Stor interesse for fjernvarmen i Vindinge
4.10.2024 10:17:16 CEST | Fors A/S | Pressemeddelelse
Et par hundrede spørgelystne borgere fra Vindinge havde fundet vej til Vindingehallen onsdag aften, hvor Fors inviterede til informationsmøde om de næste etaper af byens fjernvarmeudrulning.

Der var fjernvarme på menuen onsdag aften i Vindinge, hvor Fors den 2. oktober havde inviteret til informationsmøde i Vindingehallen. Her skulle det handle om det kommende arbejde med udrulning af fjernvarmen i byen, ligesom der var mulighed for at få stillet de spørgsmål, man måtte sidde med.
Og både interessen og spørgelysten var stor hos de omkring 200 fremmødte.
”Det er positivt at se, at så mange havde lyst til at bruge deres aften sammen med os. Stemningen var god, interessen for fjernvarmen til at føle på, og der blev spurgt til alt fra varmepriser til tidsplaner og gravearbejde,” siger Camilla Hay, fjernvarmechef i Fors.
Fjernvarmeudrulningen i Vindinge sker over tre etaper. Første etape forventes afsluttet omkring årsskiftet, og der er nu åbent for tilmelding til etape 2 og 3.
”Det er en milepæl for projektet at være nået hertil, hvor vi er i gang med selve konverteringerne i etape 1 i Vindinge – dvs. at folk får installeret fjernvarmeanlæg derhjemme og dermed kommer helt over på fjernvarmen. Nu glæder vi os til at gå videre til etape 2, som vi planlægger at starte op på til februar 2025. Her kommer vi heller ikke til at genere trafikken i samme grad, som vi har set hidtil,” fortæller Camilla Hay med henvisning til, at gravearbejdet til første etape i perioder har medført ensretninger og afspærringer på Vindinges hovedveje.
Det skyldes, at første etape har fokuseret på etablering af hovedledningen, der ligger i netop byens hovedfærdselsårer. De efterfølgende etaper fokuserer på beboelseskvartererne væk fra hovedvejene, hvorfor gravearbejdet ikke på samme måde påvirker fremkommeligheden på de store veje gennem byen.
Tilslutningsprocenten på etape 1 ligger på 74, hvor etableringen altså nu er godt undervejs. Der er åbent for tilmelding i etape 2 og 3.
Kontakter
Mette Ryberg HerskindPresse- og kommunikationschefPresse & Kommunikation
Tlf:51841446mrh@fors.dkVictoria Rogena Holst PoulsenPressekonsulentPresse & Kommunikation
Tlf:21279984vpo@fors.dkBilleder
Links
Om Fors A/S
Hos Fors A/S arbejder vi hver dag for at sikre, at naturen forbliver grøn, luften frisk og vandet rent. Vi leverer vand og fjernvarme samt renser spildevand i vores tre ejerkommuner: Roskilde, Holbæk og Lejre. Derudover indsamler vi affald og driver genbrugspladser i Holbæk Kommune. Vi bestræber os på at inddrage, hjælpe og informere vores kunder, så vi sammen kan løfte opgaven om en grønnere fremtid, hvor naturen er i balance.
Vi er ISO-certificerede, hvilket sikrer sammenhæng mellem strategi, politikker, procedurer og konkrete handlinger. Læs mere om vores ISO-certificering her.
Følg pressemeddelelser fra Fors A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fors A/S
Ny affaldsordning giver bedre plads til plast i Holbæk Kommune6.3.2026 12:20:36 CET | Pressemeddelelse
I 2026 kommer der ny affaldsindsamlingsordning i Holbæk Kommune. Den nye ordning medfører blandt andet, at plast & mad- og drikkekartoner får sin egen beholder, og at storskrald indsamles fire gange om året.
Ingen grund til bekymring om nitrat i drikkevand fra Fors25.2.2026 12:52:22 CET | Pressemeddelelse
Der er for tiden rettet opmærksomhed mod nitrat som en trussel mod det rene drikkevand. Der er dog ingen grund til bekymring i forhold til drikkevand leveret af Fors, hvor nitratværdierne ligger under den foreslåede nye grænseværdi.
Fors stiller skarpt på madspild12.2.2026 11:03:35 CET | Pressemeddelelse
Mad hører til i maven og ikke i skraldespanden. I en ny kampagne sætter Fors fokus på madspild, madaffald og ikke mindst forskellen på de to.
Nu kan du tilmelde dig fjernvarmen i Holbæk by11.2.2026 13:17:43 CET | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at tilmelde sig fjernvarmen som bolig- eller virksomhedsejer i projektets første etape. Samtidig inviterer Fors til informationsmøde i begyndelsen af marts.
Fjernvarmen kommer ikke til Svinninge og Tølløse/Gl. Tølløse i denne omgang5.1.2026 14:52:19 CET | Pressemeddelelse
Tilslutningen til fjernvarmen i de to byer endte desværre langt fra de 70 procent, som var nødvendige for at gå videre med fjernvarmeprojekterne, da fristen for tilmelding blev nået 31. december 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

