NEXT Uddannelse København investerer i den teknologiske udvikling: Ansætter AI-projektchef til ungdomsuddannelser
Kunstig intelligens (AI) bliver nu en større del af hverdagen og undervisningen på en af landets største ungdomsuddannelsesinstitutioner.
NEXT har ansat AI-ekspert Peter Bruus som ny AI-projektchef fra den 1. november. Han får til opgave at udvikle og implementere en AI-strategi, som spænder over NEXTs gymnasier, erhvervsuddannelser, 10. klasser og AMU-kurser.
Peter Bruus, 35 år, kommer fra en stilling som chefkonsulent hos Center for IT i Undervisningen. Han er en af landets førende AI-konsulenter og har erfaring med at vejlede uddannelsesinstitutioner i at udvikle AI-strategier og skabe praktiske anvendelser af AI i undervisningen.
Direktør vil omfavne teknologien
Kunstig intelligens er i voldsom udvikling og har potentialet til at ændre ungdomsuddannelserne, som vi kender dem. Samfundet og erhvervslivet oplever allerede hastige forandringer med den øgede tilgængelighed af AI, hvilket også gør det nødvendigt at integrere teknologien på uddannelserne og i undervisningen.
“NEXT ønsker at være på forkant af udviklingen, og derfor er det vigtigt, at både undervisere og elever bliver forberedt på den nye virkelighed. Med ansættelsen af Peter Bruus sikrer vi, at både lærere og elever er godt klædt på til at navigere i en verden, hvor AI vil få en stadig mere fremtrædende rolle,” udtaler adm. direktør Ole Heinager og tilføjer:
“Vi står over for en udvikling, der kan revolutionere vores hverdag, ligesom internettet gjorde det, og det vil forandre samfundet. Nogle arbejdsopgaver og erhverv vil på sigt forsvinde, mens nye vil komme til, og man vil efterspørge andre kompetencer. Vi skal omfavne teknologien, men det stiller også store krav til os som uddannelsesinstitution.”
AI kan skabe bedre undervisning
Peter Bruus ser klare fordele ved at integrere kunstig intelligens i undervisningen, for teknologien kan bruges til at skabe bedre og mere relevant undervisning og ikke mindst mere individualiseret undervisning.
“AI kan hjælpe elever og kursister med at lære bedre, mere effektivt og lære på deres egne vilkår. For eksempel på AMU-kurser kan man vælge at lave undervisningsmaterialer tilpasset til den virksomhed, som kursisten kommer fra. Men AI kan også ødelægge læring, hvis det bruges forkert,” uddyber han.
Han påpeger, at tiden er moden til at investere i kunstig intelligens på ungdomsuddannelserne, da der både kommer nye AI-programmer, nye eksamensformer, og inden længe også en ny EU-forordning, som stiller dokumentationskrav til skolerne ved brug af AI-systemer.
“Jeg glæder mig til at komme i gang, og jeg ser frem til at fortsætte den udvikling, som NEXT allerede har påbegyndt, i tæt samarbejde med både undervisere og ledelse. Vi skal være nysgerrige på teknologien i alle fag og samtidig være kritiske og reflekterende. Mit mål er at sikre, at vi bruger AI på en måde, der giver reel værdi for både undervisere og elever," udtaler Peter Bruus.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Saltbæk TverskovPresse- og kommunikationskonsulent
Tlf:23285322cst@nextkbh.dkBilleder
Links
NEXT Uddannelse København
NEXT Udddannelse København er en stor uddannelsesinstitution med uddannelser på 13 adresser i København og Storkøbenhavn. NEXT udbyder gymnasieuddannelser, erhvervsuddannelser, 10. klasse samt kursus og efteruddannelse.
Følg pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NEXT Uddannelse København
Brolæggerfaglærer vinder prestigefyldt undervisningspris20.11.2024 10:56:15 CET | Pressemeddelelse
Nicolai Thorsen har været faglærer hos NEXT Uddannelse København i Glostrup de sidste 15 år. Nu har han vundet Politikens Undervisningspris, som hvert år bliver tildelt landets mest dedikerede undervisere.
NEXT Københavns Mediegymnasium (KMG) får godkendt sin stx-ansøgning - Nye muligheder for unge i København og Frederiksberg fra 20252.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler cirka 500 stx-pladser i København. Med det nye stx-udbud kan flere københavnere gå på et lokalt gymnasium næste år.
Flere vil være faglærte2.9.2024 10:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Den storkøbenhavnske uddannelsesinstitution NEXT Uddannelse København melder om en stigning i optaget på skolens erhvervsuddannelser. Vækst i medicobranchen smitter positivt af på erhvervsuddannelserne.
Stor åbningsceremoni på det nye Enghøj Gymnasium19.8.2024 11:07:54 CEST | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag var en festdag på NEXT Enghøj Gymnasium i Hvidovre, hvor der blev holdt åbningsceremoni for det nye gymnasium. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye og Hvidovres borgmester Anders Wolf Andresen var blandt gæsterne.
Tidligere NEXT-elev skal repræsentere Danmark til WorldSkills22.5.2024 10:41:25 CEST | Pressemeddelelse
21-årige Andreas Sparre Højsted er netop blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved verdensmesterskabet i Skills for unge håndværkere. Han håber, at hans evner og erfaringer kan sikre ham og Danmark sejren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum