Nu åbner pulje på 115 mio. kr. til mere liv i bymidter
Nu kan små og mellemstore byer søge om penge til at sikre mere liv i deres bymidter. Udvalget for bæredygtig byudvikling har netop åbnet for første pulje, hvor 115 mio. kr. skal hjælpe med at tiltrække flere besøgende til landets mindre byer.
Nethandel har gjort livet mere bekvemt for mange danskere, men konsekvenserne er alvorlige for Danmarks mindre byer og de lokale erhvervsdrivende, der lider under det manglende liv i bymidterne.
Regeringen vil sikre livet i landets bymidter til gavn for butikker og det lokale fællesskab. Derfor nedsatte man tidligere i år et udvalg for bæredygtigt byudvikling, der skal udmønte 140 mio. kr. til at vende den kedelige tendens i landets mindre byer.
Nu åbner den første pulje på 115 mio. kr. for ansøgninger.
Erhvervsminister Morten Bødskov:
”Det må aldrig være ens postnummer, der dikterer, om man kan få succes som erhvervsdrivende. Men i dag ser vi desværre en trist tendens, hvor mødet med landdistrikternes lokale butiksejere og den nære kontakt er skiftet ud med kontaktløs shopping fra sofapuderne. Det er afgørende, at vi holder liv i alle kanter af Danmark, så vi ikke knækker over. Derfor er jeg glad for, at vi nu åbner for ansøgninger til puljen på 115. mio. kr., så vi igen kan se små og mellemstore byer blomstre.”
Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin:
”De små og mellemstore byer har brug for en hjælpende hånd for at fastholde aktive butikker og liv i bymidten. Det er vigtigt for at tiltrække tilflyttere til lokalområderne. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi nu åbner for ansøgninger til den første pulje på 115 mio. kr. til at understøtte udviklingen i de små og mellemstore byer. Det er godt for de små byer, det er godt for lokalsamfundene, og det er godt for de små erhvervsdrivende.”
Formanden for Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling John Wagner:
”Vi er i udvalget glade for at være kommet i gang med arbejdet og åbner nu for, at der kan søges om midler for 115 mio. kr. til strategisk udvikling og omstilling til levende og bæredygtige bymidter. Mange byer er udfordrede af butiksdød og manglende liv i bymidten, og udvalgets midler kan være med til at vise vejen med gode projekter, der skaber effekt og værdi for bymidterne til gavn for alle.”
Fakta om indsatsen
I alt bliver der givet 140 mio. kr. til udvikling af levende og bæredygtige bymidter, hvor første rundes pulje på 115 mio. kr. er fordelt på:
- 15 mio. kr. til bystrategier og bysamarbejder til at understøtte den strategiske udvikling af bymidter.
- 100 mio. kr. til omstilling til levende og bæredygtige bymidter, der skal løfte de lokale erhverv bl.a. gennem fysisk omstilling og mere bæredygtige forretningsmodeller
Der er ansøgningsfrist den 6. januar 2025. Indstillingsudvalget for bæredygtig byudvikling forventer at behandle ansøgningerne den 9. april 2025, hvorefter ansøgere får besked om de har fået støtte eller ej. Midlerne kommer fra EU’s Regionalfond, der bl.a. har til formål at skabe udvikling i alle dele af landet. De resterende midler kan søges om i en senere runde.
Indsatsen gælder for små og mellemstore byer, der har mellem 4.000 og 20.000 indbyggere. Det er Danmarks Statistiks opgørelse af indbyggertallet pr. 1. januar 2024, der er gældende på ansøgningstidspunktet. Kommunerne kan søge om midlerne her.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Presseinvitation: EU-ministre stiller skarpt på kampen om kritiske teknologier og behovet for styrket konkurrenceevne15.7.2025 08:15:36 CEST | Pressemeddelelse
EU-ministre med ansvar for konkurrenceevne, indre marked og industri skal diskutere, hvordan EU kan sikre konkurrenceevne i fremtiden. På programmet er også en ny, stor kvantesatsning og fælles pressemøde med formanden for Den Europæiske Investeringsbank, Nadia Calviño.
EIFO investerer i venturefonden D3 for at styrke ukrainsk og europæisk forsvarsinnova-tion4.7.2025 11:00:12 CEST | Pressemeddelelse
Danmark anerkender den vigtige rolle, som Ukraines forsvarsteknologiske innovation spiller for Europa. EIFO – Danmarks Eksport- og Investeringsfond investerer knapt 32 millioner kroner i D3, en venturefond med fokus på tidlige ukrainske forsvarsteknologiske startups.
Danmark og Ukraine styrker samarbejde om ukrainsk forsvarsindustri på dansk jord4.7.2025 10:00:05 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Ukraine tager nu endnu et skridt i det tætte samarbejde om udviklingen af både danske og ukrainske forsvarsvirksomheder. Det betyder, at ukrainske forsvarsvirksomheder kan komme til Danmark og starte produktion på dansk jord.
Ny model gør det nemmere for medarbejdere at overtage ejerskabet af virksomheder27.6.2025 10:24:13 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen sender i dag et lovforslag i høring, som skal gøre det muligt for virksomhedsejere at overdrage deres virksomhed til medarbejderne uden at blive beskattet af overdragelsen.
Ny aftale skal styrke Dankortet26.6.2025 14:18:00 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget er enige om en aftale, der skal gøre Dankortet mere attraktivt for både butikker og forbrugere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum