Politiske partier åbner op for øremærket pulje til glemte kriser
1.10.2024 17:00:36 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
40 frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp uddelte i dag huskekager til Folketingets medlemmer og forbipasserende på Christiansborg Slotsplads i forbindelse med Folketingets åbning.

40 frivillige fra Folkekirkens Nødhjælp uddelte i dag huskekager til Folketingets medlemmer og forbipasserende på Christiansborg Slotsplads i forbindelse med Folketingets åbning.
“Huskekagerne er en sød påmindelse til politikerne og befolkningen om ikke at glemme verdens glemte kriser. Vi opfordrer regeringen til at oprette en øremærket pulje til glemte kriser på finansloven 2025. Hjælpen skal gå til lande som Syrien, Sudan og DR Congo,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
Huskekagerne, som er bagt og sælges i landets mange føtex og Bilka-supermarkeder, blev velmodtaget af politikere på tværs af Folketingets partier, og SF, Det Radikale Venstre og Alternativet bakker op om en øremærket pulje til glemte kriser på Finansloven.
“Jeg er glad for den positive modtagelse af en øremærket pulje til glemte kriser på budgettet for udviklingsbistand. For vi ser jo hele tiden, hvordan der opstår nye humanitære behov. Nu senest i Libanon med tusindvis af mennesker på flugt. Derfor er det så vigtigt at styrke indsatsen i de glemte kriser, som ikke får den nødvendige politiske og offentlige opmærksomhed,” siger Jonas Nøddekær og understreger, at behovene er større end nogensinde før.
Det gælder i Sudan, hvor halvdelen af befolkningen lider af akut sult på grund af borgerkrig. Mere end 7,4 millioner børn i Sudan har ikke adgang til rent drikkevand.
Det gælder i DR Congo, hvor 7,3 millioner mennesker er på flugt fra borgerkrig. Og det gælder i Syrien, der er gået i glemslen efter 13 års borgerkrig, men hvor 9 ud af 10 syrere mangler mad, og som nu modtager flygtninge fra Libanon.
Generalsekretæren understeger, at i den store sammenhæng så rækker et øget dansk bidrag ikke. Men det gør en forskel, hver gang vi sætter ind med akut nødhjælp og beskyttelse til familier på flugt fra krig.
“Med Danmarks medlemskab af Sikkerhedsrådet til næste år, så kan den danske regering gå foran og sætte glemte kriser på den globale dagsorden. Det gjorde statsministeren også opmærksomhed på i forbindelse med FN’s Generalforsamling, hvor hun nævnte de glemte kriser i Sudan og Yemen,” siger Jonas Nøddekær.
I alt uddelte Folkekirkens Nødhjælp 2000 huskekager til politikere og forbipasserende cyklister på Christiansborg Slotsplads. Kampagnen fortsætter i hele landet i de kommende uger med salg af huskekager i bagerne rundt omkring i landets Bilka og føtex-varehuse. Huskekagen er en cookie med hindbær og hvid chokolade. Med på kampagnen er musikeren JJ Paulo, tv-vært Morten Kirchhoff samt satiriker og journalist Sarah Sabir.
Kontakter
Poul KjarPressechef
Tlf:+45 41865975pkja@dca.dkBilleder









Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Ny fordrivelsesbølge i Syrien: Folkekirkens Nødhjælp rykker ud med akut hjælp4.2.2026 09:04:05 CET | Pressemeddelelse
Over de seneste uger er mere end 150.000 mennesker blevet fordrevet fra deres hjem i Syrien som følge af væbnede kampe og interne stridigheder. De seneste uroligheder har især fundet sted i det nordøstlige Syrien, hvor sammenstød mellem regeringsstyrker og det kurdiske mindretal har tvunget familier på flugt. Der er nu indgået en våbenhvile, men situationen er fortsat yderst skrøbelig, understreger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær: ”Det er meget vigtigt, at der er landet en aftale om våbenhvile. Men den er skrøbelig, og de fleste mennesker tør ikke vende hjem. Frygten for igen at blive tvunget på flugt i morgen er alt for reel.” Den humanitære situation forværres yderligere af hårdt vintervejr. Ekstrem kulde og oversvømmelser i flere områder øger risikoen for sult og sygdom. ”Mennesker i Syrien står midt i en akut krise. De mangler mad, varme og basale fornødenheder – netop som vinteren sætter ind. Vi reagerer nu med akut nødhjælp til de mest sårbare familier på
Danskerne shopper genbrug til jul i stor stil11.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrug er årets julehit: Hver tredje dansker overvejer at købe brugte gaver til jul – og det giver travlhed i landets genbrugsbutikker.
Salling sælger rekord mange palæstinensiske dadler8.12.2025 12:20:07 CET | Pressemeddelelse
Sallings butikker - Netto, Bilka og føtex - sælger rekord mange palæstinensiske dadler i julehandlen.
To ud af tre danskere har svært ved at finde på julegaveønsker4.12.2025 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at langt de fleste danskere svært ved at fylde ønskesedlen ud. Kendt livsstilsekspert opfordrer til meningsfulde gaver – det samme gør Folkekirkens Nødhjælp.
Midtjyderne er danmarksmestre i sorte sokker under træet24.11.2025 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af de danske mænd har fået sorte sokker i julegave – men ingen steder er sokkegaven så udbredt som i Midtjylland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum