Ryk direkte i fængsel på Kulturnatten
2.10.2024 08:52:29 CEST | Danmarks Fængsler | Pressemeddelelse
Få unikt indblik i en ellers lukket verden, når kriminalforsorgen til Kulturnatten i København åbner dørene på Nytorv Fængsel for en enkelt aften.

Bare få timer før kriminalforsorgen åbner dørene til Nytorv Fængsel på Kulturnatten i København den 11. oktober kl. 18.00, har de sidste indsatte forladt cellerne i Nytorv Fængsel, som er et dagsfængsel for indsatte, der skal fremstilles i Københavns Byret.
Vi åbner dørene for en aften, og inviterer gæsterne til at se et fængsel indefra og høre medarbejdere fortælle om at arbejde i kriminalforsorgen.
Kom med og oplev, hvordan føles det at have en elektronisk fodlænke på – eller hvordan det føles, når døren smækker bag dig i en af cellerne i vores særlige cellevogne til transport af indsatte. Smag på mad, som indsatte har produceret, se narkotikahunde i aktion eller kig ind i en fængselscelle og se, hvad de indsatte producerer under afsoning.
Kriminalforsorgen samarbejder igen i år med Fængselshistorisk Selskab på Kulturnatten. Som besøgende kommer du på rejse gennem straffe- og fængselshistorien, hvor du blandt andet kan se gamle flugt- og afstraffelsesredskaber, indsmuglede genstande og produkter, som indsatte gennem tiden har produceret som en del af deres afsoning.
Uden for fængslet på Nytorv har vi parkeret kriminalforsorgens specialbyggede lastbil, hvor du blandt andet kan prøve de specielle VR-briller og få oplevelsen af at bevæge dig rundt i vores andre fængsler. Eller prøve fængselsbetjentenes hverdagsdilemmaer på egen krop i vores scenariespil.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagt
Tlf:7255 4141presse@krfo.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Fængsler
Største tilgang af uniformerede elever i Danmarks Fængsler i syv år1.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Fængsler har i år den største samlede tilgang af uniformerede elever i syv år med 280 - langt størstedelen fængselsbetjente. I dag starter 123 nye elever, hvilket samtidig er ny rekord for et enkeltoptag i nyere tid.
Civilsamfundspuljen åbner igen1.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det igen muligt at søge midler til projekter og indsatser, der skal forebygge kriminalitet.
Flere samtidige svigt gjorde undvigelse fra Vestre Fængsel mulig26.6.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Danmarks Fængsler har identificeret flere fejl i sikkerhedskæden, som samlet set muliggjorde undvigelsen fra Vestre Fængsel den 4. februar 2026. Som konsekvens heraf er der iværksat en række tiltag for at skærpe sikkerheden og reducere risikoen for, at en tilsvarende hændelse kan finde sted i fremtiden.
Nørre Snede Fængsel får ny specialiseret visitationsafdeling for seksualdømte17.6.2026 10:03:27 CEST | Pressemeddelelse
Den nye visitationsafdeling for seksualdømte i Fængselskreds Vest skal supplere den allerede eksisterende visitationsafdeling i Herstedvester, Fængselskreds Øst.
Visse sager om optagelse og aflytning af telefonsamtaler med retshjælpsorganisationer kan blive genoptaget15.6.2026 11:05:12 CEST | Pressemeddelelse
Visse indsatte og tidligere indsatte, der har fået optaget telefonsamtaler med Krims Retshjælp eller øvrige retshjælpsorganisationer, der yder indsatte juridisk bistand, kan have krav på godtgørelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum