Moesgaard Museum

Moesgaard opruster på vidensområdet

Del

Moesgaard Museum hæver ambitionsniveauet for vidensområdet, som samles under én videnschef med ansvar for tre afdelinger, mens to nye faglige fyrtårne er hentet ind som afdelingsledere.

Trine Kellberg Nielsen, ph.d. i arkæologi, tiltræder som Videnschef på Moesgaard.
Trine Kellberg Nielsen, ph.d. i arkæologi, tiltræder som Videnschef på Moesgaard. Poul Madsen/Moesgaard Museum Poul Madsen/Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er et af Danmarks vægtigste museer på forskningsområdet og har en lang række fagspecialister ansat indenfor bl.a. arkæologi, antropologi, historie og konservering. Museet har siden dets etablering haft tætte bånd til forskningsmiljøet på Aarhus Universitet. Fra den 1. december samles museets vidensmedarbejdere under en ny videnschef. Det bliver den nuværende afdelingsleder for arkæologi, Trine Kellberg Nielsen, som er ph.d. i arkæologi og en stor kompetence inden for neandertalerforskningen:

”Moesgaard er allerede et af Danmarks førende museer indenfor forskning og kulturarv, men med den organisatoriske ændring og rekrutteringen af to nye afdelingsledere, som hver især er førende indenfor deres fagområder, vil vi kunne bringe vores vidensområde til et helt nyt niveau,” siger Trine Kellberg Nielsen. 

Vidensområdet kommer til at bestå af tre afdelinger – en afdeling for Naturvidenskab og Konservering samt to helt nye afdelinger: Dels ’Afdeling for Verdensarv’, hvor både arkæologer og antropologer vil skulle undersøge de store verdenshistoriske sammenhænge og dels en ’Afdeling for Lokal Kulturarv’, som vil rumme både Moesgaards tre lokalmuseer i Odder, Aarhus og på Samsø samt arkæologiske myndighedsopgaver, fortidsmindetilsyn og danefæregistrering. 

Den kommende leder af Afdelingen for Verdensarv bliver Lærke Recht, som kommer fra en stilling som Professor i Early Mediterranean Archaeology på Graz Universitet i Østrig, hvor hun også har været viceinstitutleder siden 2023 og afdelingsleder for Ancient Eastern Mediterranean Studies på Institute of Classics. Lærke har siden 2022 ledt udgravningerne af bronzealderpladsen Erimi-Pitharka i Cypern. Lærke Recht har publiceret en lang række internationale studier og bøger.

Den kommende leder af Afdelingen for Lokal Kulturarv bliver Mads Ravn, som kommer fra en stilling som forsknings- og samlingschef på Vejlemuseerne. Fra 2008-2012 var Mads forskningschef ved Arkæologisk museum ved Universitetet i Stavanger, og fra 2012-2014 sektionschef på Kulturhistorisk Museum ved Universitetet i Oslo. Mads er en aktiv forsker, som for nyligt har arbejdet på bl.a. Vindelevskatten og Erritsø-projektet, hvorom en større publikation udgives i efteråret 2024 på Aarhus Universitetsforlag. Han er uddannet Ph.d. i arkæologi fra Cambridge University i 1998.

Organisationsændringen træder i kraft den 1. december 2024.

Kontakt:

Ny videnschef: Trine Kellberg Nielsen, tkn@moesgaardmuseum.dk, 23365729

Presseansvarlig: Naja Kjærgård Laursen, nkl@moesgaardmuseum.dk, 20447936

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Mads Ravn, ph.d. i arkæologi, tiltræder per 1. december som leder af Afdeling for Lokal Kulturarv på Moesgaard.
Mads Ravn, ph.d. i arkæologi, tiltræder per 1. december som leder af Afdeling for Lokal Kulturarv på Moesgaard.
VejleMuseerne Vejlemuseerne
Download
Lærke Recht, Professor i arkæologi, tiltræder som leder af Afdeling for Verdensarv på Moesgaard Museum.
Lærke Recht, Professor i arkæologi, tiltræder som leder af Afdeling for Verdensarv på Moesgaard Museum.
Billedmagerne Billedmagerne
Download
Trine Kellberg Nielsen, ph.d. i arkæologi, tiltræder som Videnschef på Moesgaard.
Trine Kellberg Nielsen, ph.d. i arkæologi, tiltræder som Videnschef på Moesgaard.
Poul Madsen/Moesgaard Museum Poul Madsen/Moesgaard Museum
Download

Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.

Følg pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Moesgaard Museum

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye