Klassespørgsmålet er i centrum, når REVOLVER skyder mørke og knugende digte ud over scenekanten

Hvad kalder man en mand, som drikker sig så fuld, at han brækker sig over tv-bordet, når han passer sin papdatter og på et tidspunkt går op i soveværelset og skyder sig i hovedet med et jagtgevær? spørger Ida Cæcilie Rasmussen fra scenen.

Er det en vittighed? Et eksistentielt drama? Måske er det begge dele.

I hvert fald står vittighedens form som det centrale udsagn, når forestillingen POW POW POW, der er baseret på Christina Hagens anmelderroste digtsamling af samme navn, har premiere på REVOLVER 3. oktober.

At give sproget en krop

Det er ikke første gang, at Ida Cæcilie Rasmussen prøver kræfter med Christina Hagens ord.  I 2019 samarbejdede de to om monologen Med mig selv i mine egne arme på REVOLVER. Monologen skrev Christina Hagen direkte til Ida Cæcilie Rasmussen, som tidligere havde arbejdet med hendes monolog Some People.

”Ida har jeg arbejdet sammen med i mange år og hun føles som en del af mig selv, når hun står på scenen.  Vi har et ret tæt og fortroligt forhold privat, og jeg ved, at hun forstår nuancerne i mine tekster og ser sårbarheden, som let kan forsvinde i sex og vold. Hun er fænomenal til at få det bedste frem i mit forfatterskab," lyder det fra forfatteren.

Ida Cæcilie Rasmussen har de seneste måneder arbejdet tæt sammen instruktør Emil Rostrup for at give digtene krop. Og den proces har forfatteren ikke deltaget i. Det har til gengæld billedkunstner Julie Stavad, der har stået for forestillingens scenografi. Stavad er kendt for at få hverdagsgenstande til at vokse til gigantstørrelse og lade materialer mødes på uventet vis.

”Jeg glæder mig helt enormt til at se, hvordan Emil Rostrup, Ida Cæcilie Rasmussen og det øvrige hold har tolket min tekst. Jeg ved næsten intet om, hvad jeg kommer til at se, andet end lange grønne negle, en nål og en sten,” fortæller Christina Hagen.

Digte som folk kan forstå

POW POW POW handler om vold, både den der begås mellem børn og voksne og mellem elskende. Og den der begås af klasseskel og samfundsstrukturer, og som ofte er sværere at sætte fingeren på.

Undtagen for Christina Hagen.

”Christina Hagen skriver digte, som folk kan forstå. Og når hjertet forstår det, bliver du nødt til at lytte efter,” lyder det fra musiker Benjamin Hav, der har anbefalet POW POW POW til en ny bogklub med kvindelige forfattere, som undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat.

For instruktør Emil Rostrup en af styrkerne ved Hagens digte, at de er fyldt med tvetydige og paradoksale udsagn, der givet et stort rum for, at mange slags mennesker kan spejle sig og lave egne læsninger.

Og det har holdet bag forestillingen taget til sig. Og deres læsning handler om klasse.

”POW POW POW er virkelig stærk i dens måde at vise, hvad klasse gør ved mennesker, og hvordan det stadig er en stor faktor i vores samfund, der ellers virker så lige. Christina skaber figuren ‘molboen’ som den laveste klasse i vores samfund, som vi andre ikke forstår og stadig gør nar af - men også som en, der kan bo i alle mennesker,” forklarer instruktøren.

Selvom teksten tematiserer vold på mange niveauer, har Emil Rostrup valgt, at det fysiske udtryk på scenen ikke skal være voldeligt. For det ville faktisk få volden til at fremstå mindre tydeligt.

”Volden fra POW POW POW synes jeg fremstår tydeligst, hvis den serveres non-chalant. Derfor har vi prøvet at være så hverdagsagtige som muligt. Vi har leget med billeder og lyd, som på en gang viser volden og fremstiller ofrenes skønhed,” siger Emil Rostrup.

POW POW POW har premiere torsdag den 3. oktober 2024 på REVOLVER