Presseinvitation: Få et kig bag kulisserne på Regionsapoteket Midtjylland
Regionsrådet holder temadag på Regionsapoteket i Region Midtjylland den 30. september. Dagen byder blandt andet på rundvisning på det nybyggede apotek. Pressen er velkommen til at deltage i arrangementet.

Regionsapoteket Midtjylland producerer, leverer og vejleder i tæt samarbejde med læger og sygeplejersker på Region Midtjyllands hospitaler regionens patienter i brug af medicin.
Apoteket et af Danmarks største med ca. 450 ansatte fordelt over hele regionen på Hovedapoteket i Aarhus og med lokale funktioner på de enkelte hospitaler. Størstedelen af medarbejderne og aktiviteterne foregår på Hovedapoteket i Aarhus, hvor der blandt andet bliver fremstillet antibiotika til IV-hjemmebehandling og kemokure til kræftbehandling.
Regionsrådet besøger mandag den 30. september regionsapoteket, hvor politikerne på en rundvisning skal høre mere om arbejdet i produktion, logistik og klinisk farmaci. Politikerne bliver også orienteret om regionsapotekets bidrag til transformation af sundhedsvæsenet i forhold til hjemmebehandling, rekruttering og bæredygtighed.
Pressen er velkommen til at deltage i rundvisningen. Der kan fotograferes efter mundtligt samtykke fra de personer, der optræder på billedet.
Senere på dagen går politikerne ned til Aarhus Universitetshospital for at høre nærmere om personlig medicin med særligt fokus på Nationalt Genom Center (NGC) og det nationale opstartsprojekt under NGC, der omfatter tilbud om helgenomsekventering til 17 patientgrupper. Senere følger et oplæg om regionens interne vikarbureau, Vikar Region Midt.
Pressen er velkommen til at deltage i hele eller dele af programmet mod forudgående tilmelding senest fredag den 27. september kl. 12 til Sofie Frank Nielsen, sofie.frank.nielsen@stab.rm.dk/2924 0087.
Første del af temadagen foregår på Regionsapoteket Midtjylland, Hjerterummet (Plan 4) Palle Juul-Jensens Boulevard 240.
Anden del af temadagen foregår på Aarhus Universitetshospital i Mødelokale C114-103, Indgang C, Palle Juul-Jensens Boulevard 35, 8200 Aarhus N.
Program og faktaark om Regionsapoteket Midtjylland og Vikar Region Midt vedlagt.
Kontakter
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum