdækkende og har 26 butikker, der ligger i Hillerød, Ringsted, Næstved, Slagelse, Herlev, Holstebro, Herning, Frederikssund, Kolding, Kalundborg, Roskilde, Dalum, Nykøbing Falster, Sønderborg, Holbæk, Aalborg, Hjørring, Horsens, Tilst, Søborg, Glostrup, Valby, Fredericia, Køge, Viborg og Frederikshavn
Følg pressemeddelelser fra Kirppu ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kirppu ApS
Kirppu Kolding fejrer 9 års fødselsdagsfest med et brag af en fest5.11.2025 07:50:07 CET | Pressemeddelelse
Kirppu Kolding åbner dørene til fødselsdagsfejring på lørdag den 8. november fra klokken 10-17 – der er lagt op til en festlig dag med masser af loppeguld, standlejetilbud, gratis fadøl og sodavand, konkurrencer og fødselsdagsstemning.
Kirppu Horsens fejrer stor 5-års fødselsdag med fest og farver28.10.2025 07:41:11 CET | Pressemeddelelse
Kirppu Horsens slår dørene op til et brag af en fødselsdagsfest på lørdag den 1. november med festlige aktiviteter hele dagen fra kl. 10-17. Dagen byder på et godt standlejetilbud, gratis fadøl og sodavand, konkurrencer, loppen Louie kigger forbi – og en masse genbrugsguld.
Kirppu får ny direktør: skal styrke vækst og position på genbrugsmarkedet2.10.2025 06:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end ti år med iværksætterdreven vækst og 34 etablerede butikker går Kirppu nu ind i en ny fase. Med ansættelsen af Jacob Pedersen som administrerende direktør vil virksomheden styrke driften, udvikle brandet og sætte en klar strategisk retning frem mod 2030.
Kirppu Herning åbner ny butik med flyttefest og fuldt hus15.9.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Kirppu Herning slår dørene op til sin nye butik på Absalonsvej 8 lørdag den 20. september, bliver det markeret med en stor flyttefest for hele byen. Med alle stande udsolgt er der lagt op til en festlig dag med masser af loppeguld, gratis forfriskninger og aktiviteter for hele familien.
Hoppeborg til de små og fadøl til de store26.8.2025 13:53:54 CEST | Pressemeddelelse
Når Kirppu i Helsingør fejrer 1-års fødselsdag fredag d. 30. august, forvandles butikken til én stor loppefest med hoppeborg, balloner, fadøl og familiehygge for hele byen. Dagen byder på et godt standlejetilbud, konkurrencer, underholdning – og selvfølgelig en masse lækre loppefund.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum