Føler du skyld eller skam? Følelserne afslører hvor meget vi går op i miljøet
Grønne valg om klima, miljø og bæredygtighed er i hverdagen påvirket af skyld -og skamfølelse, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Om man føler det ene eller det andet hænger sammen med hvor miljøbevidst, man er. Forskningen giver ny viden til strategier som kan fremme miljøvenlig adfærd.
Flyrejser, kød i indkøbskurven, affaldssortering, plastik i legetøjet. Valgene og prioriteringerne står i kø, når vi som forbrugere skal navigere i junglen af miljøhensyn. Men hvad er de valg egentlig styret af?
I tidligere studier er følelserne skyld og skam blevet fremhævet som noget, der ofte fremprovokeres i os mennesker, når vi skal forholde os til netop miljøproblemer. Men i et nyt studie dykker forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet nu dybere ned i hvordan vores valg i miljøspørgsmål er styret af de to følelser.
Hovedkonklusionen i studiet er, at personer som er meget miljøbevidste oftere oplever skyldfølelse, når de ikke lever op til deres egne høje standarder for miljøet, mens personer med lav miljøbevidsthed oftere oplever en skamfølelse over deres manglende engagement.
”De der bekymrer sig meget om miljøet føler skyld over ikke at gøre nok, fordi de påtager sig et stort ansvar for deres handlinger og deres påvirkning på miljøet, mens de der bekymrer sig mindre føler skam over deres mangel på interesse og handlekraft i miljøspørgsmål, som ofte udløses i sociale sammenhænge,” forklarer ph.d. Rikke Sigmer Nielsen som er førsteforfatter på studiet.
Forskerne har lavet dybdegående interviews med 18 danskere, som på baggrund af deres køn, uddannelse, alder, bopæl og engagement udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Nye jeans og forkerte varer i indkøbskurven
Blandt de deltagere med størst interesse i at være miljøvenlige, fyldte bæredygtighed og omtanke for miljøet meget i deres hverdag og var noget, de havde mange moralske principper omkring. Alligevel oplevede de ind imellem en skyldfølelse. For med nogle ting blev det alligevel for svært altid at gøre, hvad der var bedst for miljøet.
”En deltager fremhævede, at det kunne være svært at finde jeans i en genbrugsbutik, så der endte hun sommetider med at købe nye. Selvom hun havde et princip om ikke at købe nyt tøj, måtte hun af og til gå på kompromis, når det bæredygtige valg blev for besværligt. En anden følte skyld over at rejse meget i sin autocamper, der jo kører på fossile brændstoffer og forurener relativt meget i forhold til fx tog, men retfærdiggjorde det med, at man jo skulle leve livet, og at det også var vigtigt at se verden,” fortæller Rikke Sigmer Nielsen.
De personer som havde en lavere interesse og bekymring for miljøet syntes omvendt, at samfundets stigende fokus på klima, miljø og bæredygtighed til tider kunne være for meget. De brugte blandt andet manglende overskud og økonomi, som forklaringer på, at de ikke gjorde mere for at præge deres forbrug i en miljøvenlig retning.
”Miljøspørgsmål var ikke noget der fyldte for dem i deres hverdag, og de syntes generelt at det hele var gået lidt for vidt, når det kom til klima og miljø. Men samtidig kunne de godt føle skam i sociale sammenhænge fordi de var bevidste om, at andre muligvis syntes, at de havde forkerte holdninger eller puttede de forkerte ting i indkøbskurven,” forklarer Rikke Sigmer Nielsen.
Viden er vigtig for at ændre adfærd
Det nye studie bidrager til en dybere forståelse af, hvordan følelser som skyld og skam påvirker folks daglige beslutninger i miljøspørgsmål. Forskningen hjælper med at forklare, hvorfor nogle mennesker reagerer på miljøproblemer med skyld eller skam, og hvordan følelserne kan føre til forskellige reaktioner.
Ny viden som fremover kan bruges når der på Christiansborg og i forskellige myndigheder skal udvikles politik, strategier og kommunikation der opmuntrer til en mere miljøvenlig adfærd.
”Resultaterne kan hjælpe beslutningstagere og organisationer med at designe mere effektive kampagner og politiske tiltag, der sigter mod at fremme en mere miljøvenlig adfærd,” siger Rikke Sigmer Nielsen.
Studiet åbner også en bredere diskussion om, hvorvidt det etisk og moralsk er okay at bruge skyld og skam som redskaber i miljøkommunikation. Samtidig skal man ifølge forskeren være kritisk og forsigtig med at bruge skyld og skam som redskaber til at påvirke folk, da det kan have utilsigtede konsekvenser.
”At prikke til folks skamfølelse fører ofte til modstand og en trodsreaktion, frem for en positiv ændret adfærd og der skal vi ikke hen. Men nogle mennesker – dem som går op i miljøspørgsmål – vil i nogle tilfælde kunne bruge deres skyld- og skamfølelser som en slags moralsk kompas, der kan motivere dem til at agere mere bæredygtigt. Så følelserne er komplicerede og nødvendige at forstå i dybden, hvis vi skal fremme en adfærd, der gavner miljøet,” slutter Rikke Sigmer Nielsen.
Studiet er lavet i samarbejde med Thomas Bøker Lund og Christian Gamborg fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Studiet kort fortalt:
- Studiet undersøger, hvordan følelserne eco-guilt (miljøskyld) og eco-shame (miljøskam) påvirker folks daglige beslutninger om bæredygtighed.
- Ved at interviewe 18 danske deltagere med forskellige niveauer af miljøbekymring fandt forskerne, at personer med høj miljøbekymring primært oplever eco-guilt, mens personer med lav bekymring oftere oplever eco-shame.
- Begge følelser kan føre til bæredygtig adfærd under visse omstændigheder, men eco-shame kan også føre til negative reaktioner som tilbagetrækning eller modstand.
- Studiet understreger behovet for at forstå og håndtere disse følelser i miljøkommunikation.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Sigmer Nielsen
Ph.d.
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Københavns Universitet
rsn@ifro.ku.dk
25 12 62 59
Michael Skov Jensen
Journalist og teamkoordinator
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, SCIENCE
Københavns Universitet
msj@science.ku.dk
93 56 58 97
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Syv nye frøarter opdaget på Madagaskar: Lyder som noget fra Star Trek15.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold med en forsker fra Københavns Universitet har opdaget syv nye træfrø-arter. Frøerne skiller sig ud fra mængden med et mærkværdigt højfrekvent fløjtende kald, der får dem til at lyde som fugle eller som lydeffekter fra sci-fi serien Star Trek. Derfor har forskerne opkaldt de nye arter efter syv af seriens mest ikoniske kaptajner.
Seven New Frog Species Discovered in Madagascar: Sounds Like Something from Star Trek15.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
An international team of researchers have discovered seven new species of tree frogs that make otherworldly calls in the rainforests of Madagascar. Their strange, high-pitched whistling calls sound more like sound effects from the sci-fi series Star Trek. As a result, the researchers have named the new species after seven of the series' most iconic captains.
Forsker finder ”øer” af orden i Three-Body-problemets berømte kaos11.10.2024 08:40:51 CEST | Pressemeddelelse
Når tre tunge objekter mødes i verdensrummet, påvirker de hinanden med tyngdekraften på måder, der udvikler sig ganske uforudsigeligt. Med ét ord: Kaos. Sådan lyder læresætningen, men nu har en forsker fra Københavns Universitet opdaget, at sådanne møder ofte undgår kaos, og i stedet udvikler sig regelmæssigt, så et af objekterne hurtigt kastes ud af systemet. Den nye viden kan blive afgørende for vores forståelse af tyngdebølger og meget andet i universet.
"Islands" of Regularity Discovered in the Famously Chaotic Three-Body Problem10.10.2024 15:42:57 CEST | Press release
When three massive objects meet in space, they influence each other through gravity in ways that evolve unpredictably. In a word: Chaos. That is the conventional understanding. Now, a researcher from the University of Copenhagen has discovered that such encounters often avoid chaos and instead follow regular patterns, where one of the objects is expelled quickly from the system. This new insight may prove vital for our understanding of gravitational waves and many other aspects of the universe.
Quantum researchers come up with a recipe that could accelerate drug development3.10.2024 09:50:13 CEST | Press release
University of Copenhagen mathematicians have developed a recipe for upgrading quantum computers to simulate complex quantum systems, such as molecules. Their discovery brings us closer to being able to predict how new drugs will behave within our bodies and has the potential to revolutionize pharmaceutical development.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum