Ny skov i Aarhus Kommune, men ikke bare for klimaet
Torsdag fik de sidste 200 af 23.900 træer rødderne solidt plantet i jorden. “Vi har givet op på de voksne,” fortæller landsformanden for Plant et Træ-organisationen med et smil. Derfor var det 50 børn, der tog de sidste spadestik, inden den nye skov kunne indvies sammen med sponsorer som AutoMester

En helt ny skov spirer frem ved Aarhus, hvor hele 23.900 træer nu sikrer et grønnere område i mere end én forstand. Men skoven, som er opført af Plant et Træ, Aarhus Kommune og sponsoreret af virksomheder som AutoMester, er mere end blot en samling træer.
"For os handler det om tre ting: Træer, børn og læring,” udtaler Jens Døssing, som er landsformand for Plant et Træ, der har plantet træer siden 1988. Han tilføjer: “Selvfølgelig gavner træerne CO2-regnskabet og biodiversiteten, og det er selvsagt vigtigt for jordens fremtid. Men vores hovedfokus er at give børnene en kærlighed til naturen. Hvis de lærer at værdsætte den, vil de passe på den. Det er meget enkelt.”
Da de sidste 200 træer blev plantet torsdag, bestod de inviterede gæster derfor af 50 børn fra Tranbjerg Skolen. De grønne medarbejdere fra kommunen viste skoleeleverne, hvordan træerne plantes korrekt.
Uddannelse i naturen
Alle deltagere fik et plantediplom og en plakat med fra dagen, som skal danne ramme om snakken derhjemme. Det er i hvert fald håbet for arrangørerne.
"Vi har ellers opgivet de voksne," siger Jens Døssing med et smil og fortsætter: "Det er børnene, der siger til deres lærere og forældrene derhjemme om middagsbordet, at de skal huske at affaldssortere. Det er dem, der går forrest for deres egen fremtid. Så nu har de en historie med hjem, så de kan snakke om, hvad de har oplevet i den nye skov, og hvad det hele betyder for dem."
Tanken bag projektet er desuden, at elevernes undervisning i naturfag fremover blandt andet kan ske i den nye skov, så de får mulighed for ikke bare at høre om naturen, men også se, dufte og føle den.
Værksteder er med til at bremse udledning
En af dem, der har været med til at gøre den nye skov til en realitet, er landets største værkstedskæde, AutoMester. De har støttet projektet økonomisk og med et klart fokus på fremtidens bilister – nemlig børnene. Virksomheden har gennem deres AutoMester E+ værksteder - der bl.a. også reparerer el- og hybridbiler og har flere tiltag, der skal gøre bilparken lidt grønnere end alternativet - fokus på at reducere CO2-udslippet. Det gør de blandt andet ved at plante et træ for hvert serviceeftersyn, der udføres på et af værkstederne.
"Vi har været med til at plante fire skove og 12.700 træer indtil nu, hvor vi denne gang i Aarhus plantede hele 3000 nye træer," fortæller Lena Britt Pedersen, som er Marketing Manager hos AutoMester. Hun fortsætter: “Skovene er naturligvis til gavn for naturen og miljøet, da de spiller en afgørende rolle i CO2-regnskabet. Og så er det jo fantastisk, at det giver nogle skønne, grønne områder, der blandt andet kan fungere som udendørs undervisningslokale for børn. De kommer til at opleve træerne vokse om kap med dem selv, og det skulle gerne gøre det endnu mere spændende at lære om.”
Mens bilindustrien fortsat er en udfordring i forhold til CO2-udledning, understreger Lena Britt Pedersen, at det derfor netop er initiativer som dette, der skal vise vejen:
"Selvom bilparken heldigvis bliver grønnere med flere elbiler, fylder de konventionelle biler stadig meget. Derfor er det helt afgørende, at vores branche bidrager til at bremse og mindske udledningen. Det gør vi blandt andet ved at støtte tiltag som Plant et Træ, der kan trække CO2-regnskabet i den rigtige retning.”
Lange samarbejder skaber varig forandring
AutoMester har været med ombord de seneste fem år, og Jens Døssing fremhæver, at de er en af de sponsorer, der virkelig har forstået værdien af en langsigtet indsats:
"De træer, vi planter nu, kan stå i op til 800 år. Derfor er det vigtigt med partnere, som ikke bare får en pludselig indskydelse, men som engagerer sig i langvarige samarbejder. Det gør AutoMester, og det er vi helt vildt glade for."
AutoMester selv er også stolt af deres engagement i skovrejsningsprojekterne.
“Vi vil gerne gå forrest i at sænke vores samlede CO2-aftryk og dermed give bedre vilkår for naturen. Vores AutoMester E+-værksteder gør allerede meget i miljøets tjeneste, så de går om nogen op i at være lidt grønnere end alternativet, og derfor giver det så god mening at bakke op om flere skove,” beretter Lena Britt Pedersen.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt PedersenMarketing ManagerAutoMester ApS
Tlf:+ 45 63 41 89 88lena.pedersen@automester.dkBilleder














Om AutoMester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Ny AutoMester vil ændre synet på bilbranchen13.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har fordomme om mekanikere - og Jonas Andersen giver dem ret. Han har selv set værksteder, hvor det handler mere om samlebånd og profit end kunderne. Netop derfor er filosofien i hans værksted helt anderledes. “Jeg forsøger altid at gøre noget ekstra”
Første AutoMester-hold gennemfører svendeprøven i Skjern9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er rift om fremtidens mekanikere, der skal kunne håndtere hele bilparken og kundernes bekymringer. I tæt samarbejde med værkstedsindehaverne er et nyt hold klar, fortæller uddannelseschef
Pers Auto bliver en del af Autocentrum Rudkøbing8.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Ejlersen har overtaget værkstedet på Mjølbyvej. Det bliver markeret med åbent hus d. 10. oktober, hvor kunder inviteres forbi det nyistandsatte værksted, der er bygget på fællesskab
Uldum Auto lytter til byen: Sætter strøm til værkstedet30.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
39-årige Claus Lauritzen har altid været klar over, at han skulle lave biler som sin onkel. Men at bilerne skulle køre på el, havde han ikke forestillet sig, da drømmen først spirede. Nu bliver hans værksted en del af AutoMester E+ og dermed også bedre rustet til at håndtere kundernes el- og hybridbiler
Claus’ værksted brændte - nu er han tilbage30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KP Biler brændte ned for to år siden. Siden da har Claus Pedersen drevet forretningen videre hos en god kollega. Nu er han tilbage på hjemmebane i et nyt og miljørigtigt værksted. “Det kunne kun lade sig gøre, fordi alle kunder fulgte med”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
