Danske Spil: ”Det var det, vi sagde - Vild med dans er også en popularitetskonkurrence!”
1.10.2024 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Man skal være en dygtig danser, hvis man vil have succes i Vild med dans – men det skader heller ikke, hvis man er en populær skikkelse: ”Vild med dans er også en popularitetskonkurrence!” siger Danske Spils oddssætter efter Dot Wessman i sidste uge måtte forlade programmet som den første.

Man skal mestre mere end dansefærdighed for at nå langt i Vild med dans. Det siger Danske Spil, og det måtte en af deltagerne sande i fredagens udgave af det populære program.
Den første danser, som måtte forlade årets Vild med dans, blev den habile danser Dot Wessman, selv om hun havde scoret de tredjehøjeste dommerstemmer af alle de dansende.
”At Dot måtte forlade programmet trods så flotte pointtal fra dommerne sætter bare en tyk streg under, det vi altid har sagt: Vild med dans er mindst lige så meget en popularitetskonkurrence, som det er en dansekonkurrence. Og selv om Dot nåede at vise os, at hun er en fin danser, så kunne det ikke kompensere for, at seerne hellere ville stemme på konkurrenterne,” siger Danske Spils oddssætter og Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen.
Han havde på forhånd spået, at Dot Wessman risikerede at ende i omdans, fordi hun ikke nyder helt samme popularitet som flere af de andre dansere, men han indrømmer alligevel, at han blev lidt overrasket, da hun endte med ryge ud i fredags.
”Ja, vi havde godt nok vurderet, at hun godt kunne trække Sorteper, men da hun efter fredagens dans stod på en delt tredjeplads med 26 point inden seerstemmerne, troede vi alligevel, at hun ville klare den. Men det er igen et tydeligt bevis på, at Vild med dans især i de første par runder også er en popularitetskonkurrence, og de andre dansere har så bare været lidt mere populære,” siger han.
En af de dansere, som ifølge Mathias Reimer Larsen og Danske Spil har størst chancer for at nå hele vejen til finalen, er Anna Munch, som gjorde det ganske godt på dansegulvet i fredags.
”Anna Munch imponerede os big time med sin quickstep sammen med Eugen Miu. Hun gjorde det godt, samtidigt med, at hun appellerer til mange tv-seere. Derfor deler hun nu favoritværdigheden sammen med May Lifschitz. Philip May og Kamal følger lige efter, og derefter knækker feltet. Jeg skyder på, at den samlede vinder af årets Vild med dans skal findes blandt de fire her,” siger Mathias Reimer Larsen.
Kontakter
PresseafdelingenKontakt vores presseafdeling
Ring til vores pressetelefon for mere information eller flere kommentarer på tlf.: 3085 1785
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Vinder million i Klasselotteriet: ”Nu skal vi altså begynde at bruge de penge!”26.1.2026 14:46:59 CET | Pressemeddelelse
Et ældre sønderjysk ægtepar fra Aabenraa Kommune fremskynder planerne for store oplevelser, efter million-gevinst fra Klasselotteriet har givet deres pensionsopsparing en ordentlig hestesko.
Heldig dansker løber med førstepræmien i Lotto25.1.2026 08:23:00 CET | Pressemeddelelse
Der var ekstra god grund til jubel i hele tre danske hjem efter lørdagens Lotto trækning. En løb med førstepræmien på otte millioner kroner, mens de resterende to hver især kan se frem til at modtage en million kroner.
Vandt million i Lotto på vej til dyrehospitalet24.1.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
God timing: En heldig kvinde fra Sydsjælland vandt 1.000.000 i Lotto, da hun skulle hente sin hund efter en akut operation på dyrehospitalet.
Danske Spil giver 20% chance for statuette til dansk Oscar-håb23.1.2026 12:29:54 CET | Pressemeddelelse
Den danske dokumentarfilm Mr. Nobody Against Putin er blevet nomineret til en Oscar, men er i hård modstand i kampen om hæderen - chancerne er dog rimelige, siger Danske Spils ekspert.
Danske Spil: ”Sissal gør det igen - større favorit end sidste år”23.1.2026 09:12:45 CET | Pressemeddelelse
Deltagerne i årets Dansk Melodi Grand Prix er netop blevet offentliggjort – og favoritten til sejren er den samme, som vandt for et år siden. (Og hun er større favorit i år!)
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum