DI bakker Pandora op i sag mod Finanstilsynet
27.9.2024 15:01:54 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Finanstilsynet har den 24. sep. 2024 givet Pandora A/S en påtale for ikke at have klassificeret langsigtede forventninger som intern viden. Pandora A/S har i dag indbragt sagen for Erhvervsankenævnet, og DI har samtidig anmodet nævnet om tilladelse til, at DI indtræder i klagen på Pandoras side.
Dansk Industri (DI) ønsker at indtræde i klagen, da DI mener, at sagen ikke alene er væsentlig for Pandora, men at sagen har principiel betydning for samtlige børsnoterede selskaber i Danmark. DI henviser til, at det er førende juridiske eksperters vurdering, at Finanstilsynet med sin påtale i denne sag fortolker EU’s regler på dette område mere restriktivt end den fortolkning, som tilsynsmyndighederne i andre sammenlignelige EU-lande har.
- Det er generelt problem for danske virksomheders konkurrenceevne, at Danmark alt for ofte overimplementerer EU’s regler, enten når vi implementerer reglerne i dansk lov eller, som her, når vi fortolker og administrerer reglerne, siger DI’s medlemsdirektør Emil Fannikke Kiær.
DI mener, at en klassificering af langsigtede finansielle målsætninger som “intern viden”, som angivet i påtalen, vil begrænse danske børsnoterede virksomheders mulighed for at kunne dele strategiske ambitioner med markedet på en hensigtsmæssig og for analytikere gængs måde. Det vil i sidste ende reducere det danske børsmarkeds effektivitet og informationsniveau, stik imod intentionen med EU-reglerne.
Det vil i praksis betyde, at de danske børsnoterede selskaber mulighed for at planlægge og afvikle kapitalmarkedsdage fremover forringes, og det vil i sidste ende give danske virksomheder ringere mulighed for at tiltrække kapital på børsmarkedet sammenlignet med eksempelvis tyske virksomheder.
Finanstilsynets påtale vil – hvis den bliver praksis fremover - medføre at usikre langsigtede finansielle målsætninger, hvis de angives i finansielle terme, skal offentliggøres straks et selskabs bestyrelse har godkendt dem, uagtet at denne godkendelse typisk ligger dage eller uger forud for selve kapitalmarkedsdagen, hvor strategi, målsætninger, forudsætninger, planer mv. foldes ud for offentligheden. Udover at selskabernes IR-afdelinger vil blive lagt ned af investorhenvendelser, vil kapitalmarkedet i denne mellemliggende periode alene have de finansielle målsætninger at forholde sig til, men ikke den nødvendige kontekst, forudsætninger mv., som en kapitalmarkedsdag er langt bedre egnet til end en pressemeddelelse. Det vil efter DI’s opfattelse ikke skabe den gennemsigtighed på markedet, som EU-reglerne er sat i verden for at skabe.
Der er efter DI’s opfattelse en nærliggende risiko for, at mange danske børsnoterede virksomheder som en konsekvens af Finanstilsynets fortolkning, hvis den får lov at stå, vil undlade at angive langsigtede finansielle målsætninger i gængse finansielle terme, og i stedet anvende mere vag prosa. Dette vil heller ikke fremme transparensen for investorerne eller medvirke til et effektivt dansk børsmarked – et børsmarked som i forvejen har store udfordringer med at tiltrække virksomheder.
- Det er velkendt, at det danske børsmarked er udfordret, siger Emil Fannikke Kiær.
Han henviser bl.a. til en DI-analyse fra 2023, der viser, at mens antallet af børsnoterede virksomheder i Sverige er mere end fordoblet siden 2006, er antallet jævnt faldende i Danmark.
- Det er et kæmpe problem for danske virksomheders adgang til kapital. Der er simpelthen ikke plads til, at vi så også samtidig fortolker EU-reglerne mere restriktivt for virksomhederne, end vi behøver, siger Emil Fannikke Kiær.
Kontakter
Bo HjulerPresserådgiver, journalist
Tlf:2328 4912boh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: I dag begynder et nyt grønt erhvervseventyr i Danmark og EU18.9.2026 08:13:09 CEST | Pressemeddelelse
Greensand, EU’s første kommercielle offshore CO₂-lager, åbner officielt i dag. Det er begyndelsen på et nyt dansk CCS-eventyr, der både vil styrke den grønne omstilling og den europæiske konkurrenceevne.
DI: Virksomheder med AI-fokus vokser hurtigere og ansætter flere16.9.2026 11:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder med systematisk brug af AI har siden 2021 haft markant højere vækst end sammenlignelige virksomheder. Samtidig er beskæftigelsen steget. Det viser nye tal fra Nationalbanken også, selv om deres tal viser en lidt fladere fremgang, end vi har haft historisk, påpeger Dansk Industri.
Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale15.9.2026 16:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum