Boligkøberne er begyndt at skrue bissen på igen
Ifølge de historiske boligmarkedsstatistikker begynder størrelsen på de afslag, der gives i forbindelse med en bolighandel at stige, når bladene begynder at falde af træerne. 2024 er ingen undtagelse.

Bedst som man gik og troede, at man som boligsælger kunne blive ved med at holde stand i prisforhandlingerne, kan man godt begynde at tro om igen. Størrelsen på de nedslag, der gives i pris i forbindelse med en bolighandel, steg nemlig i august for alle boligtyper.
Der er ikke tale om drastiske stigninger i nedslagene, men for især villaer og ejerlejligheder viser tallene for august, at tiden med faldende nedslag er ved at være forbi. For sommerhuse har tendensen dog stået på i flere måneder, viser tal fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
-Der har været godt gang i boligmarkedet det seneste halvår, hvilket blandt andet skyldes, at det går rigtigt godt i dansk økonomi og at renten er faldende. Men vi er også et godt stykke inde i efteråret, og her er det ikke usædvanligt, at køberne som regel får bedre kort på hånden, fordi handelsaktiviteten traditionelt falder her, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Ser man flere år tilbage på statistikken, plejer størrelsen på prisnedslagene at stige efter sommeren og helt frem til starten af det nye år, hvorefter de begynder at falde igen.
-Boligmarkedet følger i forhold til udviklingen i prisafslag en klassisk sinuskurve, hvor de falder og stiger i forhold til sæsonen. Og fra foråret til og med sensommeren er der mest gang i bolighandlerne. Det er i hvert fald det mønster, vi ser år efter år, så er man boligkøber, er de mørke måneder dér, hvor man på papiret kan opnå resultater ved at forhandle prisen på boligen, siger Thomas Hovgaard.
Man kan dog ikke være hundrede procent sikker på udviklingen. Under pandemien ændrede udviklingen sig helt modsat end forventet.
-Da pandemien ramte, eksploderede boligsalget, og det resulterede i, at størrelsen på prisafslagene faldt uafbrudt tolv måneder i træk, hvilket der ikke er fortilfælde for. Så selvom man har tommelfingerregler for, hvordan boligmarkedet udvikler sig hen over et år, kan ekstreme hændelser som pandemier og finanskriser vende op og ned på det meste, siger Thomas Hovgaard.
Kontakter
Thomas HovgaardPresseansvarlig
Tlf:3083 1052Om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Kædens ejendomsmæglere har alle stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere med køb og salg af bolig.
Estate er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Flere generationer under samme tag: Sådan får I det til at fungere10.6.2025 12:48:24 CEST | Pressemeddelelse
Kunne du tænke dig at bo sammen med dine forældre, voksne børn eller svigerforældre? Stadig flere danske familier vælger at flytte sammen under samme tag for at styrke familiebåndene, spare penge og gøre hverdagen lettere. Læs her, hvad du bør overveje.
Snart kan du blive klogere på din endelige ejendomsvurdering4.6.2025 11:44:04 CEST | Pressemeddelelse
Er du boligejer? Så bør du holde øje med din digitale postkasse. Vurderingsstyrelsen er nemlig gået i gang med at sende deklarationer ud til boligejerne forud for de endelige 2022-vurderinger. Her vil det fremgå hvilke oplysninger, der kommer til at danne grundlag for din endelige vurdering.
Huse, sommerhuse og ejerlejligheder sætter ny prisrekord20.5.2025 15:10:45 CEST | Pressemeddelelse
Det danske boligmarked har fart på i øjeblikket. Nye tal fra Boligsiden viser, at salgspriserne på både huse, ejerlejligheder og sommerhuse nåede nye højder i april.
Forår på boligmarkedet: Lejlighedspriser slår rekord11.4.2025 15:07:16 CEST | Pressemeddelelse
I marts måned nåede salgspriserne for landets ejerlejligheder et nyt højdepunkt, Også prisniveauet for villaer, rækkehuse og fritidshuse er meget tæt på rekordniveau.
Grønt håndværkerfradrag er godt nyt for boligejerne19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med seneste finanslov er der indført et nyt grønt håndværkerfradrag målrettet ”grøn istandsættelse” af hjemmet eller fritidsboligen. Læs her, hvordan du kan gøre brug af fradraget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum