Fokus på kommunikationen mellem unge og forældre
Dette års Ungeprofilundersøgelse viser et fald i kommunikationen mellem unge og deres forældre, en udvikling man følger i Lyngby-Taarbæk Kommune.
I Lyngby-Taarbæk Kommune gennemføres hvert år en ungeprofilundersøgelse i 7., 8. og 9. klasse på kommunens skoler. I undersøgelsen bliver eleverne spurgt om deres trivsel, hverdag og vaner. I januar 2024 deltog næsten alle udskolingselever fra kommunens folkeskoler i undersøgelsen.
Resultaterne fra årets undersøgelse viser en markant ændring i kommunikationen mellem de unge og deres forældre sammenlignet med sidste år. Blandt 9. klasses eleverne svarede 83 % sidste år, at de ofte eller altid talte med deres forældre i hverdagen. I år er tallet faldet til kun 70 %, mens det på landsplan ligger på 75 %. Derudover er andelen af unge, der ofte eller altid er sammen med deres forældre i weekenden, faldet fra 78 % sidste år til 68 % i år. På landsplan er tallet 71 %.
Skolerne bruger undersøgelserne til at få indblik i, hvad der fylder blandt eleverne, og kan bruge resultaterne til at målrette deres arbejde med trivsel og fællesskaber.
I Lyngby-Taarbæk Kommune følger man udviklingen nøje, ved fortsat at have fokus på trivslen blandt de unge og på vigtigheden af at forældre og børn husker kommunikationen og får talt sammen. Resultatet af ungeprofilundersøgelsen giver anledning til en særlig opmærksomhed på at relevante spørgsmål inkluderes i udarbejdelsen af næste ungeprofilundersøgelse, for at kunne følge udviklingen.
”Ungeprofilundersøgelsen belyser ikke årsagerne bag denne udvikling, men vi håber, at resultaterne kan være med til at skabe en fælles refleksion og debat om, hvorfor vores unge oplever en mindre grad af kommunikation og samvær med deres forældre end for blot et år siden”, siger Christine Dal Thrane, formand for Forebyggelses- og Socialudvalget.
Mette Schmidt Olsen, formand for Skoleudvalget, supplerer: ”Vi håber at tallene giver mulighed for refleksion blandt forældre og unge. Og endeligt kan vi også se af undersøgelsen, at dialogerne mellem forældre og børn har stor betydning og effekt”.
Et af de områder hvor dialog med forældre er afgørende for de unges vaner, er i forhold til alkoholindtag. Der hvor forældrene tydeligt kommunikerer deres forventninger og krav om alkohol, der drikker de unge mindre. I årets Ungeprofilundersøgelse er det sigende, at langt flere unge i Lyngby-Taarbæk svarer, at de ikke må drikke for deres forældre sammenlignet med tallene på landsplan: 50 % af de unge i Lyngby-Taarbæk Kommunes 8. klasser må ikke drikke for deres forældre, sammenlignet med 40 % på landsplan.
Nøgleord
Kontakter
Christine DalFormand for Forebyggelses- og Socialudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:20 55 92 03chthr@ltk.dkMette Schmidt OlsenFormand for Skoleudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tlf:30 50 59 19msol@ltk.dkFølg pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lyngby-Taarbæk Kommune
De pårørende skal ikke finde os6.12.2024 13:37:49 CET | Pressemeddelelse
Vi skal finde dem og tilbyde hjælp
Status på partnerskabsaftale med FOA29.11.2024 12:11:44 CET | Pressemeddelelse
En endnu mere attraktiv arbejdsplads for SOSU-hjælpere, -assistenter og -elever
International linje i 7.-9. klasse på Lindegårdsskolen27.11.2024 14:42:15 CET | Pressemeddelelse
Som noget helt nyt har Lyngby-Taarbæk Kommune valgt at oprette et nyt kommunalt udskolingstilbud, hvor op til halvdelen af undervisningen foregår på engelsk.
”Vi skal ikke sælge det som sur tjans, men som et fedt fællesskab”25.11.2024 11:39:04 CET | Pressemeddelelse
Frivillige færdiggjorde frivillighedsuddannelse (Pressemeddelelse udsendt af DGI 24. nov. 2024)
Geotermisk anlæg muligvis på vej til Lyngby-Taarbæk Kommune18.11.2024 10:59:45 CET | Pressemeddelelse
Fjernvarmenettet udbygges betydeligt i de kommende år i overensstemmelse med Lyngby-Taarbæk Kommunes Varmeplan 2022-2030.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum