Overraskede alle: Løveunge lå pludselig i anlægget
28.9.2024 15:07:47 CEST | Zoologisk Have i København | Pressemeddelelse
Lørdag formiddag blev ekstra travl for medarbejdere i Zoologisk Have
Se video her af ungen her få minutter efter fødslen:
https://wetransfer.com/downloads/415e936413be9427abeddf88de790a2b20240928125325/d8d8a94a3e6dc5a411e84e817d92345120240928125345/77812c Credit : Privat

Den ene af Zoologisk Haves hunløver fødte lørdag formiddag en unge – lige foran gæsterne.
-Vi fik et opkald fra vores vagtmester, som var blevet kontaktet af nogle gæster, der havde fået sig en vild oplevelse, da de havde set fødslen live, fortæller dyrepasser i rovdyrsteamet Holger Wisbøl.
Han var selv overrasket over, at ungen skulle komme til verden lige præcis i dag.
-Vi vidste selvfølgelig, at der havde fundet parring sted, men fordi parringsperioden havde været længere end normalt, så var vi ikke helt sikre på kalenderen, forklarer han.
Da Holger Wisbøl mødte på arbejde i morges og tjekkede til løverne, var der heller ingen tegn på, at der var en fødsel på vej.
-Normalt ville man kunne satse på sådan noget som uro og rastløshed, hvis en fødsel er nært forestående, men der var intet at spore. De lå bare og sov og hyggede sig.
Holger og teamet måtte til gengæld handle resolut, da de fik af vide, at ungen var blevet undfanget lige før middag.
-Vi skulle lige have de voksne løver ind i stalden, så vi kunne hente ungen og sikre os, at den ikke lå og blev kold. Det skete heldigvis hurtigt og uden problemer. Ved samme lejlighed fik vi dyrlægen med, så vi kunne lave et sundhedstjek på den lille med det samme. Det er en sund og rask lille hun, vi har fået, siger han og kommer med endnu en "breaking-nyhed".
-Da moderen kom indenfor, gik der ikke mange minutter, så fødte hun en unge mere. Og vi forventer, at der sagtens kan komme et par stykker mere indenfor de næste timer. Det er en meget erfaren hunløve, vi har med at gøre her, lyder det.
Løvefamilien får nu fred indenfor det næste stykke tid. ZOO forventer, at ungerne vil kunne ses i anlægget om ca. 8 uger.
Kontakter
Camilla Cornelius SørensenPresse- og kommunikationschefZOO
Tlf:+4530167373cams@zoo.dkZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.
Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København
’Naturen Vakler’ står vagt ved Stevns Klint15.7.2026 09:54:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 8,5 meter høje installation ’Naturen Vakler’ har indtaget Boesdalsvej 14 ved Stevns Klint Experience og skal frem til oktober stå vagt ved UNESCO-verdensarven. Værket placeres som en markant samtalestarter netop dér, hvor jorden gemmer på sporene efter en af historiens største masseudryddelser.
Fra Thy til ZOO: Vild Is åbner i Zoologisk Have29.6.2026 08:50:25 CEST | Pressemeddelelse
Når gæsterne besøger Zoologisk Have København denne sommer, kan de også tage en pause med en vild ispind fra Thy. Den 25. juni åbner Vild Is i ZOO, hvor man kan købe håndlavet is baseret på danske, økologiske bær og frugt.
Dramatisk fødsel i ZOO: Årets tredje girafkalv er født22.6.2026 13:46:15 CEST | Pressemeddelelse
Endnu en girafkalv er kommet til verden i Zoologisk Have København. Med dagens fødsel har ZOO nu taget imod tre girafkalve i år. Efter fødslen skulle kalven have hjælp, men både mor og unge har det godt nu.
Danmark vinder guld ved europæisk dyrepasserkonkurrence2.6.2026 07:16:56 CEST | Pressemeddelelse
Sebastian Thorvaldsen fra Zoologisk Have København og Mathias Christian Petersen fra Ree Park Safari er netop blevet kåret som europamestre i dyrepasserfaget for lærlinge. Som det eneste danske hold ved Animal Care Competition 2026 vandt de i fredags guld. Animal Care Competition er Europas største konkurrence for dyrepasserlærlinge fra erhvervsskoler i hele Europa.
Første fælles europæiske indsats går i gang: Zoologisk Have København er med til at kortlægge bestøvere20.5.2026 06:28:06 CEST | Pressemeddelelse
Fra Sverige til De Kanariske Øer – og midt i København. Den første fælles europæiske overvågning af vilde bestøvere sættes i dag i gang på tværs af syv lande. Som en del af EU-projektet Zoo LIFE Pollinators skal zoologiske haver over hele Europa indsamle data om vilde bier, sommerfugle og svirrefluer for at styrke arbejdet med at beskytte bestøvere, der er under stort pres, ved at skabe levesteder for dem i byerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum