Nye tal: Flere end 396.000 i Danmark lever med og efter kræft
30.9.2024 15:02:42 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse
Rekordhøjt antal mennesker lever med eller efter kræft – hjælp til senfølger bør forbedres.

Antallet af mennesker i Danmark, som lever med og efter en kræftsygdom, er højere end indbyggerantallet i Aarhus Kommune.
Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der ved udgangen af 2023 var 396.775 personer herhjemme, som levede med kræft eller som tidligere havde fået en kræftdiagnose og i dag er kræftfri.
Det er 11.134 flere end året før og det højeste antal nogensinde.
Ulige adgang til hjælp
Bedre behandling, tidligere opsporing og højere levealder betyder, at flere i dag kan leve videre i mange år efter en kræftdiagnose, forklarer Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
- Det er en fantastisk udvikling. Men når antallet af tidligere og nuværende kræftpatienter stiger, er der også langt flere, der oplever generende og i nogle tilfælde invaliderende senfølger. De skal have en bedre hjælp, end de får i dag, siger Jesper Fisker.
- I dag afhænger din mulighed for at få hjælp til senfølger i alt for høj grad af din bopæl og længden på din uddannelse. Der er helt afgørende, at der sættes ind for at bekæmpe den sociale og geografiske ulighed i adgangen til senfølgehjælp ved at etablere ensartede tilbud i alle regioner, fastslår han.
Det faglige oplæg til den kommende Kræftplan V forventes at være klar inden længe. Derefter skal politikerne på Christiansborg forhandle om planen. Sundhedsminister Sophie Løhde (V) har tidligere sagt, at hjælp til senfølger skal være et centralt element i planen.
- Kræftens Bekæmpelse er en af de aktører, som kommer med input til det faglige oplæg. Hvad angår senfølger er vi ikke imponerede over det udkast, vi har set, men vi håber, det lander godt, siger Jesper Fisker.
70 pct. oplever senfølger
Kræftens Bekæmpelses undersøgelser blandt kræftpatienter viser, at op til 70 pct. oplever senfølger efter sygdommen eller behandlingen. 3 ud af 4 af dem svarer, at de har et eller flere fysiske eller psykiske problemer, som de ikke har fået den nødvendige hjælp til.
Forskning viser desuden, at patienter med kort uddannelse har flere senfølger end de med lang uddannelse. Men blandt patienter, der opsøger hjælp på en af landets senfølgeklinikker, er der en overrepræsentation af de med lang uddannelse.
Den nye rapport 'Nye kræfttilfælde i Danmark 2023' bygger på tal fra Cancerregisteret, som blev oprettet af Kræftens Bekæmpelse i 1942 og i dag hører under Sundhedsdatastyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkOm Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse efter ny politisk aftale: Vi anbefaler nulmoms på frisk frugt og grønt28.1.2026 14:10:59 CET | Pressemeddelelse
Adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, opfordrer til at styrke befolkningens sundhed ved at gøre det sunde fødevarevalg billigere og fjerne moms på frugt og grønt.
Støt Brysterne samler flot beløb på næsten 25 millioner kroner28.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er det største resultat i mere end fem år. Kræftens Bekæmpelses formand Helen Bernt Andersen er både stolt og taknemmelig.
Hver fjerde vil spise mindre ultraforarbejdet, men har opgivet at finde ud af, hvordan de gør19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det viser en ny undersøgelse om ultraforarbejdede fødevarer.
Lavere priser på frugt og grønt vil være et vigtigt skridt for folkesundheden1.1.2026 18:50:58 CET | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksens nye udmelding om mulig nulmoms på frugt og grønt får ros af Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.
Nye tal: 8 ud af 10 foretrækker røgfri værtshuse20.12.2025 07:30:02 CET | Pressemeddelelse
Hullet i loven om røgfri miljøer skal lukkes, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum