Salget af fritidshuse topper sent i år
Salget af sommerhuse plejer at toppe hen over sommeren med start i april, og så begynder det at falde igen, når vi kommer om på den anden side af august. Sådan er det ikke i år. Både før og efter sommerferien har der været bemærkelsesværdig stor aktivitet.
Salget af fritidsboliger var i 2. kvartal af 2024 markant højere end i 2023. Tendensen fortsætter på den anden side af sommerferien.
På Bornholm var salget af sommerhuse i 2. kvartal af 2024 hele 29 procent højere end i 2023. I Østsjælland med kommuner som Greve, Køge, Lejre og Roskilde var salget 53 procent højere. På Fyn med sommerhusområder som Faaborg, Kerteminde, Langeland og øerne var det 19 procent højere. I Vestjylland med kommuner som Ringkøbing-Skjern og Lemvig var det 22 procent højere. I Nordjylland med Jammerbugt Kommune og sommerhusbyer som Løkken og Blokhus var salget 13 procent højere.
Det viser nye beregninger fra RealMæglerne.
– Det bemærkelsesværdige er, at salget tilsyneladende holder kadencen her på den anden side af sommerferien, fortæller Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med flere end 100 ejendomsmæglerbutikker i hele Danmark.
Sammenlignes uge 29 til uge 35 med de tilsvarende uger i 2023, bevæger salgskurven sig mellem index 108 og index 130. Det vil sige, at salget af fritidshuse i uge 35 var 30 procent højere end i 2023. Det viser beregninger på baggrund af salgsstatistikker fra Boligsiden.
– I et generelt godt salgsår på boligmarkedet er sommerhusmarkedet, som jo ellers er sæsonpræget, fulgt med. I de dyre områder i Nordsjælland stiger det ikke, og heller ikke i Sydjylland og Vest- og Sydsjælland, men ellers er det mange af de traditionelle sommerhusområder, der markerer sig i salgsstatistikkerne. Samtidig er udbuddet af sommerhuse til salg steget fra næsten 5.000 i begyndelsen af året til næsten 7.000 nu. Det vidner om, at der er stor aktivitet pt., hvor mange øjner et salg, og hvor stadig mange øjner et køb. Sommerhuse er en attraktiv vare og har i de seneste år efter Corona-pandemien fået en renæssance, mener Preben Merrild Angelo.
Han forventer, at der i 2024 samlet vil blive solgt 15-20 procent flere fritidsboliger end i 2023.
For yderligere kommentarer vedr. boligmarkedet – kontakt RealMæglerne A/S:
Preben Merrild Angelo, adm. direktør, telefon: +45 20 92 52 80
Mikkel Milsgaard, KOM- og presseansvarlig, +45 36 34 08 12
Nøgleord
Kontakter
Mikkel MilsgaardPresse- & KommunikationsansvarligRealMæglerne A/S - Danmark
Tlf:+45 36 34 08 12Tlf:+45 26 20 16 34mm@mailreal.dkPreben Merrild AngeloCEO
T: 3634 0800
Billeder
Om RealMæglerne
RealMæglerne A/S er en fri og uafhængig ejendomsmæglerkæde, som blev grundlagt i 1988. Med sine 105 butikker i hele Danmark - og flere på vej - er RealMæglerne i dag blandt de største ejendomsmæglerkæder i landet.
Vidste du, at RealMæglerne planter to træer i RealMægler Folkeskoven for hver bolighandel i kæden - ét træ for køber og ét træ for sælger.
Læs mere her: RealMægler Folkeskoven
Boliger og byggeri står ifølge Energistyrelsen for 40 procent af energiforbruget i Danmark, og en stor del af CO2-udslippet er dermed relateret til produktion af varme og energi i boliger.
Med klimaberegneren ønsker RealMæglerne at inspirere boligejerne til at vælge de rigtige løsninger, når de energiforbedrer boligen. Vi kalder det: Sammen om et bedre klima
Følg pressemeddelelser fra RealMæglerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra RealMæglerne
Rentenedsættelse gav rekordsalg i september2.10.2024 13:28:39 CEST | Pressemeddelelse
Sjældent set. September placerer sig som bedste salgsmåned på boligmarkedet i 2024. Det viser en gennemgang af salgstallene hos ejendomsmæglerkæden RealMæglerne med butikker i hele Danmark. Forklaringen er især rentesænkningen, som får køberne til lommerne, siger adm. direktør.
Her er beviset: Boligejerne har forbedret energimærkerne24.9.2024 13:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Har danske boligejere overhovedet flyttet sig bare en tøddel, når det kommer til Energimærket i vores hjem? RealMæglerne har undersøgt data fra Energistyrelsen for energimærkning af boliger i Danmark fra 2014 og frem til nu. Og svaret er ja. Boligejerne tager energimærkerne alvorligt og har energiforbedret i vidt omfang.
Boligsalget fortsætter i rekordfart30.7.2024 13:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Boligsalget tordner frem. Til og med uge 29 steg salget af villaer i Danmark med 10,1 procent i forhold til samme periode sidste år ifølge Boligsidens markedstal. Også i juli er der solgt overraskende mange ejerboliger. Faktisk har juli været helt Rasmus Modsat i forhold til ’normalen’, der sædvanligvis bærer præg af sommerferie. Alene hos RealMæglerne forventes det, at salget pr. udgangen af måneden er steget med 32,3 procent i forhold til juli 2023.
CHOKTAL: Boligsalget i maj slår alle salgsmåneder siden efteråret 20211.6.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
RealMæglerne med 100 butikker landet over melder om rekordsalg på boligmarkedet. Maj blev den bedste salgsmåned for ejerboliger i ejendomsmæglerkæden siden efteråret 2021. Alene i forhold til maj sidste år steg boligsalget med 20 procent, og man skal helt tilbage til efteråret 2021 for at finde en lige så god salgsmåned. Læg dertil, at 2021 var et atypisk år på boligmarkedet, hvor salget stormede frem og slog rekorder.
Her er beviset: M2-priserne stiger år for år25.4.2024 14:58:18 CEST | Pressemeddelelse
Boligpriserne falder … ikke. Surprise! Man kunne ellers få den tanke, hvis man ser nyhederne i TV eller læser i aviserne om boligmarkedet. Siden 2015, hvor efterdønningerne af Finanskrisen havde lagt sig, er den gennemsnitlige m2-pris år for år steget. Alene for villaer og rækkehuse er stigningen på 26,9 procent. I de områder, hvor kvadratmeterpriserne drypvis er steget i raketfart, er de tilsvarende ikke faldet helt så meget, når de er faldet. Konklusion: Boligøkonomerne glemmer Danmark uden for København, når de sidder med kuglerammen og forestiller sig effekter af boligskatten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum