Kærlighed og kendskab til mesterværket

Brahms’ violinsonater er centrale for kammermusikken som genre med poetisk styrke, passioneret intensitet og en perfekt balance mellem de to instrumenter. Violinist Niklas Walentin og pianist Christina Bjørkøe har nu indspillet værkerne med den særlige fortolkning, de har udviklet igennem de mange år, de har opført dem.

”Vi er utvivlsomt blevet meget knyttet, ikke kun til selve sonaterne, men også til den måde, vi opfører dem på – ligesom to skuespillere, der optræder sammen sæson efter sæson, udvikler deres karakterer, mens de optræder foran hinanden, og bliver næsten uadskillelige,” fortæller Walentin og Bjørkøe.

”Motivationen for at indspille violinsonaterne er drevet af et ustoppeligt behov for at dele den, tør vi sige, euforiske glæde, der kommer af at høre og »leve« disse værker, med vores publikum.”

Albummet udkommer den 8. november.

Om Brahms' Violinsonater nr. 1-3
Johannes Brahms (1833-1897) skabte en betydelig mængde kammermusikværker, men det først var i 1879, da han var 46 år, at han færdiggjorde sin første violinsonate. I de år tilbragte han sine somre på landet for at komponere, og alle tre sonater er skabt i – og måske også inspireret af – de naturskønne omgivelser.

I Violinsonate nr. 1 i G-dur, op. 78 er klaveret – som altid i disse sonater – en ligeværdig partner, der giver violinen mulighed for at introducere temaet med dets blide klang. En overgang bringer snart de krydsrytmer, der er typiske for Brahms’ kompositioner.

Mange af sonaterne er inspireret af sange, og det kan man også høre her, særligt i den sidste sats, der kan minde om Brahms' egen version af Klaus Groths digt Regenlied og den efterfølgende version; Nachklang. Det er også i 1. sonate, 3. sats, at kendere kan høre en mulig reference til hans afdøde ven, Schumanns, violinkoncert, når temaet fra 2. sats vender tilbage.

Syv år senere blev Brahms færdig med Violinsonate nr. 2 i A-dur, op. 100 (1886). Igen fornemmes en forbindelse til to sange, Wie Melodien og Immer leiser wird mein Schlummer, skrevet over digte af Klaus Groth og Hermann Lingg. Ligesom sin forgænger er sonaten generelt lyrisk i sin stemning. Men her er et hurtigere tempo og større intensitet i både temaer og dynamik. 

Violinsonate nr. 3 i D-mol, op. 108 er den sidste af Brahms' violinsonater og var inspireret af det betagende landskab omkring Thun-søen i Schweiz, hvor den blev skabt i 1888. Walentin og Bjørkøe har indspillet første sats med stor intensitet og giver den traditionelle sonateform med sine overraskende modulationer nyt liv.

Adagio fra Violinsonate nr. 3 udkommer som single d. 11. oktober.

Om musikerne
Den dansk-schweiziske violinist Niklas Walentin (f. 1994) begyndte at spille violin i en alder af seks år. Walentin har modtaget mere end 25 internationale musikpriser, er tredobbelt prisvinder ved Den Internationale Carl Nielsen Konkurrence i 2012 og er kunstnerisk leder bag flere festivaler i Europa. Han har optrådt i mange af verdens største koncertsale, såsom Carnegie Hall i New York, Wigmore Hall i London og Mariinsky Theatre i Sankt Petersborg. Han har udgivet 6 album, to af hvilke på Naxos: først med sit soloalbum med Ysaÿes violinsonater (8.574214-15), og senere som solist på amerikanske percussionværker (8.574244).

Christina Bjørkøe er en af Danmarks førende pianister. Hun optræder både som solist og som kammermusiker i Danmark og med symfoniorkestre over hele verden. Hun er klaverdocent på Syddansk Musikkonservatorium i Odense. Som 19-årig blev hun indskrevet på The Juilliard School i New York. Efter opholdet i USA afsluttede hun sine studier på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har siden givet talrige koncerter som solist og kammermusiker i ind- og udland. Bjørkøe har indspillet mere end 20 albums, hvoraf mange er tilgængelige på Dacapo Records. Hun har også ydet et væsentligt bidrag til den danske kulturarv med indspilninger af både ældre og yngre danske komponister som Carl Nielsen, Niels W. Gade, Hakon Børresen og mange flere. Hun har modtaget Danmarks Radios P2-pris to gange, Victor Borges Musikpris og er blevet tildelt Wilhelm Hansen Fondens Hæderspris.