Fors A/S

Ny administrerende direktør i Fors

Del

Steen Lindhardt er ny administrerende direktør i forsyningsselskabet Fors, der ejes af kommunerne Roskilde, Lejre og Holbæk.

Billedet viser Steen Lindhardt, som er ny administrerende direktør i Fors
Steen Lindhardt er ny administrerende direktør i Fors Fors

Siden april 2024 har Steen Lindhardt været konstitueret i rollen som administrerende direktør i det sjællandske forsyningsselskab Fors. Den rolle vil han også være at finde i fremadrettet, besluttede bestyrelsen i Fors fredag den 20. september 2024.

”Vi har i Fors’ bestyrelse besluttet at fastansætte Steen Lindhardt som administrerende direktør. Fors står, som de øvrige forsyningsselskaber, over for både store og komplekse opgaver de kommende år i forbindelse med den grønne omstilling. Og bestyrelsen har stor tiltro til, at Steen Lindhardt er den rette til at stå i spidsen for Fors i den sammenhæng,” siger Claus Juhl, bestyrelsesformand i Fors.

Steen Lindhardt ser frem til at fortsætte arbejdet i en travl tid.

”Jeg er utroligt glad for den tillid, bestyrelsen har vist mig ved at bede mig blive på posten som administrerende direktør i Fors. Nu glæder jeg mig til at fortsætte arbejdet sammen med de mange dygtige folk i organisationen. Vi skal både sikre effektiv forsyning og arbejde fokuseret på at være en aktiv spiller i den grønne omstilling, hvor vi skal have fokus på såvel den bæredygtige som den økonomiske balance i arbejdet. Opgaver, jeg i høj grad ser frem til at stå i spidsen for,” siger Steen Lindhardt.

Steen Lindhardt kommer fra en stilling som direktør hos Envafors A/S samt fra NK-Forsyning A/S, hvor han varetog rollen som administrerende direktør. Steen har desuden en mangeårig kommerciel baggrund fra bl.a. A. P. Møller/Maersk Line, inden han kom til Fors i foråret 2024.

Kontakter

Mette Ryberg HerskindPresse- og kommunikationschefPresse & Kommunikation

Tlf:51841446mrh@fors.dk

Om Fors A/S

Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.

Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.

Følg pressemeddelelser fra Fors A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fors A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye