Børne- og Ungdomstandplejen i København sætter ind mod et stigende antal nikotinskader blandt unge
26.9.2024 06:30:00 CEST | Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen | Pressemeddelelse
Selvom den generelle tandsundhed blandt børn og unge er stigende i København, så stiger antallet af nikotinskader. Det får nu tandplejen til at sætte ind.

Karius og Baktus har fået en ond fætter. Nikotin. Vapes, e-cigaretter og nikotinposer i flotte æsker gør deres indtog blandt unge. Produkterne virker måske harmløse i nuet for de unge, men de indeholder nikotin, som er både afhængighedsskabende og sundhedsskadeligt.
Hos klinikpersonalet i Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns Kommune ser man en stigning i brugen af nikotinskader. Det kommer blandt andet til udtryk ved slimhindeforandringer i munden.
Som en tandplejer siger: "Der er flere og flere, der spørger os direkte, om vi kan se, at de bruger snus. Andre gange fortæller de det ikke, men vi kan se det på tandkødet og slimhinderne. Og så taler vi med dem om det."
Tandplejen møder børn og unge gennem hele deres børne- og ungeliv, og de kan være nogle af de første sundhedspersoner, som opdager et brug af nikotin hos den unge. Derfor har den også en unik mulighed for at opdage og reagere på børn og unges brug af nikotin.
Stigningen i nikotinskader har fået Børne- og Ungdomstandplejen til udarbejde en ny intern vejledning, der bliver implementeret i oktober.
- Tandplejen har en vigtig rolle i at oplyse de unge om tandsundhedsrisiciene ved nikotinbrug og om mulighederne for at få hjælp til at stoppe med at bruge produkterne. Derfor har Tandplejen udarbejdet en intern vejledning for at sikre, at alle ansatte har den nødvendige viden om unges brug af nikotinprodukter og kan tage hånd om det på klinikkerne, fortæller Majken Munkgaard Kailow, overtandlæge i Børne- og Ungdomstandplejen i Københavns kommune.
Tandplejen indkalder derefter til kontrolbesøg, hvor de konstaterede forandringerne på eksempelvis tandkød eller slimhinder i munden bliver fulgt. Hvis der er tegn på brug af nikotinprodukter, taler tandplejen med den unge om det og henviser til Stoplinjen eller København Kommunes Stoptilbud på nikotinfri.kk.dk. ´
Målet er, at flest mulige undgår afhængighed og de sundhedsmæssige risici, der er forbundet med brugen af nikotinen i produkterne.
Børn- og unges tandsundhed er noget, der har politisk bevågenhed på Københavns Rådhus.
- Det er bekymrende, at flere af vores børn og unge ødelægger deres tænder med nikotinprodukter. Derfor er jeg glad for, at kommunens tandpleje har et stort fokus på at oplyse og reagere på de unges skadelige nikotinforbrug. Samtidig med at vi fra politiske side fortsat prioriterer penge til, at tandplejen har de bedst mulige rammer, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager, Konservative.
Børne- og Ungdomstandplejen åbnede sidste år en af nordens størst tandkliniker på Nørrebro. Her kan endnu flere børn og unge få en bred vifte af tandbehandlinger og give råd og vejledning om at undgå brugen af nikotin.
På trods af nikotinskader, så har tandsundheden hos de københavnske børn og unge generelt været stigende over de seneste mange år.
Kontakter
PressetelefonenBørne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune
Tlf:29 45 40 73presse@buf.kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen
Fakta om de københavnske folkeskoler13.3.2026 14:21:00 CET | Pressemeddelelse
Folkeskolen er et varmt emne i valgkampen, og for at give debatten et godt afsæt kommer her fakta om folkeskolerne i København.
København sætter dato på, hvornår det bliver billigere at være børnefamilie i hovedstaden12.3.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver billigere at have børn i dagtilbud fra d. 1. maj i København. Det har et enigt Børne- og Ungdomsudvalg i Københavns Kommune onsdag eftermiddag besluttet.
Rigshospitalet og A.M.S. Auto bliver hyldet for at gøre en særlig indsats for københavnske elever19.2.2026 15:09:04 CET | Pressemeddelelse
Foran et stort publikum på Københavns Rådhus blev A.M.S. Auto og Rigshospitalet hyldet for deres ekstraordinære indsats for byens erhvervspraktikanter.
Skoleborgmester: S nye forslag vil spænde ben for trivslen på skolerne4.2.2026 13:57:49 CET | Pressemeddelelse
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (C) mener, at Socialdemokratiets forslag om små klasser på 14 elever giver anledning til flere bekymringer.
Skoleelevers viden om Rigsfællesskabet skal styrkes: Enig Borgerrepræsentation giver grønt lys29.1.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften besluttede Borgerrepræsentationen i København at sende et forslag videre til Børne- og Ungdomsudvalget. Forslaget skal styrke københavneres og særligt skoleelevers kendskab til Rigsfællesskabet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum