Kunstig intelligens kan forudsige risikoen for brystkræft via ’zombieceller’
Kvinder verden over kan potentielt se frem til bedre behandling for brystkræft med ny kunstig intelligens, som kan være med til at identificere ødelagte celler og give en mere præcis vurdering af den enkelte kvindes risiko for brystkræft. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Brystkræft er en af de hyppigst forekommende kræftformer i verden. Alene i 2022 døde 670.000 kvinder over hele verden af sygdommen. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at kunstig intelligens kan være med til at forbedre behandlingen af brystkræft ved at identificere uregelmæssige celler og give et mere præcist billede af den enkelte kvindes risiko for brystkræft.
Studiet, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Digital Health, viser, at den kunstige intelligens er langt bedre til at bestemme risikoen for brystkræft end eksisterende kliniske standarder.
Forskerne bag studiet analyserede brystvævsprøver ved hjælp af deep learning-teknologi udviklet på Københavns Universitet. De ledte efter tegn på ødelagte celler, en indikator for risikoen for at udvikle brystkræft.
”Algoritmen forbedrer vores evne til at finde de her celler betragteligt. Der bliver taget millioner af biopsier hvert år, og den her teknologi gør det nemmere for os at bestemme risici og behandle brystkræft,” siger lektor Morten Scheibye-Knudsen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og seniorforfatter til det nye studie.
Betragtelig forbedring i evnen til at bestemme risikoen for brystkræft
Når man skal vurdere risikoen for kræft, leder man især efter døende celler, som forårsages af såkaldt cellesenescens. Senescente celler er metabolisk aktive celler, som ikke længere deler sig. Forskning har tidligere vist, at dette stadie kan være med til at bremse kræftudvikling, men samtidig kan senescente celler også forårsage inflammation, som kan føre til tumordannelse.
Ved hjælp af deep learning-teknologi kan forskerne identificere senescente celler i vævsprøver og bestemme den enkelte kvindes risiko for at udvikle brystkræft bedre end Gail-modellen, den etablerede metode til vurdering af risikoen for brystkræft.
”Vi fandt også, at vi kan bestemme risikoen for brystkræft endnu mere nøjagtigt, hvis vi kombinerer to af vores egne modeller eller en af vores egne modeller med Gail-modellen. En modelkombination gav os en odds ratio på 4,7, hvilket er helt fantastisk. Det gør en stor forskel, hvis vi på basis af en prøve fra en rask donor kan sige, at vedkommende har næsten fem gange så stor risiko for at udvikle kræft i fremtiden,” siger Indra Heckenbach, som er førsteforfatter til det nye studie.
Algoritme trænet på ’zombieceller’ kan give bedre behandling
Forskerne har trænet algoritmen på celler dyrket i cellekultur, der var blevet gjort senescente ved at beskadige dem. Derefter brugte forskerne teknologien på donorbiopsierne for at søge efter senescente celler.
”Vi kalder dem nogle gange for zombieceller, fordi de har mistet en del af deres funktion, men de er samtidig ikke helt døde. De kan kædes sammen med udvikling af kræft, og derfor har vi trænet algoritmen i at identificere senescente celler. Algoritmen fokuserer på, hvordan cellekernen ser ud; kernen i senescente celler ser nemlig anderledes ud end i raske celler,” siger Indra Heckenbach.
Der kan gå flere år, før den nye teknologi udrulles i praksis, men når først den tages i brug, kan den til gengæld anvendes globalt. Det eneste, det kræver, er nemlig helt almindelige vævsprøver. Dermed kan kvinder verden over potentielt bruge denne nye viden til at få bedre behandling, påpeger Morten Scheibye-Knudsen:
”Vi kan bruge den her information til at stratificere patienter efter risiko og lave bedre screening og behandling. Lægerne kan holde særligt øje med kvinder i højrisikogruppen, de kan hyppigere få taget mammografier og biopsier, og vi kan potentielt identificere kræft på et tidligere stadie. Samtidig kan vi lette byrden for kvinder i lavrisikogruppen ved for eksempel at tage færre biopsier.”
Nøgleord
Kontakter
William Brøns PetersenPressemedarbejder
william.petersen@sund.ku.dkLektor Morten Scheibye-Knudsen
Tlf:+45 35 33 70 96mscheibye@sund.ku.dkPostdoc Indra John Heckenbach
indra@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Forskere på vej til at løse mexicansk mysterium6.10.2025 14:58:26 CEST | Pressemeddelelse
Christophe Helmke og Magnus Pharao Hansen har taget de første skridt til at løse et stort arkæologisk mysterium om den mexicanske oldtidsby Teotihuacan. Hidtil har ingen vidst, hvilket sprog teotihuacanerne talte og skrev.
Kirken var 1700-tallets distriktspsykiatri6.10.2025 10:30:05 CEST | Pressemeddelelse
Det var ofte den lokale præst, som var med til at diagnosticere og behandle personer med psykiske lidelser i 1700-tallet. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Forskere genopliver yoghurt lavet af… myrer3.10.2025 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En gammel opskrift på yoghurt lavet på myrer er blevet genskabt af forskere fra Københavns Universitet. I et studie viser de, hvordan myrer og de bakterier, der lever på dem, kan forvandle mælk til yoghurt. Det giver både ny viden om fortidens madtraditioner og en af nutidens store madtrends, og så kan studiet give inspiration til nye bæredygtige fødevarer.
Eksperter: Klimapolitik skal tilpasses hvert enkelt land3.10.2025 09:03:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere har spurgt over 400 internationale eksperter, hvilke klimapolitikker der virker bedst. Der er ikke én løsning, som alle er enige om - bortset fra en CO₂-grænseafgift ved handel mellem lande, som et overraskende stort flertal støtter. Ellers viser undersøgelsen, at klimapolitik bør tilpasses det enkelte lands særlige forhold og behov.
Forskere: Tech-giganter omformer krigens logik2.10.2025 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når store virksomheder hjælper Ukraine med at opretholde landets digitale infrastruktur, så er der ikke blot tale om teknisk hjælp. De er aktive, politiske aktører, som omformer forholdet mellem stater og private virksomheder, viser ny forskning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum