Specialfartøj til nedsænkning ankommet til Femern Bælt-projektet
26.9.2024 13:56:36 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Et helt unikt fartøj, der får en nøglerolle i nedsænkningen af de enorme tunnelelementer, er ankommet til Femern Bælt-tunnelens byggeplads ved Rødbyhavn på Lolland.

At bygge verdens længste sænketunnel kræver en hel del specialbyggede maskiner og fartøjer. Én af de vigtigste er nu ankommet til byggepladsen ved Rødbyhavn efter en længere rejse fra værft Crist i Gdynia i Polen. Den såkaldte Immersion Pontoon er faktisk ikke ét, men to fartøjer, der kan samles og skilles ad.
Ivy 1, og Ivy 2, som fartøjerne er døbt, er specialdesignede til at holde Femern Bælt-tunnelens elementer oppe under udsejlingen fra arbejdshavnen. Når de 217 meter lange elementer kommer ud af fabrikken er de lette nok til at flyde, men før nedsænkningen bliver der tilføjet flere tusinde ton yderligere ballastbeton. Det gør elementerne tunge nok til, at de kan nedsænkes i den udgravede tunnelrende på havets bund. Herfra holdes tunnelelementet kun oppe ved hjælp af de to Immersion Pontoons, der fungerer som en slags badevinger til tunnelelementet.
Når det gælder standardelementerne, vil Ivy 1 og Ivy 2 bære hver sin ende af tunnelelementet. Specialelementerne, der er væsentligt kortere, bæres med de to fartøjer koblet sammen.
Immersion Pontoon er ikke kun bygget til at holde elementerne oppe men rent faktisk også til at kontrollere nedsænkningsprocessen. Ombord på fartøjet er der spil med over 200 kilometer stålwire, og det kontrolrum, hvorfra selve nedsænkningen kan styres.
”Det kræver en rolig hånd og noget særdeles avanceret udstyr at nedsænke tunnelelementerne med den præcision, som vi sigter efter. Derfor er vores Immersion Pontoon specialbygget til formålet”, siger Baris Nacar, Construction Marine Manager på Femern Bælt-projektet.
I den kommende tid skal fartøjet have monteret yderligere teknisk udstyr, og så skal det grundigt afprøves til søs, før nedsænkningen af det første tunnelelement kan gå i gang.
Denne video viser, hvordan nedsænkningen kommer til at foregå.
Kontakter
Jens VillemoesPressechef, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 44 27jvi@sbf.dkBilleder
Om Femern Bælt-projektet
Femern A/S har til opgave at planlægge, bygge og drive den faste forbindelse mellem Danmark og Tyskland over Femern Bælt. Femern A/S er en del af Sund & Bælt Holding A/S, som ejes 100 pct. af det danske Transportministerium.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
Sund & Bælt udskifter sporskifter på jernbanen over Storebælt6.7.2026 09:34:27 CEST | Pressemeddelelse
For at sikre en stabil og sikker togtrafik over Storebælt opgraderer Sund & Bælt i juli jernbanen mellem Korsør og Nyborg. Arbejdet omfatter udskiftning af otte sporskifter og betyder, at togtrafikken over Storebælt bliver erstattet af togbusser, mens arbejdet står på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
