Forsker i blodkræft knyttes til Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
Styrker forskning i blodkræft for bedre behandlinger med færre senfølger
I et nyt samarbejde bliver den internationalt anerkendte forsker inden for hæmatologi, overlæge Carsten Utoft Niemann fra Rigshospitalets afdeling for Blodsygdomme, tilknyttet Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i en deltidsstilling. Med sig tager Carsten Utoft Niemann 7 medarbejdere, som ligeledes deler deres tid mellem Kræftens Bekæmpelse og Rigshospitalet.
Målet med samarbejdet er at styrke forskningen i blodkræft og skabe en hurtigere forbindelse fra forskning og viden, der kan forbedre behandlingen af de mange patienter, som lever med blodkræft til klinisk anvendelse.
Samarbejdet mellem Carsten Utoft Niemann og Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning er et naturligt skridt i målet om at være på forkant med den nyeste udvikling inden for kræftforskning. Det forklarer forskningschef Mads Melbye, som ser frem til at bringe Carsten Utoft Niemanns viden og erfaring i spil i centerets eksisterende forskningsmiljø.
- Vi er glade for at byde Carsten Utoft Niemann velkommen. Hans forskning inden for blodkræft og personlig medicin vil være en stor gevinst for vores arbejde for at sikre forskning i verdensklasse tæt på patienten, og vi ser frem til de resultater, som dette samarbejde kan føre til, siger Mads Melbye.
Fokus på blodkræft og personlig behandling
Carsten Utoft Niemanns forskning har i mange år haft fokus på at finde svar på, hvordan man udvælger den bedste behandling til hver enkelt patient med blodkræft. Gennem sin forskning har Carsten Utoft Niemann allerede bidraget til bedre behandling til patienterne, bl.a. gennem resultater, der i dag bliver brugt til at forudsige, hvilke patienter der har en øget risiko for at blive livstruende syge af infektioner.
I sin forskning benytter Carsten Utoft Niemann både genetiske analyser, data fra laboratoriet og data fra kliniske forsøg. Ved at analysere disse store mængder data, er målet at finde svar på, hvordan man tilbyder patienterne en behandling, der sikrer den bedste overlevelse med færrest mulige bivirkninger og senfølger.
Carsten Utoft Niemann har gennem de seneste 10 år haft et tæt samarbejde med en anden ekspert i hæmatologi, professor Henrik Hjalgrim, der leder forskergruppen Hæmatologi ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Det samarbejde vil blive yderligere styrket med den nye stilling, som giver mulighed for at kombinere Henrik Hjalgrims forskning i epidemiologi med Carsten Utoft Niemanns mere patientnære arbejde.
Ad den vej ønsker forskerne at få ny viden, som læger kan bruge til at vælge den bedste behandling til patienter med blodkræft. Dette vil i sidste ende kunne give bedre overlevelsesmuligheder og en højere livskvalitet for patienter, der lider af forskellige former for blodkræft.
Carsten Utoft Niemann tiltræder den nye stilling fra 1. oktober 2024.
Kontakter
Mette Vinter WeberPresse- og kommunikationsrådgiver i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
Tlf:28952828mvw@cancer.dkBilleder
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Ny forskning er beroligende nyt for kvinder i fertilitetsbehandling14.11.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Brugen af de fleste fertilitetshormoner øger ikke risikoen for æggestokkræft.
Nordiske kræftforeninger: Fem politiske tiltag kan forebygge overvægt blandt børn og unge13.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Strammere lovgivning og 5 politiske anbefalinger skal forebygge overvægt blandt børn.
Unge kvinder glemmer at gå til kræftscreening4.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af de unge kvinder deltager ikke i livmoderhalskræftscreening, selvom de gerne vil. Nu sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på screening og minder om den vigtige undersøgelse.
Ny kampagne sætter lup på tobaksindustriens metoder29.10.2024 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Tobaksindustrien presser politisk på for at bremse lovgivning mod nikotinprodukter og bidrager til at overbevise de unge om, at snus og e-cigaretter er harmløse. Det sætter partnerskabet Røgfri Fremtid fokus på i ny kampagne.
Godt nyt om brystkræftbehandling29.10.2024 02:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ingen øget risiko for blodpropper hos kræftpatienter, der får medicinen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum