DI Østjylland

Syddjurs Kommune fortsætter fremgangen i erhvervsvenlighed

Del

De gode kommunale viljer i Syddjurs, blandt andet med etableringen af den fremskudte erhvervsserviceenhed på Ny Lufthavnsvej i Stabrand, ser ud til at give pote. Syddjurs Kommune har nemlig gjort betydelige fremskridt inden for byggesagsbehandling og information og dialog med virksomhederne i Dansk Industris årlige undersøgelse af danske kommuners erhvervsvenlighed, Lokal Erhvervsvenlighed 2024.

- En hurtig og effektiv sagsbehandling er essentiel for vores lokale erhvervsliv, og det samme gælder for en god dialog mellem kommune og virksomheder. Den fremskudte erhvervsserviceenhed har tydeligvis haft en positiv effekt på den overordnede erhvervsvenlighed. Men den enhed kan jo ikke gøre det alene, alle forvaltningerne i kommunen må fortsætte det gode arbejde, siger Anders Strange, bestyrelsesleder for DI Østjylland.

I år er 15. gang DI udsender en måling af den lokale erhvervsvenlighed i Danmarks kommuner. Syddjurs Kommune fortsætter sin fremgang og rykker op fra 67. pladsen i 2023 til 53. pladsen i 2024. Det er kommunens tredjebedste placering i de 15 år DI har foretaget undersøgelsen. Det viser, at der er positive tendenser, men også at der stadig er plads til forbedring.

Virksomhederne i Syddjurs mener især, at kommunen bør prioritere sin indsats for at sikre arbejdskraft til kommunen. Samtidig vurderer virksomhederne nemlig, at kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft faldet. Men heldigvis er jobcentrets konkrete samarbejde med virksomhederne steget.

- Et tæt samarbejde mellem kommunen og virksomhederne er afgørende for at sikre de nødvendige kompetencer og ressourcer. Det er derfor opmuntrende at se, at jobcentrets samarbejde med virksomhederne er blevet bedre. Men rådet til kommunen må være at intensivere indsatsen for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft, siger Anders Strange.

Selvom der er fremgang, viser resultaterne også, at der er områder, hvor Syddjurs Kommune fortsat har udfordringer. Infrastruktur og digitale rammer er to områder, hvor kommunen har plads til forbedring. Infrastrukturplaceringen er stadig i den tunge ende, og de digitale rammer er heller ikke optimale.

- Vi skal fortsat arbejde intensivt på at forbedre infrastrukturen og digitale rammer i Syddjurs. Disse områder er afgørende for, at vores lokale virksomheder kan konkurrere effektivt og opnå vækst. Det er derfor vigtigt, at vi sætter ind her i det kommende år, siger Anders Strange.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2024

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2024, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 15. år i træk, at DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.479 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De seks kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø, Dragør, Vallensbæk og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

For mere information kontakt teamleder i DI Østjylland Michael Jul-Nørup Pedersen, tlf. 2924 7009, mail mjnp@di.dk  eller presserådgiver i DI Lars Bøgeskov, tlf. 2236 3138, mail larb@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI Østjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Østjylland

Aarhus dumper i erhvervsvenlighed efter brud på central aftale4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus Kommune oplever i år tilbagegang i Dansk Industris måling af erhvervsvenligheden og placerer sig som nummer 72 ud af 91 kommuner – et fald fra sidste års placering som nummer 65. Årets resultat afspejler ifølge DI’s bestyrelsesleder i DI Østjylland Anders Strange ikke kun velkendte udfordringer med at forbedre mobiliteten i byen. Det kan også læses som virksomhedernes kritik af, at politikerne ikke stod ved den politiske aftale om at afskaffe dækningsafgiften.

Fremgangen er stoppet i Syddjurs4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter flere års fremgang falder Syddjurs Kommune en anelse tilbage i Dansk Industris store undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner, Lokal Erhvervsvenlighed 2025. Syddjurs lander i år på en 55. plads ud af 91 kommuner – et fald fra sidste års 53. plads. Resultatet understreger, at der fortsat er betydelige udfordringer for erhvervslivet i kommunen, men at der også er områder, hvor potentialet er til stede.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye