Udenrigsministeriet

Danmark og Tyskland nedsætter et nyt grænsepanel

Del

Et nyt dansk-tysk grænsepanel vil fremadrettet systematisk tage fat på hindringer for mobilitet med det formål at gøre hverdagen lettere for borgere og virksomheder i grænseregionen.

Vores fælles grænseregion har en central betydning for forholdet mellem Danmark og Tyskland. Sameksistensen i grænseregionen og mindretallenes afgørende rolle gør regionen til et forbillede for andre grænseregioner i Europa og hele verden.

Mange borgere i grænseregionen har deres daglige gang på skoler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og kulturinstitutioner på tværs af grænsen. Her bliver de ofte konfronteret med forhindringer eller divergerende lovgivning, som det er svært for den enkelte at overvinde.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler følgende:

’’En grænse skal ikke begrænse mere end højst nødvendigt. Derfor nedsætter Danmark og Tyskland nu et grænsepanel, som konkret skal arbejde med nogle af de forhindringer og uklarheder, som arbejdsgruppen har identificeret, og som borgerne møder i deres hverdag i grænseregionen. Ligeledes skal panelet se på mulighederne for at gøre det lettere at bo på den ene side af grænsen og arbejde på den anden. Det vil gavne vækst og beskæftigelse i både Danmark og Tyskland.’’

Den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock udtaler:

I regioner som ved den tysk-danske grænse, hvor folk krydser grænsen hver dag for at arbejde, købe ind eller besøge venner og familie i det andet land, kan du mærke Europas stærke hjerteslag. Under mit besøg i juli mødte jeg mange mennesker, hvis engagement på

daglig basis er med til at bringe vores lande tættere sammen og finde kreative løsninger, så for eksempel eksisterende bureaukratiske forhindringer fortsat gøres mindre. Vi vil fortsat styrke dette store engagement sammen med vores danske venner.”

Med udgangspunkt i den dansk-tyske handlingsplan fra 2022 har repræsentanter fra regionen siden foråret 2023 mødtes i en arbejdsgruppe for i fællesskab at identificere udfordringerne for mobiliteten på tværs af grænsen og for at diskutere løsningsforslag. Det lykkedes for eksempel at finde en løsning, så børn af danske grænsependlere som fremadrettet kan indskrives i tyske børnehaver og skoler i Slesvig-Holsten. Arbejdsgruppens resultater er blevet sammenfattet i en rapport, som lægger op til en fortsættelse af arbejdet samt nedsættelse af et dansk-tysk grænsepanel.

De to udenrigsministerier i København og Berlin samt ministerpræsidentens kontor i Kiel omsætter nu denne anbefaling: Det tysk-danske grænsepanel vil bestå af repræsentanter fra hovedstæderne samt grænseregionen og vil mødes to gange årligt. Panelets opgave bliver løbende at identificere de hindringer, der hæmmer mobiliteten i grænseregionen samt styrke koordineringen mellem relevante myndigheder i deres arbejde med at finde løsninger. Med en database vil delstatsregeringen i Slesvig-Holsten gøre det muligt at skabe en mere langsigtet sporing af mulige løsninger.

Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther udtaler:

”For den tysk-danske grænseregion er det rigtig gode nyheder. De regionale aktører bliver permanent involveret i grænsepanelet, og jeg er taknemmelig for, at de støtter op om det med deres viden og praktisk erfaring fra hverdagen. Jeg er glad for, at et initiativ fra vores Danmarks-befuldmægtigede, Johannes Callsen, hermed også tages op. Regionskontoret Sønderjylland-Schleswig og de grænseoverskridende aktører samt mindretallene skylder jeg min store tak for deres konstruktive medvirken.”

Rapporten fra den dansk-tyske arbejdsgruppe for styrket samarbejde kan læses i vedhæftede PDF.

For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk eller telefon +45 61 97 92 47 (ikke sms)

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Dan Jørgensen indstillet som energi- og boligkommissær17.9.2024 11:59:22 CEST | Pressemeddelelse

Dan Jørgensen er i dag blevet indstillet til at blive EU’s kommende energi- og boligkommissær af formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Som energikommissær vil Dan Jørgensen få en kerneportefølje i Kommissionen med direkte indflydelse på Europas grønne omstilling og borgernes velfærd samt styrkelsen af EU’s sikkerhed og konkurrenceevne. Boligpolitikken er et nyt fokusområde, som har betydelige overlap med energipolitikken, da langt flere europæere i fremtiden skal have adgang til grøn energi til lavere priser. Dan Jørgensen udtaler om energiporteføljen: ”Energi er den portefølje, jeg allerhelst ville have, så jeg er meget glad i dag. Energipolitik kommer i den kommende tid til at stå helt centralt i EU. Det handler om klima, sikkerhed, konkurrenceevne, jobs og meget mere. Klimakrisen kan kun løses, hvis vi omstiller vores energisektorer væk fra det fossile over til grøn energi. I Danmark er vi gået forrest, og jeg håber og tror at nogle af de erfaringer, vi har gjort, kan

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye