Unge frivillige blev fejret med guld og tak for deres indsats
23.9.2024 15:14:57 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Der er ingen Skole OL-finale uden frivillige. Det blev atter bekræftet, da omkring 600 frivillige trak i de røde frivilligtrøjer under sommerens finale. Blandt dem var en masse børn og unge, og de fik mandag en særlig tak for deres fantastiske indsats fra borgmester Stephanie Storbank.

I dag fik Vestre Skole, Grindsted Privatskole, Sdr. Omme Skole, Hejnsvig Skole, BillundSkolen, International School of Billund og Frivilligcenter Billund besøg af borgmester Stephanie Storbank, som kom forbi for at takke alle de unge frivillige, der bidrog til Skole OL-finalen i juni måned.
Som en anerkendelse af deres uvurderlige indsats havde borgmesteren medbragt en stak guldmedaljer, og de unge frivillige modtog desuden personlige anbefalinger underskrevet af både Stephanie Storbank og Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund.
"Jeg er utrolig glad og stolt over, at vi i Billund Kommune kan samle så mange fantastiske frivillige til Skole OL. Ikke mindst er jeg stolt af, at så mange lokale børn og unge har haft lyst til at bakke op og deltage som frivillige. Der skal lyde en kæmpe tak for deres indsats, og jeg håber, at oplevelsen har givet dem mod på at være frivillige igen i fremtiden," siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
De unge frivillige løste mange forskellige opgaver under finaledagen, såsom at stå for heppezoner og skabe god stemning under motionsløbet, at være dommere i atletikdisciplinerne, hjælpe til ved forskellige aktiviteter og workshops, samt assistere med praktiske opgaver som madudlevering og oprydning. Deres indsats var med til at sikre, at deltagerne fik en fantastisk og mindeværdig oplevelse.
Derudover er alle de øvrige frivillige fra sommerens Skole OL-finale inviteret til takkemiddag d. 3. oktober kl. 17.30-20.00, hvor de vil få guldmedaljer, lækker mad og anerkendende ord for deres flotte arbejde.
Fakta om Skole OL
- Billund Kommunes værtskab er muliggjort med støtte fra Ole Kirk’s Fond
- Københavns Kommune overtager fra 2025 værtskabet for Skole OL-finalen fra Billund Kommune
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder












Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Når mennesker mødes, opstår mulighederne21.9.2026 11:01:44 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 24. september samler Lærlinge- og Jobmessen virksomheder, unge, jobsøgende og andre nysgerrige i MAGION i Grindsted. Over 100 virksomheder står klar til at vise mulighederne for job, lære- og elevpladser – og ikke mindst til at møde de mennesker, der måske bliver deres kommende medarbejdere.
Billund Kommune fejrer borgernes 67-års-fødselsdag21.9.2026 08:13:03 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk markerer kommunen borgernes 67-års-fødselsdag med et særligt fødselsdagsarrangement i Billund Centret torsdag 8. oktober 2026 kl. 16-18.
Endnu en leverandør serverer mad i Billund Kommune18.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune får fra 1. oktober 2026 endnu en privat leverandør af madservice til borgere, der er visiteret til levering af mad i eget hjem. Sæsonens Madleverandør glæder sig til at levere mad til borgere i eget hjem, på lige fod med Det Danske Madhus og kommunens eget produktionskøkken på Sydtoften.
Bredt budgetforlig sætter retningen for Billund Kommune15.9.2026 17:27:56 CEST | Pressemeddelelse
Budgettet for Billund Kommunes økonomi i årene 2027-2030 er nu faldet på plads. I budgettet er der tænkt langsigtet med et ansvarligt fokus på udvikling.
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum