Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Trekantområdet
16.10.2024 05:30:00 CEST | DI Trekantområdet | Pressemeddelelse
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Trekantområdet. Men hvis eleverne i 7., 8. eller 9. klasse allerede fra næste skoleår skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker og hent inspiration i Middelfart, lyder opfordringen fra DI Trekantområdet.

I Vejle samarbejder skolerne med 61 procent af de lokale virksomheder. I Kolding og Fredericia gælder det henholdsvis 59 og 58 procent, mens det i Middelfart ligger på 47 procent.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Industri blandt mere end 7.500 virksomheder i hele landet.
- Jeg er glad for, at der er en del samarbejde mellem skoler og virksomheder allerede. Det er et godt fundament at bygge videre på, når skolerne lige om lidt skal sikre meningsfuld erhvervspraktik til alle elever i de ældste klasser. Men der er ingen tvivl om, at det kommer til at kræve mere samarbejde og ikke mindst samarbejde med endnu flere lokale virksomheder. Den opgave vil jeg opfordre kommunerne her i Trekantområdet til at gå i gang med allerede nu, siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet.
Målet er at tilbyde erhvervspraktik til cirka 50.000 elever allerede fra næste skoleår, når det bliver et lovkrav, at skolerne i højere grad bruger virksomhederne i lokalområdet i undervisningen, og at alle folkeskoleelever kommer i en uges erhvervspraktik i løbet af enten 7., 8. eller 9. klasse.
I de fire kommuner i Trekantområdet er der i øjeblikket cirka 8.100 elever i netop udskolingen. Det betyder, at der hvert år i gennemsnit vil være omkring 2.700 skoleelever, der skal findes en praktikplads til. Derudover kommer elever fra fri- og privatskoler.
- Vores lokale virksomheder vil fremover få flere henvendelser om både erhvervspraktik og klassebesøg. Det kræver mindst en person, som er dedikeret til opgaven, at få det hele til at gå op i en højere enhed. Derfor vil jeg anbefale kommunerne at udpege en erhvervsplaymaker. Fredericia har allerede en, som jeg håber, de vil gøre til nøgleperson på netop den her opgave, siger bestyrelsesleder Pia Jakobsgaard-Iversen og uddyber:
- Ud over at det er mange elever, der skal findes en meningsfuld praktikplads til, så ligger der også en stor opgave i at få selve praktikaftalerne på plads, og ikke mindst skabe gode rammer og forventningsafstemme, så både elever og virksomheder får en god oplevelse. Måske er det nødvendigt at dele eleverne op, så alle ikke skal i erhvervspraktik de samme fem dage. Det giver i hvert fald virksomhederne mulighed for at tage imod flere elever, hvis erhvervspraktikken bliver spredt ud over året.
DI Trekanten opfordrer derudover Fredericia, Kolding og Vejle til at lade sig inspirere af Craft festivalen i Middelfart, hvor elever i 7. til 10. klasse og deres forældre en gang om året kan opleve forskellige håndværk samt job- og fremtidsmuligheder i lokale virksomheder.
- Efter Middelfart er begyndt at holde Craft Festival, er antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse, steget. Det kan der være mange grunde til, men min oplevelse er, at der sker noget, når man som ung og som forældre kommer ud og ser, hvad det vil sige at uddanne sig til f.eks. industriteknikker.
Mange bliver faktisk positivt overrasket. Det er netop den slags oplevelser, vi har brug for at give de unge, fordi der er brug for dem ude i vores lokale virksomheder, siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder for DI Trekantområdet.
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen, telefon 51 61 56 05
Regional konsulent for DI Trekantområdet Morten Karlsbjerg, telefon 29 17 94 40
DI's Pressecenter, telefon 33 77 45 00
Vedhæftede filer
Links
For yderligere information om DI Trekantområdet: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dk Tlf. 3377 3498
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
DI: Vejles erhvervsfremgang kræver robust infrastruktur2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle tager endnu et markant skridt frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Fremgangen er især drevet af arbejdskraft, uddannelse og kommunal administration – netop som Vejle bliver universitetsby. Men hvis væksten skal omsættes til flere investeringer, arbejdspladser og stærkere konkurrencekraft, skal infrastrukturen følge med, lyder det fra DI.
Middelfart rykker frem i stor DI-undersøgelse: Grøn profil giver pote2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart går frem fra nummer 42 i 2025 til nummer 35 i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Især arbejdskraft, energi og grønne indkøb trækker kommunen op. Den kommunale administration skal dog følge bedre med, mener DI.
DI: Koldings ambitioner udløser fremgang i erhvervsvenligheden2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding går fra en placering som nummer 41 i 2025 til en plads som nummer 33 i Dansk Industris store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne oplever især bedre dialog og bedre kommunal administration. Det giver medvind til målet om at blive Syddanmarks stærkeste erhvervskommune, men mobilitet og arbejdskraft kræver fortsat handling, mener DI.
DI-undersøgelse: Fredericia rykker frem, men mangel på arbejdskraft kan bremse udviklingen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia rykker fra nummer 20 til 18 i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Hurtig byggesagsbehandling og stærk mobilitet understøtter investeringer, men virksomhederne peger samtidig arbejdskraft som en voksende udfordring. Det viser, hvor den lokale fremdrift kan møde sin næste flaskehals, lyder det fra DI.
Jacob Koch-Hansen vinder DI Trekantens Lærlingepris: Stærkt talent i spedition og shipping10.7.2026 09:20:19 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Jacob Koch-Hansen fra H. Daugaard i Kolding, der bliver Årets Lærling i DI Trekantområdet. Jacob er i gang med en kontoruddannelse indenfor spedition- og shipping.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum