Havvind: Energistyrelsen vedtager plan for Nordsøen I
1.10.2024 09:31:04 CEST | Energistyrelsen | Pressemeddelelse
Energistyrelsen vedtager plan for fremtidige havvindmølleparker i Nordsøen I området. Vedtagelsen sker på baggrund af miljøvurderingen af planen og de indkommende høringssvar.

Planen for Nordsøen I beskriver rammerne for fremtidige havvindmølleparker i Nordsøen I. Havvindmølleparkerne skal bestå af vindmøller, kabler og eltransformerende anlæg. Den endelige kapacitet afhænger af de kommende budvindere.
Planen for Nordsøen I definerer ikke en øvre grænse for, hvor stor kapacitet en budvinder må opstille i havvindmølleparkerne, men miljøvurderingen af planen opererer med minimums- og maksimumsscenarier på hhv. 5.000 MW og 17.445 MW.
Planområdet for Nordsøen I er opdelt i to delområder. Planen for Nordsøen I indeholder mulighed for nettilslutningspunkter, der kan modtage minimum 3.000 MW svarende til energiforsyning til 3 millioner danske husstande. Miljøvurderingen af planen tager afsæt i, at der for delområde 1 er mulighed for nettilslutning af 2.000 MW ved Endrup og 1.000 MW ved Idomlund.
Som en del af processen har Energistyrelsen afholdt høringer og borgermøder i 2023 og 2024, hvor borgere, interessenter og myndigheder har indgivet idéer, forslag, bekymringer og spørgsmål til udkastet af planen og dens tilhørende miljørapport.
Planen alene giver ikke mulighed for etablering af anlæg.
Energistyrelsens afgørelse kan påklages til Energiklagenævnet 4 uger frem til den 29. oktober 2024.
De tre første havvindmølleparker i Nordsøen I, A1-A3 i delområde 1, blev sendt i udbud den 22. april 2024 som del af Energistyrelsens 6 GW havvindsudbud. Fristen for at byde på de tre projekter A1, A2 og A3 er 5. december 2024, hvorefter der skal findes koncessionsvindere. Vinderen af det enkelte udbud vil skulle foretage en miljøkonsekvensvurdering af den konkrete havvindmøllepark. Der er endnu ikke igangsat udbud for delområde 2.
Plan og sammenfattende redegørelse
Energistyrelsen har efter miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 03/01/2023) udarbejdet en sammenfattende redegørelse. Den sammenfattende redegørelse har til formål at beskrive, hvordan miljøhensyn er integreret i planen, og hvordan miljørapporten og indkomne høringssvar er taget i betragtning.
Landanlæg
Parallelt med Energistyrelsens plan- og miljøvurderingsproces gennemfører Energinet en miljøkonsekvensvurdering med tilhørende plangrundlag af de konkrete landanlæg tilknyttet til havvindmølleparkerne i hhv. A1, A2 og A3.
Læs mere herom på Miljøstyrelsens hjemmeside:
- Landanlæg til Nordsøen I - A1 - Nymindegab til Endrup
- Landanlæg til Nordsøen I - A2 - Nymindegab til Endrup
- Landanlæg til Nordsøen I - A3 - Vedersø Klit til Idomlund
Fakta om Nordsøen I:
- Plan for Nordsøen I består af opsætning af et antal havvindmøller inden for planområdet. Havvindmølleparkernes endelige kapacitet afhænger af koncessionsvinderens konkrete projekt.
- Havvindmøllerne i Nordsøen I placeres minimum ca. 20 km fra den jyske vestkyst.
- Planområdet for Nordsøen I er opdelt i to delområder, der samlet udgør et areal på 2.158 km2.
- Planen rummer mulighed for minimum 3.000 MW nettilslutning i Idomlund og Endrup.
- Der er udbudt tre havvindmølleparker i delområde 1. Havvindmølle-parkerne forventes at være i drift senest ved udgangen af 2030.
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef i Energistyrelsen
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkEnergistyrelsens pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:+45 33 95 08 00presse@ens.dkLinks
Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum