Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Elever og studerende markerer Folketingets åbning med krav om investeringer i fremtidens uddannelser

1.10.2024 05:00:00 CEST | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse

Del

Når Folketinget åbner, mødes elever og studerende på Christiansborg for at kræve investeringer i fremtidens uddannelser. Med bannere, morgenkaffe og guldkarameller opfordrer de politikerne til at investere i kvalitet og faglighed.

Når Folketinget i dag officielt åbner og et nyt folketingsår starter, møder elever og studerende op på Christiansborg Slotsplads for at heppe på politikerne og minde dem om én vigtig prioritet: investeringer i fremtidens uddannelser. Med bannere, morgenkaffe og symbolske guldkarameller vil de unge opfordre politikerne til at sætte barren højt og sikre, at der kastes flere penge i det, der er fundamentet for Danmarks fremtid – uddannelserne.

Elever og studerende inviterer politikerne til at deltage i lidt morgengymnastik, hvor de skal "skyde på mål" for deres prioriteter for uddannelserne. Med en stemning som var slotspladsen omdannet til et håndboldstadion, vil de unge skabe en opsigtsvækkende og energisk påmindelse om, at uddannelserne er afgørende for Danmarks udvikling.

De unge håber, at politikerne vil medbringe kampgejsten i Folketinget. For der er mange vigtige kampe det næste stykke tid, hvor de unge håber, at der også blandt Folketingets partier bliver heppet på investeringer. 

Krav om flere midler til kvalitet og faglighed

De unge har klare krav til, hvordan midlerne skal bruges. De ønsker bedre uddannelser med mere faglighed og fordybelse, så de ikke bare kan komme hurtigt igennem studierne, men opnå den nødvendige dygtighed der skal til inden for netop deres fag.

"Vi har brug for mere faglighed og tid til fordybelse i vores uddannelser. Det handler ikke kun om at komme hurtigt igennem – det handler om kvalitet. Vi vil være stolte af vores fag og være ordentligt klædt på til at sikre Danmarks fremtid," udtaler Klara Hippe Hansen, forperson for Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

En stor del af dagens event handler om at rette fokus mod den kommende reform af de professionsuddannelser, der er afgørende for Danmarks fremtid, som fx sygeplejerske- og pædagoguddannelsen. 

"Vi har brug for investeringer særligt i praktikken på professionsuddannelserne. Det er her, vi skal udvikle vores færdigheder og blive dygtige fagprofessionelle til gavn for vores velfærdssamfund. Hvis vi skal sikre fremtidens velfærd, skal der investeres i praktikken og samarbejdet mellem uddannelser og praktiksteder." forklarer Nicolaj Laue Juhl, forperson for Sygeplejestuderendes Landssamenslutning (SLS).

Ungdomsuddannelserne må ikke blive et nulsumsspil  

Elever og studerende peger også på behovet for en bæredygtig økonomi for ungdomsuddannelserne. Organisationerne vil sikre, at alle ungdomsuddannelser får de nødvendige midler til at levere høj kvalitet – uden omfordelinger, der straffer store skoler.

Joachim Ekstrand Federspiel, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) udtaler: "Vi ønsker attraktive ungdomsuddannelser i alle dele af Danmark, men lige nu lægger regeringen op til et nulsumsspil, hvor de store skolers økonomi skal holde hånden under de små. Det kan ikke være rigtigt, at man forringe undervisningskvaliteten for 60.000 gymnasieelever, for at sikre uddannelsesudbuddet i hele landet. Det er som at fodre hunden med sin egen hale. Der er brug for nye investeringer, i en allerede alt for udhulet gymnasie økonomi." 

Stadionstemning på Slotspladsen med deltagelse fra ungdomspartierne

Flere ungdomspartier bakker op om elev- og studenterorganisationerne og har bekræftet deres deltagelse. 

Kampråb, klaphatte og sejrsbrøl fra de unge vil være at finde foran Christiansborg her til formiddag. Mon politikerne stemmer i?

Arrangeres af følgende organisationer:

  • Danske Erhvervsakademiers Studenterorganisation (DESO)

  • Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS)

  • Danske Studerendes Fællesråd (DSF)

  • Erhvervsskolernes ElevOrganisation (EEO)

  • Landssammenslutningen af Handelsskoleelever (LH)

  • Lærerstuderendes Landskreds (LL)

  • Modstrøm (MS)

  • Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS)

  • Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS)

  • Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS)

  • Studenterrådet ved Københavns Universitet (SRKU)

Nøgleord

Kontakter

Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 89.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.

Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Gymnasieelever tager AI-debatten på egne skuldre: Nyt topmøde samler elever, forskere og beslutningstagere13.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus, 14. september 2026 - Kunstig intelligens er allerede en del af gymnasieelevernes hverdag. På godt og ondt. Og derfor skal elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere i fællesskab undersøge, hvordan teknologien kan bruges meningsfuldt i undervisningen, og hvilken rolle den skal spille i fremtidens gymnasieuddannelser. Hvad betyder AI for elevernes uddannelse, og for arbejdsliv og samfund? Og hvad skal elever og lærere lære om teknologien for at sikre en ansvarlig og værdiskabende anvendelse af den? Det er nogle af de spørgsmål, der er på dagsordenen, når Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) samler elever, lærere, rektorer, forskere og beslutningstagere til et nationalt AI-topmøde på Aarhus Universitet. Topmødet skaber et forum, hvor gymnasieelever kan bidrage aktivt til debatten om kunstig intelligens og dens betydning for læring, dannelse og uddannelse. Gennem oplæg, paneldebatter og workshops skal deltagerne sammen undersøge både mulighederne og udfordringer

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lancerer AI-anbefalinger5.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,

Elev- og Studenterbevægelsen: Karakterræs, privatøkonomi og sektordimensionering presser unge i uddannelsessøgningen27.7.2026 18:30:54 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker bekymring, at færre unge i år har besluttet at søge ind på en videregående uddannelse. Årsagen til udviklingen er ifølge undersøgelser, at unge tager flere sabbatår og udskyder studiestart. Forklaringen er hovedsageligt dét massive karakterræs, mange elever på ungdomsuddannelserne oplever, hvor de konstant måles og vejes med karakterer, uden at karaktererne meningsfuldt siger noget om motivation, potentiale eller muligheder for læring. Efter endt ungdomsuddannelse er det derfor både forventeligt, men også ærgerligt, at mange tilvælger flere sabbatår og udskyder studiestart - hvor karakterer og studiepres igen venter. “Med dén store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen. Dén tendens skader både de unge og dét uddannelsessystem, der i sidste ende burde åbne døre og klæde os på til fremtiden.” udtaler Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye