Danmarks vigtigste dokumenter digitaliseres og fremtidssikres
7.10.2024 08:30:00 CEST | Rigsarkivet | Pressemeddelelse
Nu bliver der sat strøm til Rigsarkivets fineste samlinger. Alle dokumenter af enestående national betydning skal digitaliseres, så man kan gå til kilderne online. Projektet realiseres med støtte fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og Augustinus Fonden.

I Rigsarkivets sikre magasiner ligger 5.900 udvalgte arkivæsker med dokumenter af enestående national betydning. Her finder man Danmarks grundlove, breve fra H.C. Andersen, Øresundstoldregnskaber, Christian 4.s stilebøger, retsdokumenter fra 1600-tallets hekseprocesser, fangefotos fra 1800-tallet og meget mere. Man kan også finde dokumenter, der belyser hertugdømmernes og Sønderjyllands historie, Genforeningen og danske forhold under og efter Besættelsen.
Med det nye projekt markerer Rigsarkivet et vigtigt skridt i arbejdet med at bevare den nationale skriftlige kulturarv og sikrer en nem adgang til den for alle. Arbejdet er muliggjort med 10 mio. kr. fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og 7,5 mio. kr. fra Augustinus Fonden.
Christine Wiberg-Lyng, direktør i Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, udtaler:
”Kronjuvelerne i Rigsarkivets skatkammer tæller blandt andet helt centrale dokumenter fra Danmarks tidlige statsstyre og dombøger fra landets ældste domstole. Nu digitaliseres disse helt særlige arkivalier, så alle får nem adgang til vores fælles kulturarv i dag og i fremtiden.”
Frank Rechendorff Møller, direktør i Augustinus Fonden, udtaler:
”Vi ser et stort demokratisk og forskningsmæssigt potentiale i at bidrage til tilgængeliggørelsen af denne unikke samling arkivalier. Digitaliseringsprojektet bygger på et grundigt forarbejde, som gør det muligt at tilgængeliggøre dokumenter, der repræsenterer alle dele af samfundet. Det er værdifuldt både for det danske samfund og for danskernes fælles hukommelse, da kulturarven aktiveres på en ny måde.”
Direkte adgang til fælles historie
Rigsarkivar Morten Ellegaard glæder sig også over fremtidssikringen af de centrale dokumenter:
”Med digitaliseringen skaber vi en direkte og demokratisk vej ind i vores samlinger og vores fælles historie. Det er en investering i fremtiden. Vi fremtidssikrer de nogle gange skrøbelige dokumenter i forhold til slid, og så giver vi nuværende og fremtidige generationer mulighed for at komme helt tæt på kilderne online. Det gælder også globalt, for der er stor interesse i materiale som Øresundstoldregnskaberne, der er på UNESCOs liste over verdens kulturarv.”
Faktaboks:
- Projekt: Digitalisering af arkivalier af enestående national betydning (ENB). Projektet dækker 5.900 arkivkasser.
- Periode: 2025-2028.
- Finansiering: Aage og Johanne Louis-Hansens Fonden støtter med 10 mio. kr. Augustinus Fonden støtter med 7,5 mio. kr.
- Formål: Fremtidssikring, digital bevaring og tilgængeliggørelse af Danmarks mest centrale historiske dokumenter
Yderligere oplysninger:
Julie Avery, presseansvarlig, Rigsarkivet: Tlf. 41 71 72 41, jav@rigsarkivet.dk
Nøgleord
Billeder





Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 500 hyldekilometer arkivalier på papir og 700 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.
Vores data er din og min fælles hukommelse.
Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet
Nu får en million borgere lettere adgang til deres skolekarakterer8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Rigsarkivet og Styrelsen for It og Læring udvider adgangen til historiske eksamensdata i Min Kompetencemappe. Fremover kan borgerne selv finde deres eksamenskarakterer digitalt fra grundskolen fra 2002 og frem - og helt uden sagsbehandling.
Med pistoler og sabler: Logbøger og kaperbreve fortæller historien om ”statsautoriseret pirateri”7.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bevæbnede mænd, kaprede handelsskibe og udsigten til at tjene penge på fjendens last. Under Englandskrigen gav den danske stat private kapere lov til at opbringe fjendtlige skibe. Rigsarkivet har bevaret de originale kaperbreve, der er af enestående national betydning. De bringer os tæt på et dramatisk kapitel i dansk søfartshistorie og kan nu ses online. I de opbragte skibes egne logbøger kan man læse om kapringen, som de engelske søfolk selv beskrev den, mens den fandt sted.
Nyt Danmarkskort skal hjælpe tidligere anbragte med at finde deres sag10.9.2026 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Med lanceringen af De Anbragtes Danmarkskort kan tidligere anbragte for første gang få et langt bedre overblik over, hvor sager fra børnehjem, opholdssteder og kommuner befinder sig i dag, og hvor man skal henvende sig for at få adgang til dem. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra blandt andet Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Augustinus Fonden.
Nyt forskningsregister skal gøre Danmark førende i forskning i arv, sygdom og sociale forhold4.9.2026 12:41:02 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan nedarves sygdomme gennem generationer? Hvorfor bliver nogle mennesker syge, mens andre med samme genetiske disposition ikke gør? Og hvordan påvirker sociale forhold familiers sundhed over tid? De spørgsmål bliver nu lettere at besvare med Det Danske Multigenerationsregister.
Dyk ned i Havets Arkiv - 300 års danske skibsjournaler er blevet søgbare27.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang bliver danske skibsjournaler ikke bare tilgængelige men søgbare, kortlagte og brugbare som data til historie-, slægts- og klimaforskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum