Ny undersøgelse: Forældre ønsker mere dialog med pædagogisk personale

”Kommunikation er bare alfa og omega. Jeg kan jo ikke vide, om hun egentlig er blevet bidt eller har slået sig, hvis ikke de fortæller mig det,” siger en forælder i Danmarks Evalueringsinstituts nye undersøgelse Forældresamarbejde i daginstitutioner.

En anden supplerer: ”Jeg har ét perspektiv på mine børn, og pædagogerne har et supplerende perspektiv, og igennem dialogen kan vi finde et eller andet fælles ståsted”.

Som citaterne peger på, viser undersøgelsen, at forældrene mener, at tillid og en god dialog er helt afgørende for et godt forældresamarbejde. Lederne i daginstitutionerne er enige. Det fortæller Laura Detlefsen, der er seniorkonsulent på EVA og projektlederen bag undersøgelsen:

”Set i lyset af den store debat om udfordringer med kvalitet i dagtilbud peger vores undersøgelse på det afgørende i, at forældrene har tillid til pædagogisk personale i deres barns vuggestue eller børnehave. Og det har de. Men tilliden kommer ikke af sig selv. Den kommer bl.a. af en god dialog, hvor forældrene oplever, at personalet også er nysgerrige på deres viden om barnets interesser, trivsel og perspektiver.”

Forældrene ønsker mere dialog, men er tilbageholdende med at efterspørge den
Forældre efterspørger i høj grad dialog med det pædagogiske personale i deres barns daginstitution. Omkring ni ud af 10 forældre ønsker dialog med personalet om deres barns trivsel, sociale relationer, læring, sprog og leg.

Men en del af dem oplever, at det kan være svært at få talt med pædagogisk personale i bl.a. de klassiske ”garderobesituationer”. Ca. halvdelen af forældrene oplever, at personalet i deres barns daginstitution enten kun i nogen grad (39 %) eller i mindre grad (9 %) er tilstrækkelig tilgængeligt til en snak, når de afleverer eller henter deres barn. To ud af tre forældre mener, at det hænger sammen med, at der ikke er nok personale til stede i afleverings- og hentesituationer.

Derfor er de også tilbageholdende med at bede om dialogen. En forælder siger:

”Personalet har travlt. De kan ikke tale fem minutter med alle forældre. De er der for børnenes skyld, hvilket er helt fair, og det rigtige.”

Et sted mellem hver fjerde og hver femte ud af de forældre, som siger ja tak til dialog om barnets generelle trivsel, læring og udvikling, oplever ikke, at de har den.

Forældres top fem ønsker til dialog

1. Barnets trivsel: 97 % siger ja tak – ud af disse siger 8 % nej til, at de har denne dialog
2. Barnets sociale relationer: 95 % siger ja tak – ud af disse siger 22% nej til, at de har denne dialog
3. Barnets læring: 93 % siger ja tak – ud af disse siger 29 % nej til, at de har denne dialog
4. Barnets sprog: 90 % siger ja tak – ud af disse siger 22 % nej til, at de har denne dialog
5. Barnets leg: 89 % siger ja tak - ud af disse siger 22 % nej til, at de har denne dialog
   
   

Manglende dialog kan påvirke barnet negativt
Laura Detlefsen mener, at hvis forældrene oplever, at de mangler dialog med pædagogisk personale, og det ikke står klart, hvordan de kan få den dialog, kan det udfordre forældresamarbejdet.

”Undersøgelsen viser, at forældrene ikke giver udtryk for, at de ønsker dialog, fordi de ikke vil ”tage tid” fra børnene. Det kan betyde, at ledere og personale slet ikke ved, at forældrene har et ønske om mere løbende dialog. På den måde får vi en ond cirkel, hvor børnene i sidste ende kan blive taberne, fordi manglende dialog mellem personale og forældre kan have negativ indflydelse på børnenes trivsel og dagligdag,” siger Laura Detlefsen.

En løbende dialog kan fx handle om lege, aktiviteter og relationer, som barnet er særligt optaget af, ligesom den kan handle om det, der kan udfordre barnet, fx forældrenes skilsmisse. Altså alt det, som forældre og pædagogisk personale kan lade sig inspirere af og støtte barnet i på tværs af hjem og daginstitution.

Daginstitutionerne har en vigtig opgave i at skabe rum for den gode dialog
Undersøgelsen peger derfor på, at det er en vigtig opgave for ledere og personale i daginstitutioner at få tænkt mulighederne for en god dialog grundigt igennem – fx ved at kigge på de anledninger, der allerede er for at tale med forældrene. Det kan både handle om afleverings- og hentesituationer, forældreråd, sociale arrangementer, individuelle møder eller forældremøder.

Ifølge undersøgelsen er nogle af disse anledninger til dialog dog også under pres.

EVA’s undersøgelse viser bl.a., at daginstitutioner i dag holder færre forældremøder sammenlignet med for knap 10 år siden. Der er desuden sket en stigning i antallet af forældre, der oplever forældremøderne som mindre relevante at deltage i.

”Ledere fortæller både om gode og mindre gode erfaringer med at skabe forældremøder, hvor forældrene deltager og er engagerede. De gode erfaringer handler bl.a. om at inddrage den samlede forældregruppe i at arrangere og definere indholdet på forældremøderne – fx med fokus på mere tid til dialog om barnets og børnegruppens hverdagsliv i institutionen. I det hele taget kan det bidrage positivt til forældresamarbejdet at spørge forældrene direkte til, hvad de gerne vil samarbejde og have dialog om. Det kan også styrke tilliden i samarbejdet, at forældrene oplever at blive hørt af personalet. Og det vil i sidste ende komme børnene til gavn,” siger Laura Detlefsen.

Det består Danmarks Evalueringsinstituts (EVA’s) undersøgelse af:
En spørgeskemaundersøgelse blandt hhv. 472 ledere og 1.021 forældre i daginstitutioner og efterfølgende otte fokusgruppeinterview med i alt 20 ledere og 20 forældre.