I dag starter efterårets vaccination mod influenza og covid-19
I dag åbner vaccinationsstederne landet over, og 155.500 har d. 25.9 allerede bestilt tid til gratis vaccination mod influenza og covid-19.
Alle, der er fyldt 65 år eller af andre grunde er i særlig risiko for at blive alvorligt syge med influenza eller covid-19, kan nu blive vaccineret gratis. Tilbuddet gælder frem til den 20. december, og mange har allerede bestilt en tid. Regionerne har sørget for at etablere et vaccinationstilbud til alle, og i år foregår vaccinationerne på regionale vaccinationssteder og hos Danske Lægers Vaccinationsservice. Man kan booke tid via vacciner.dk, hvor der løbende vil blive lagt nye tider op.
”Det er meget positivt, at mange allerede har bestilt tid til vaccination mod influenza og covid-19. Der er stadig masser af ledige tider, så man burde sagtens kunne finde en tid, der passer en, inden den 20. december, hvor vaccinationstilbuddet slutter”, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Kirstine Moll Harboe.
Målgrupper for vaccination
Alle, der er fyldt 65 år, modtog i september måned en invitation til vaccination enten i digital post eller som et fysisk brev med information om, hvordan de kan bestille tid til vaccination. Er man under 65 år, skal man udfylde en tro- og love erklæring, når man booker tid på vacciner.dk. Her kan man også se, hvor man kan blive vaccineret.
Langt de fleste personer under 65 år er ikke i risiko for et alvorligt sygdomsforløb, hvis de får influenza eller covid-19. Men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man bliver vaccineret, hvis man tilhører én af de grupper, der har øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Det gælder for eksempel, hvis man har kronisk lungesygdom, hjertekarsygdom eller diabetes uanset ens alder.
”Er man fyldt 65 år, er det vores anbefaling at tage imod tilbuddet om vaccination mod influenza og covid-19. Høj alder er en risikofaktor for både influenza og covid-19, og vaccination forebygger et alvorligt sygdomsforløb, hvis man skulle blive smittet.”, tilføjer Kirstine Moll Harboe.
Se mere om det det gratis tilbud om vaccination på sst.dk. Her kan du også læse om målgrupper, vacciner og bivirkninger ved vaccinerne mv.
Se oversigten over vaccinationssteder. Her kan du blive vaccineret mod covid-19 og influenza - Sundhedsstyrelsen
Bestil tid på www.vacciner.dk
Der bliver hver uge gjort status over, hvor mange, der er blevet vaccineret. Tallene kan ses fra den 8. oktober på Udrulning af sæsonvaccinationer | Fagperson | Sundhedsstyrelsen
Om Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsens opgave er at fremme folkesundheden og skabe gode rammer for sundhedsvæsnet i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sundhedsstyrelsen
Influenzaen er over os, men heldigvis er de fleste ældre vaccineret5.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Influenzasæsonen er i gang, og det betyder, at mange bliver syge med influenza. Heldigvis er rigtig mange, der er fyldt 65 år, blevet vaccineret mod influenza og covid-19, og den store opbakning til at blive vaccineret ses i alle dele af landet. Det viser Sundhedsstyrelsens status over vaccinationsindsatsen, der udkommer i dag
Befolkningens sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 danskere bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. Resultaterne skal danne grundlag for forebyggelse og indsatser dér, hvor behovet er størst.
Sundhedsstyrelsen advarer om puff bars, som kan indeholde skadelige euforiserende stoffer30.1.2025 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den seneste uge har der været flere omtaler i medierne af unge, der er blevet indlagt med alvorlig forgiftning efter brug af vapes og puff bars. Sundhedsstyrelsen har tidligere advaret om, at der kan være farlige sundhedsskadelige stoffer i vapes og puff bars, men de seneste hændelser understreger et behov for at gentage advarslen og opfordre til, at forældre taler med deres teenagere om risikoen ved e-cigaretter og puff bars.
10 år med Demensrejseholdet30.1.2025 10:19:40 CET | Pressemeddelelse
For 10 år siden gik startskuddet til Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold. Siden har rejseholdet gennemført 162 læringsforløb, der har styrket plejen og omsorgen for mennesker, der modtager ældrepleje, i store dele af landet. Med nye midler kan plejeenheder snart søge om støtte fra Demensrejseholdet til at implementere ældrereformen og forebygge forråelse og omsorgstræthed.
Sundhedsstyrelsen opdaterer retningslinjerne for håndtering af sygdommen mpox23.1.2025 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen har opdateret retningslinjerne til sundhedspersonale om håndtering af mpox. De nye retningslinjer beskriver den nyeste viden om sygdommen, og vaccinationsanbefalingen udvides til udsendte sundhedspersoner og nødhjælpsarbejdere, som har en særlig risiko for at blive udsat for sygdommen i lande med udbrud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum