Røde Kors sender dansk børnesygeplejerske til Gaza
Den danske børnesygeplejerske Susanne Norby Bojesen er udsendt til Røde Kors’ felthospital i Gaza i fem uger, hvor hun skal behandle sårede og syge børn under konflikten.
Sæbebobler, tryllestave og farveblyanter. Det er nogle af de ting Susanne Norby Bojesen har pakket i sin taske, som hun i dag pakker ud i Gaza. Hun er i dag ankommet på Røde Kors’ felthospital i Rafah, hvor hun de næste fem uger skal arbejde som børnesygeplejerske og behandle sårede og syge børn.
”Når børnene skal modtage behandling, skal vi distrahere børnene, og det kan vi gøre med leg. Det er vigtigt, for at få børnene godt igennem deres behandling. Vi prøver at gøre det hele lidt sjovere og danne en relation til børnene,” siger Susanne Norby Bojesen.
Til dagligt arbejder 64-årige Susanne Norby Bojesen på klinisk sygeplejespecialist på afdelingen for Børn og Unge på Herlev og Gentofte Hospital og er frivillig i Røde Kors’ aktivitet for nybagte forældre, God start på livet. Hun har tidligere været udsendt med Røde Kors til Sydsudan, Libanon og Al-Hol i Syrien.
”I mit arbejde handler det om mødet med børnene og at være der for dem, uanset om det er i Danmark, Al-Hol eller Gaza. Selvom konteksten og børnenes skader er forskellige, så er det den samme tilgang,” siger Susanne Norby Bojesen.
Vil skabe gode øjeblikke
Siden Røde Kors’ felthospital åbnede i maj sidste år, er kampene rykket tættere på. De seneste måneder har felthospitalet jævnligt taget imod døde og sårede efter voldsomme kampe i området. Susanne Norby Bojesen er bevidst om den humanitære krise, børnene kommer fra og bliver udskrevet til.
”Det berører mig hver gang, og det er svært at se, når voksnes konflikter går så hårdt ud over børnene. Men jeg kan jo desværre ikke lave om på livsvilkårene i Gaza. Det, der er i min magt, er at gøre øjeblikket og mødet med børnene på felthospitalet så godt som muligt. Hvis jeg i mødet med børnene både fagligt og psykosocialt kan stå inde for det, der bliver gjort i situationen, ja så kan jeg finde den sindsro, der er så vigtig for at kunne være her,” siger Susanne Norby Bojesen.
Felthospitalets læger, sygeplejersker og specialister har konsulteret 24.286 mennesker, hjulpet 147 babyer til verden og foretaget 1.238 operationer. Omkring en tredjedel af dem, der har modtaget hjælp, er børn under 15 år. Krigskirurgen Martin A. Nørgaard har tidligere været udsendt til felthospitalet.
”Jeg har forberedt mig på at tage til Gaza ved blandt andet at snakke med en, der lige nu er udsendt, som skal være min oversygeplejerske, og ved at være så meget som muligt sammen med min familie og mine venner. Jeg føler mig tryg ved, at Røde Kors har styr på sikkerheden,” siger Susanne Norby Bojesen.
Nøgleord
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Billeder
Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Juleværter med hjerterum søges: Gør en forskel for nogle af dem, der sidder ufrivilligt alene juleaften17.12.2024 11:00:48 CET | Pressemeddelelse
I år oplever Julevenner.dk en overvægt af gæster, der søger et sted at holde jul. Derfor opfordrer Røde Kors og Boblberg til at melde sig som julevært, hvis man har lyst og plads til flere omkring sit julebord i næste uge
Røde Kors’ mentorordning for indsatte og løsladte er kåret som en af EU’s tre bedste kriminalpræventive indsatser5.12.2024 14:34:46 CET | Pressemeddelelse
Primus Motor, som er Røde Kors’ mentorordning for indsatte og løsladte, har modtaget en tredjeplads ved kåringen i Budapest onsdag aften
Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens. Pressen er inviteret5.12.2024 12:31:53 CET | Presseinvitation
Miljøordfører for S, Thomas Monberg, besøger fredag Røde Kors' genbrugscenter i Horsens for at tale om de politiske rammer og udfordringer på genbrugsområdet, herunder implementering af det kommende EU-direktiv
Røde Kors indgår vigtigt partnerskab med Assens Kommune4.12.2024 12:53:40 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Røde Kors og Assens Kommune viser, hvordan civilsamfund og kommuner kan styrke samarbejdet for at løse velfærdssamfundets udfordringer.
Jul uden gaver og arrangementer: Børn i udsatte familier er bekymrede for, om deres forældre har råd til julen1.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
”Børnene tager et enormt ansvar for, at deres forældre ikke skal bekymre sig”, fortæller Røde Kors generalsekretær Anders Ladekarl om en ny undersøgelse fra Røde Kors om afsavn og bekymringer i julen blandt mere end 3400 økonomisk trængte børnefamilier
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum