Samarbejdet mellem virksomheder og folkeskoler er i top på Djursland

Del

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler på Djursland. Det er en god start, når skolerne allerede fra næste skoleår skal opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik. Men skolerne skal allerede nu i gang med forberedelserne, lyder opfordringen fra DI Randers-Norddjurs

- Det er en stor opgave for kommunerne at nå i mål med, og derfor skal Norddjurs og Syddjurs kommuner allerede nu i gang med de forberedelser, der skal sikre, at den obligatoriske erhvervspraktik bliver en god oplevelse for både skoleeleverne og virksomhederne. Dansk Industri har lavet en guide med gode råd, som jeg håber, at kommunerne vil bruge, siger bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs Peter Lindgaard.
- Det er en stor opgave for kommunerne at nå i mål med, og derfor skal Norddjurs og Syddjurs kommuner allerede nu i gang med de forberedelser, der skal sikre, at den obligatoriske erhvervspraktik bliver en god oplevelse for både skoleeleverne og virksomhederne. Dansk Industri har lavet en guide med gode råd, som jeg håber, at kommunerne vil bruge, siger bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs Peter Lindgaard.

I Norddjurs og Syddjurs samarbejder skolerne med henholdsvis 88 og 81 procent af de lokale virksomheder. Norddjurs er den kommune i hele Danmark, som har den største andel af virksomheder, der samarbejder med de lokale skoler. Syddjurs ligger i top tre.

Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Industri blandt mere end 7.500 virksomheder i hele landet.

- Jeg er meget glad for, at Syddjurs og Norddjurs kommuner er så gode til netop at række ud til de lokale virksomheder – uanset om det gælder erhvervspraktik, klassebesøg eller noget tredje. Når folkeskolerne er med til at vise eleverne de mange fremtidsmuligheder, der findes i vores lokale virksomheder, er de også med til at vise erhvervsuddannelserne frem – og det er der behov for, siger bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs Peter Lindgaard og uddyber:

- Både Syddjurs og Norddjurs kommuner har god grund til at være stolt af, at de er førende på det her vigtige område. Det er godt gået, og jeg er sikker på, at det er en god trædesten, til når skolerne lige om lidt skal sikre meningsfuld erhvervspraktik til alle elever i de ældste klasser.

Målet er at tilbyde erhvervspraktik til cirka 50.000 elever i hele landet allerede fra næste skoleår, når det bliver et lovkrav, at skolerne i højere grad bruger virksomhederne i lokalområdet i undervisningen, og at alle folkeskoleelever kommer i en uges erhvervspraktik i løbet af enten 7., 8. eller 9. klasse.

I Syddjurs er der i øjeblikket cirka 1.100 elever i netop udskolingen. I Norddjurs er det cirka 800 elever. Det betyder, at der i Syddjurs hvert år i gennemsnit vil være cirka 350 skoleelever, der skal findes en praktikplads til. I Norddjurs drejer det sig om cirka 250 skoleelever. Derudover kommer elever fra fri- og privatskoler.

- Det er mange elever, og det er vigtigt, at den erhvervspraktik, som de skal bruge en uge på, også giver mening for den enkelte elev. Jeg vil opfordre begge kommuner til at dedikere en nøgleperson til denne opgave, så der er en er tovholder på alt fra at skabe overblik over praktikpladserne til kontakten med og kravene til virksomhederne. Syddjurs har allerede en erhvervsplaymaker, som kunne stå for opgaven, siger bestyrelsesleder Peter Lindgaard og fortsætter:

- Det er vigtigt at huske på, at virksomhederne har en travl hverdag, så man kan ikke bare ringe den ene dag og så regne med, at en skoleklasse eller en erhvervspraktikant kan troppe op den næste dag. Det kræver forberedelse for både virksomheden, skolen og eleven. Det store planlægningsarbejde, der skal få kabalen til at gå op, det skal Syddjurs og Norddjurs kommuner derfor i gang med allerede nu.

DI Randers-Norddjurs glæder sig over, at erhvervspraktikken fremover bliver obligatorisk.

- Der er ingen tvivl om, vores lokale virksomheder kommer til at mangle faglærte medarbejdere, og erhvervspraktik er en af nøglerne til at løse den udfordring. Det er jo svært for eleverne at vælge noget til, de ikke kender. Forhåbentlig vil den obligatoriske erhvervspraktik åbne elevernes øjne for, at der er mange veje efter 9. og 10. klasse, siger Peter Lindgaard, bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs.

Det at komme i erhvervspraktik vil for nogle unge være første gang, de overhovedet ser en arbejdsplads. Så en uge i praktik kan passende starte med, at de unge rækker ud og sætter ord på, hvad de gerne selv vil have ud af ugen.

Erhvervspraktik handler også om at få et indblik i en branche, og opleve en faglige stolthed blandt virksomhedens medarbejdere. Det kan de opleve ved at høre om forskellige karriereveje og personerne bag dem. Der er også flere skoler, der giver deres elever en opgave, der går ud på at blive klogere på den virksomhed, de er i praktik hos.

Nøgleord

Kontakter

Bestyrelsesleder for DI Randers-Norddjurs Peter Lindgaard, telefon 29 29 09 10
Regional konsulent for DI Randers-Norddjurs Gordon Trier Holm, telefon 29 49 46 06
DI's Pressecenter, telefon 33 77 45 00

Vedhæftede filer

Links

For yderligere information om DI Randers-Norddjurs: Konsulent Gordon Trier Holm Mail: gth@di.dk Tlf. 3377 3986 Mobil: 2949 4606 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309

Følg pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Randers-Norddjurs

Samarbejdet mellem virksomheder og folkeskoler er stærkt i Randers16.10.2024 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler – det gælder også i Randers. Det er en god start, når skolerne allerede fra næste skoleår skal opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik. Men skolerne skal allerede nu i gang med forberedelserne, lyder opfordringen fra DI Randers-Norddjurs.

Nye tider i DI Randers-Norddjurs: Nye ledere og nyt hold i bestyrelsen20.6.2024 09:49:49 CEST | Pressemeddelelse

Dansk Industris regionale forening DI Randers-Norddjurs kan nu byde på en ny bestyrelsesleder og hele fem nye bestyrelsesmedlemmer efter generalforsamlingen og det efterfølgende bestyrelsesmøde hos Verdo A/S den 12. juni. Den hidtidige bestyrelsesleder Per Hastrup fra Prodan A/S valgte at trække sig fra bestyrelsen. Ligeledes også de nu tidligere bestyrelsesmedlemmer Morten Hartvig Jacobsen fra Projector A/S og Palle Martin fra L-Tek A/S, der valgte ikke at genopstille. To af bestyrelsens medlemmer har i det forgangne år trukket sig fra bestyrelsen i forbindelse med hver af deres virksomheders ophør, og det er adm. direktør Peter Eriksen, BilButikken A/S og CEO Lene Lange, Nordic Waste A/S. På bestyrelsesmødet efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig således, at fabriksdirektør Peter Bogh Lindgaard fra Derma Pharm A/S blev valgt som bestyrelsesleder. Vice President, Aerostructures Composite Manufacturing Kim Egsmark Hovesen fra Terma A/S blev ved konstitueringen valgt ti

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye