Behov for mere samarbejde mellem virksomheder og skoler i Sydøstjylland
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på flere skoler i Sydøstjylland. Men hvis det skal lykkes Horsens, Hedensted og Odder allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne skabe kontakt til endnu flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydøstjylland
I Hedensted har 68 procent af virksomhederne et samarbejde med en lokal skole om f.eks. erhvervspraktik eller virksomhedsbesøg. I Horsens er det omkring 58 procent af virksomhederne, mens det i Odder kun er 49 procent.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Industri blandt mere end 7.500 virksomheder i hele landet.
- Det er positivt, at der flere steder allerede er et samarbejde i gang mellem skoler og lokale virksomheder. Men jeg må indrømme, at jeg troede, at vores kommuner havde fat i langt flere virksomheder, fordi jeg synes generelt, at de er gode til at vise vores lokale virksomheder frem for eleverne, siger bestyrelsesleder for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg og uddyber:
- Måske er det en anledning til at se på, om det ofte er de samme virksomheder, der bruges, og at der derfor er behov for at udvide listen med endnu flere virksomheder, til når skolerne lige om lidt skal sikre, at alle elever kommer i erhvervspraktik.
Målet er at tilbyde erhvervspraktik til cirka 50.000 elever allerede fra næste skoleår, når det bliver et lovkrav, at skolerne i højere grad bruger virksomhederne i lokalområdet i undervisningen, og at alle folkeskoleelever kommer i en uges erhvervspraktik i løbet af enten 7., 8. eller 9. klasse.
I Horsens, Hedensted og Odder er der i øjeblikket cirka 4.500 elever i netop udskolingen. Det betyder, at der hvert år i gennemsnit vil være omkring 1.500 skoleelever, der skal findes en praktikplads til. Derudover kommer elever fra fri- og privatskoler.
- Jeg vil anbefale kommunerne at udpege en erhvervsplaymaker, som kan skabe overblik over praktikpladser, opsøge og koordinere kontakten til virksomhederne, og i det hele taget sikre, at det bliver en god oplevelse for både eleverne og virksomhederne. F.eks. kan man jo ikke bare ringe den ene dag og forvente at få ja til, at en erhvervspraktikant kan komme den næste dag. Det kræver også forberedelse for virksomhederne at tage imod erhvervspraktikanter såvel som skoleklasser, siger Johannes Saugbjerg og tilføjer:
- Dansk Industri har lavet en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de sikrer det gode samarbejde mellem skoler og virksomheder. Jeg håber, at Horsens, Hedensted og Odder vil lade sig inspirere af dem. F.eks. kan det være nødvendigt at sprede erhvervspraktikken ud over hele skoleåret, for at komme i mål med at finde meningsfuld erhvervspraktik til alle.
DI Sydøstjylland glæder sig over, at der er indført obligatorisk erhvervspraktik.
- Erhvervspraktik er en fantastisk mulighed for at vise eleverne flere forskellige uddannelser og karriereveje, og ikke mindst vise dem alle de spændende arbejdspladser, der er i lokalområdet. Der sker noget, når eleverne en gang imellem bytter undervisning i klasseværelset ud med besøg og undervisning på en virksomhed, og det er heldigvis ofte en aha-oplevelse. Personligt håber jeg, at det får flere til at få øjnene op for en fremtid som faglært, fordi dem ved vi, at vi både nu og i fremtiden har brug for flere af, siger Johannes Saugbjerg, bestyrelsesleder for DI Sydøstjylland.
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Sydøstjylland Johannes Saugbjerg, telefon 70 23 55 00
Regional konsulent for DI Sydøstjylland Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65
DI's Pressecenter, telefon 33 77 45 00
Vedhæftede filer
Links
For yderligere information om DI Sydøstjylland: Chefkonsulent Anette Sørensen Mail: anes@di.dk Tlf. 7216 0213 Mobil: 3036 0265 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309
Følg pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydøstjylland
Erhvervsvenligheden både falder og stiger i Sydøstjylland4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år falder erhvervsvenligheden i Hedensted, mens den stiger i Horsens. Odder er stadig mest erhvervsvenlig i Sydøstjylland, men også her falder erhvervsvenligheden, viser Dansk Industris måling af kommunernes erhvervsvenlighed. Der er brug for at smøge ærmerne op på flere områder, lyder det fra DI Sydøstjylland og de lokale virksomheder
Odder er Danmarks bedste til sagsbehandling2.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Uanset om det er byggetilladelser eller sygedagpenge, så er de lokale virksomheders tilfredshed med Odder Kommunes sagsbehandling den højeste i hele Danmark. Ventetiden på en byggetilladelse er ligeledes Danmarks korteste. Derfor kårer Dansk Industri i en ny måling Odder som Danmarksmester i sagsbehandling.
Ny repræsentant til DI Sydøstjyllands bestyrelse10.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lokale virksomhedsledere er blevet genvalgt, og en ny repræsentant for rådgiverbranchen er blevet en del af DI Sydøstjyllands bestyrelse. Vola-direktør Johannes Saugbjerg blev både genvalgt til bestyrelsen og til at stå i spidsen for DI Sydøstjyllands mere end 600 medlemsvirksomheder
Arezoo og Thorbjørn er årets lærlinge i Sydøstjylland10.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De er meget forskellige, men begge dygtige, engagerede i deres fag, gode kollegaer og altid i godt humør. Det var umuligt at pege på kun én vinder, og derfor modtager hele to lærlinge i år DI Sydøstjyllands Lærlingepris 2024
Maskinfabrik med stabil vækst i usikre tider vinder DI-pris1.12.2023 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Flotte tal på bundlinjen og en virksomhed i en stabil og positiv udvikling, er bare et par af de ting, som kendetegner vinderen af DI Sydøstjyllands Initiativpris 2023. Hedema A/S i Horsens bygger på gamle traditioner og nye tiltag, der fremtidssikrer virksomheden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum