Dannelsen står ved en skæbnesvanger skillevej
Uddannelsesreformernes higen efter højere effektivitet er sket på bekostning af dannelse. Det betyder ganske enkelt, at det, der en gang var helt centralt for vores uddannelsessystem, nu er en mangelvare. I sit nyeste notat fra Tænketanken Prospekt peger seniorrådgiver Thomas Aastrup Rømer derfor på nødvendigheden af at genopdage de helt grundlæggende elementer: dyden, friheden og kritikken.
I en tid præget af hastige forandringer og stigende pres på uddannelsessystemet, er det vigtigere end nogensinde at genopdage og værdsætte dannelsens grundlæggende elementer: dyden, friheden og kritikken. Disse elementer er blevet gemt af vejen til fordel for mål, tests og krav til både elever i folkeskolen og studerende på højere uddannelser. Uddannelsesreformerne har siden år 2000 kun haft fokus på, at de studerende hurtigt og effektivt skal blive klar til arbejdsmarkedet, ikke på at de tilegner sig den dybe viden og dannelse, samfundet har brug for.
“Det er en afgrundsdyb fejl, at dannelsen er blevet erstattet af teknokratiske mål,” forklarer Thomas Aastrup Rømer, der er seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt. I notatet påpeger han behovet for at revitalisere dannelsens traditioner og sørge for, at uddannelsesinstitutioner igen bliver stedet, der giver rum for dyb refleksion og menneskelig udvikling.
Den traditionelle dannelsesforståelse må genfindes og prioriteres for at sikre et åbent og demokratisk samfund.
“Dannelse handler ikke blot om overførsel af viden. Det er en proces, der former hele mennesker, så de kan navigere i verden med moralsk ansvarlighed og kritisk tænkning,” udtaler Rømer.
Han fremhæver, at vi skal genoplive diskussionen om dannelse og dens historiske rødder, da vi står over for en grundlæggende udfordring og skillevej i forholdet mellem fortid og fremtid.
Notatet betoner væsentligheden af behovet for, at uddannelsesinstitutioner ikke blot fokuserer på at skabe arbejdsdygtige individer, men også på at forme hele mennesker, der kan tænke kritisk og opleve en meningsfuld tilknytning til verden.
“Uddannelsessystemet skal finde sin vej tilbage til en humanistisk dannelse, der værner om dyden, friheden og kritikken. Uden disse elementer risikerer vi en uddannelseskultur præget af overfladiske normer, identitetspolitik og politisk populisme, der kun defineres via begrebet arbejdsudbud," forklarer Thomas Aastrup Rømer.
Han peger på et aktuelt eksempel i form af Mattias Tesfayes forslag til reformer af ungdomsuddannelserne. Disse reformer kan potentielt gøre ungdomsuddannelserne til et produktionssted for arbejdskraft, hvilket kan få afgørende indflydelse på dannelsen – eller tabet af den.
Rømers notat understreger derfor også nødvendigheden af yderligere undersøgelser af dannelsesbegrebets forfald i pædagogiske institutioner. Uden disse refleksioner risikerer vi at miste det fundament, der er afgørende for både individuelt og samfundsmæssigt udviklingspotentiale.
”Det er kun med et stærkt fokus på dannelse, at vi kan fremme tænkende, engagerede og kritiske studerende og borgere i vores samfund Det er i det hele taget afgørende for at sikre et reflekteret og pluralistisk demokrati, der værner om frie institutioner. Det er den vej, vi skal vælge,” konkluderer tænketankens seniorrådgiver.
Hele notatet kan læses hos Tænketanken Prospekt:
https://www.taenketankenprospekt.dk/2024/09/30/dannelse-er-vendt-tilbage-men-hvad-betyder-det/
Kontakter
Thomas Aastrup RømerSeniorrådgiver
Tlf:30131320tar@taenketankenprospekt.dkTine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkOm Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Tænketanken Prospekt: Det er tid til at tage den familiepolitiske samtale alvorligt.7.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Familien og familiepolitikken er tilbage på den politiske dagsorden. Men er det nok i en tid, hvor familierne er presset og har travlt? Tænketanken Prospekt tager derfor initiativ til at revitalisere samtalen om familiepolitikken og understreger dermed vigtigheden af at handle nu og skabe gode rammer, der imødekommer de forskellige behov, som familierne har.
Tør vi være modige nok til at lave lovmaskinen om i stedet for kun at nøjes med at banke rust af?29.10.2024 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
I et nyt notat fra Tænketanken Prospekt, præsenterer ph.d. og adjungeret rådgiver Morten Jarlbæk Pedersen en analyse af den danske lovmaskine og påpeger de strukturelle udfordringer, fejl og mangler i den danske lovgivningsproces. Konklusionen er, at i stedet for blot at foretage småreparationer, burde vi måske skrotte den nuværende lovmaskine til fordel for en helt ny, der kan sikre en mere gennemtænkt og effektiv lovgivningsproces.
Ny udgave af "Pædagogikkens to verdener" lander midt i tidens dannelsesdebat21.10.2024 11:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Den nye udgave af "Pædagogikkens to verdener" skrevet af Thomas Aastrup Rømer, seniorrådgiver ved Tænketanken Prospekt, udgives i en tid, hvor uddannelsesdebatten igen er godt i gang. Netop ved at stille kritiske spørgsmål ved de grundlæggende værdier i uddannelsespolitikken, og set i lyset af regeringens reformudspil for ungdomsuddannelserne, bliver den reviderede bog yderst relevant, og gør Thomas Aastrup Rømer til en vigtig stemme i samtalen om fremtidens uddannelser.
Tænketanken Prospekt præsenterer nu antologien ’Så sandt som vi er mennesker’ som e-bog30.9.2024 09:05:01 CEST | Pressemeddelelse
Antologien, som samler en række perspektiver og erfaringer fra en mangfoldighed af bidragsydere, dykker ned i, hvordan vi opfatter og forstår værdigheden i forskellige kontekster.
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt: Vi har behov for en etisk baseret konservatisme27.9.2024 12:15:02 CEST | Pressemeddelelse
Tænketanken Prospekt påpeger i et nyt notat behovet for en etisk baseret konservatisme. Notatet af Alexander Sokol, ph.d. og dydsetisk rådgiver ved tænketanken, understreger, at konservatismen skal reformuleres for at forblive relevant.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum