Kunstig intelligens kan forudsige risikoen for brystkræft via ’zombieceller’
26.9.2024 05:30:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Kvinder verden over kan potentielt se frem til bedre behandling for brystkræft med ny kunstig intelligens, som kan være med til at identificere ødelagte celler og give en mere præcis vurdering af den enkelte kvindes risiko for brystkræft. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.

Brystkræft er en af de hyppigst forekommende kræftformer i verden. Alene i 2022 døde 670.000 kvinder over hele verden af sygdommen. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at kunstig intelligens kan være med til at forbedre behandlingen af brystkræft ved at identificere uregelmæssige celler og give et mere præcist billede af den enkelte kvindes risiko for brystkræft.
Studiet, som er udgivet i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Digital Health, viser, at den kunstige intelligens er langt bedre til at bestemme risikoen for brystkræft end eksisterende kliniske standarder.
Forskerne bag studiet analyserede brystvævsprøver ved hjælp af deep learning-teknologi udviklet på Københavns Universitet. De ledte efter tegn på ødelagte celler, en indikator for risikoen for at udvikle brystkræft.
”Algoritmen forbedrer vores evne til at finde de her celler betragteligt. Der bliver taget millioner af biopsier hvert år, og den her teknologi gør det nemmere for os at bestemme risici og behandle brystkræft,” siger lektor Morten Scheibye-Knudsen fra Institut for Cellulær og Molekylær Medicin og seniorforfatter til det nye studie.
Betragtelig forbedring i evnen til at bestemme risikoen for brystkræft
Når man skal vurdere risikoen for kræft, leder man især efter døende celler, som forårsages af såkaldt cellesenescens. Senescente celler er metabolisk aktive celler, som ikke længere deler sig. Forskning har tidligere vist, at dette stadie kan være med til at bremse kræftudvikling, men samtidig kan senescente celler også forårsage inflammation, som kan føre til tumordannelse.
Ved hjælp af deep learning-teknologi kan forskerne identificere senescente celler i vævsprøver og bestemme den enkelte kvindes risiko for at udvikle brystkræft bedre end Gail-modellen, den etablerede metode til vurdering af risikoen for brystkræft.
”Vi fandt også, at vi kan bestemme risikoen for brystkræft endnu mere nøjagtigt, hvis vi kombinerer to af vores egne modeller eller en af vores egne modeller med Gail-modellen. En modelkombination gav os en odds ratio på 4,7, hvilket er helt fantastisk. Det gør en stor forskel, hvis vi på basis af en prøve fra en rask donor kan sige, at vedkommende har næsten fem gange så stor risiko for at udvikle kræft i fremtiden,” siger Indra Heckenbach, som er førsteforfatter til det nye studie.
Algoritme trænet på ’zombieceller’ kan give bedre behandling
Forskerne har trænet algoritmen på celler dyrket i cellekultur, der var blevet gjort senescente ved at beskadige dem. Derefter brugte forskerne teknologien på donorbiopsierne for at søge efter senescente celler.
”Vi kalder dem nogle gange for zombieceller, fordi de har mistet en del af deres funktion, men de er samtidig ikke helt døde. De kan kædes sammen med udvikling af kræft, og derfor har vi trænet algoritmen i at identificere senescente celler. Algoritmen fokuserer på, hvordan cellekernen ser ud; kernen i senescente celler ser nemlig anderledes ud end i raske celler,” siger Indra Heckenbach.
Der kan gå flere år, før den nye teknologi udrulles i praksis, men når først den tages i brug, kan den til gengæld anvendes globalt. Det eneste, det kræver, er nemlig helt almindelige vævsprøver. Dermed kan kvinder verden over potentielt bruge denne nye viden til at få bedre behandling, påpeger Morten Scheibye-Knudsen:
”Vi kan bruge den her information til at stratificere patienter efter risiko og lave bedre screening og behandling. Lægerne kan holde særligt øje med kvinder i højrisikogruppen, de kan hyppigere få taget mammografier og biopsier, og vi kan potentielt identificere kræft på et tidligere stadie. Samtidig kan vi lette byrden for kvinder i lavrisikogruppen ved for eksempel at tage færre biopsier.”
Nøgleord
Kontakter
William Brøns PetersenPressemedarbejder
william.petersen@sund.ku.dkLektor Morten Scheibye-Knudsen
Tlf:+45 35 33 70 96mscheibye@sund.ku.dkPostdoc Indra John Heckenbach
indra@sund.ku.dkOm Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Less food waste: Supermarkets can save money by giving surplus food away23.4.2026 10:03:13 CEST | Press release
When supermarkets choose the right strategy for surplus food, they can both reduce food waste and improve their bottom line. An analysis from the University of Copenhagen shows that it is often more profitable to donate surplus food than to throw it away. In many cases, doing so leads to a direct financial gain.
Historiske analyser kan hjælpe kommunerne i mål med den grønne omstilling21.4.2026 10:07:05 CEST | Pressemeddelelse
Gamle konflikter og dårlige erfaringer med tidligere naturprojekter gør det svært for kommunerne at gennemføre store klimatiltag som udtagning af lavbundsjorde, viser ny forskning fra Københavns Universitet. De historiske erfaringer bør bruges til at forbedre dialogen med borgerne, når der skal planlægges nye klimaindsatser, mener forskerne.
Mindre madspild: Butikkerne kan spare ved at give madvarer væk21.4.2026 07:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Når supermarkeder vælger den rigtige strategi for overskudsmad, kan de både reducere madspild og forbedre bundlinjen. En analyse fra Københavns Universitet peger på, at det oftest er mere rentabelt at donere madvarer bort frem for at smide dem ud. I mange tilfælde er det direkte en økonomisk gevinst.
Stenalderfolk forsvandt: Nyt DNA-studie afslører dramatisk befolkningsskifte for 5.000 år siden20.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DNA fra flere tusinde år gamle skeletter i Frankrig afslører pest, høj dødelighed og nye sociale strukturer, og kaster lys over, hvordan Europas befolkning blev formet.
Forskere: Chatbots er partiske og bør ikke bruges til politisk rådgivning16.4.2026 14:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Populære chatbots som ChatGPT og Gemini er ikke neutrale, og de favoriserer bestemte partier, når man spørger dem, hvem man skal stemme på. Det gør dem uegnede til rådgivning i forbindelse med et valg, mener forskere fra Københavns Universitet, som står bag en ny analyse af chatbots’ politiske bias.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum