Samarbejdet mellem virksomheder og folkeskoler er i top i flere steder i Østjylland
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Østjylland – særligt på Djursland. Men hvis det skal lykkes allerede fra næste skoleår at sikre en uges erhvervspraktiktik til alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse, kræver det, at skolerne skruer op for kontakten til virksomhederne. Udvid erhvervsplaymakerordningen, lyder opfordringen fra DI Østjylland

I Norddjurs og Syddjurs samarbejder skolerne med henholdsvis 88 og 81 procent af de lokale virksomheder. Norddjurs er den kommune i hele Danmark, som har den største andel af virksomheder, der samarbejder med lokale skoler. Syddjurs ligger i top tre.
I Aarhus, Skanderborg og Favrskov ligger andelen af virksomheder, der samarbejder med en skole, på 60 procent.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Industri blandt mere end 7.500 virksomheder i hele landet.
- På Djursland er der skabt et godt fundament til at sikre meningsfuld erhvervspraktik til alle folkeskolens elever. Andre kommuner også er godt i gang, men der er stadig brug for at skrue op for samarbejdet, hvis de skal i mål med opgaven, siger bestyrelsesleder for DI Østjylland Anders Strange.
Målet er at tilbyde erhvervspraktik til cirka 50.000 elever allerede fra næste skoleår, når det bliver et lovkrav, at skolerne i højere grad bruger virksomhederne i lokalområdet i undervisningen, og at alle folkeskoleelever kommer i en uges erhvervspraktik i løbet af enten 7., 8. eller 9. klasse.
I hele Østjylland er der i øjeblikket cirka 23.800 elever i netop udskolingen. Det betyder, at der hvert år i gennemsnit vil være omkring 7.900 skoleelever, der skal findes en praktikplads til. Derudover kommer elever fra fri- og privatskoler.
- Det er rigtig mange elever, som skal i erhvervspraktik. Derfor vil jeg opfordre de kommuner, som ikke har en erhvervsplaymaker, til at udpege en. Og i de store kommuner er der måske brug for flere erhvervsplaymakere. Der er brug for en central person, som kan stå for kontakten til virksomhederne, planlægningen og ikke mindst sætte rammerne og forventningsafstemme, så det bliver en god oplevelse for både erhvervspraktikanten og virksomheden, siger bestyrelsesleder Anders Strange og uddyber:
- I nogle kommuner vil det være nødvendigt at sprede erhvervspraktikken ud over hele året, for at alle elever kan få en meningsfuld praktikuge. Der er mange overvejelser, og det kræver meget forberedelse. I Dansk Industri har vi lavet en række anbefalinger til, hvordan man sikrer et godt samarbejde mellem skoler og virksomheder, som jeg håber, at vores østjyske kommuner vil lade sig inspirere af.
DI Østjylland glæder sig over, at erhvervspraktikken fremover bliver obligatorisk.
- Erhvervspraktik er en enestående mulighed for at vise eleverne, hvad de kan bruge folkeskolens fag til i praksis, og ikke mindst de mange spændende arbejdspladser og uddannelsesmuligheder vi har i lokalområdet. Forhåbentlig vil det inspirere flere til at se mod de faglærte uddannelser, siger bestyrelsesleder for DI Østjylland Anders Strange og tilføjer:
- Jeg vil også gerne opfordre lærerne til at besøge eleverne, når de er i erhvervspraktik, så de også lærer de lokale virksomheder og flere uddannelser bedre at kende.
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Østjylland Anders Strange, telefon 25 32 32 76
Regional konsulent for DI Østjylland Michael Jul-Nørup Pedersen, telefon 29 24 70 09
DI's Pressecenter, telefon 33 77 45 00
Vedhæftede filer
Links
For yderligere information om DI Østjylland: Chefkonsulent Michael Jul-Nørup Pedersen Mail: mjnp@di.dk Tlf. 3377 4588 Mobil: 2924 7009 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland
DI: Hvor skal de ældre i Østjylland bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Skanderborg steget med 67 procent, viser nye tal. Også i Aarhus stiger tallet med over 60 procent. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som de østjyske kommuner allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI Østjylland.
Skanderborgvirksomhed modtager DI’s Initiativpris 2024 for banebrydende bidrag til grøn omstilling19.12.2024 15:03:12 CET | Pressemeddelelse
(Ny version med borgmestercitat)
Skanderborgvirksomhed modtager DI’s Initiativpris 2024 for banebrydende bidrag til grøn omstilling19.12.2024 10:56:06 CET | Pressemeddelelse
Virksomheden Nissen Energy A/S i Skanderborg, har markeret sig som en central spiller i den grønne omstilling med sine innovative løsninger inden for gasmotoranlæg, gasopgradering og energigenvinding. Det betyder konkret, at fossile gasanlæg bliver omdannet til at anvende biogas som en mere bæredygtig energikilde. Som anerkendelse for bidrag til bæredygtighed er Nissen Energy blevet tildelt DI Østjyllands Initiativpris 2024: Nissen Energy viser, at den grønne omstilling ikke er en ide i fremtiden, men noget, der allerede sker i praksis – her og nu. De er et lysende eksempel på, hvordan østjyske virksomheder går foran i den bæredygtige omstilling," siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland, i sin motivering af prisen. Nissen Energy specialiserer sig i bæredygtige energiløsninger, herunder design, installation og vedligeholdelse af gasmotoranlæg. Endvidere genindvinder Nissen Energy varmen fra deres anlæg, hvor overskudsvarmen, der ikke kan anvendes internt, leveres til fj
Aarhus Kommune oplever fremgang i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus virksomheder er blevet mere tilfredse med erhvervsvenligheden i Aarhus Kommune, som i Dansk Industris store, årlige måling af erhvervsvenligheden i danske kommuner rykker 15 pladser frem. Aarhus er nu nummer 65 blandt landets kommuner, og har lagt afstand til København, som er nummer 83 på listen. Samtidig nærmer Aarhus sig Aalborg (58) og Odense (61). Men da der indgår 91 kommuner i målingen, er der fortsat potentiale for forbedring. - Aarhus er en kommune i vækst og fremgang på rigtig mange parametre – og således også i erhvervsvenlighed. Men spørgsmålet er jo, om potentialet kunne udnyttes endnu bedre, siger Anders Strange, bestyrelsesleder i DI Østjylland. Det er igen i år infrastruktur, der fylder mest i virksomhedernes ønsker til kommunens prioritering. Og siden undersøgelsen blev foretaget, har kommunen landet en stor mobilitetsplan. Men effekterne ligger jo pænt ude i fremtiden, påpeger Anders Strange. - Jeg ser mange gode takter i mobilitetsplanen og ser frem til den vi
Syddjurs Kommune fortsætter fremgangen i erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De gode kommunale viljer i Syddjurs, blandt andet med etableringen af den fremskudte erhvervsserviceenhed på Ny Lufthavnsvej i Stabrand, ser ud til at give pote. Syddjurs Kommune har nemlig gjort betydelige fremskridt inden for byggesagsbehandling og information og dialog med virksomhederne i Dansk Industris årlige undersøgelse af danske kommuners erhvervsvenlighed, Lokal Erhvervsvenlighed 2024. - En hurtig og effektiv sagsbehandling er essentiel for vores lokale erhvervsliv, og det samme gælder for en god dialog mellem kommune og virksomheder. Den fremskudte erhvervsserviceenhed har tydeligvis haft en positiv effekt på den overordnede erhvervsvenlighed. Men den enhed kan jo ikke gøre det alene, alle forvaltningerne i kommunen må fortsætte det gode arbejde, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland. I år er 15. gang DI udsender en måling af den lokale erhvervsvenlighed i Danmarks kommuner. Syddjurs Kommune fortsætter sin fremgang og rykker op fra 67. pladsen i 2023 til 5
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum