Nu begynder byggeriet af SDU’s banebrydende robotcenter på Lindø
1. oktober 2024 tages det første spadestik i byggeriet af det ambitiøse danske robotcenter SDU Center for Large Structure Production (LSP) på Odense Havn. Byggeriet er støttet af A.P. Møller Fonden.
Det har været undervejs i 2,5 år, og nu det sker det endelig. Byggeriet af de fysiske rammer for SDU Center for Large Structure Production (LSP) går i gang.
1. oktober 2024 klokken 12 er der første spadestik på Odense Havn med taler fra borgmester i Odense Peter Rahbæk Juel, rektor på SDU Jens Ringsmose, dekan på Det Tekniske Fakultet Henrik Bindslev, afdelingsformand i Dansk Metal Odense Mikkel Munk Festersen og leder af LSP, professor Christian Schlette.
Og selv om LSP sådan set allerede er et aktivt forskningscenter med projekter i kalenderen og en midlertidig bygning på Odense Havn, bliver det en stor dag, lyder det fra netop Christian Schlette.
- Bygningen er en vigtig milesten for os. LSP er allerede oppe at køre, men vi ser frem til at kunne få endnu mere fart på vores arbejde, siger professoren.
I LSP udvikler forskerne sammen med partnere i industrien nye robotter og digitale værktøjer, der kan automatisere produktionen af store strukturer, som f.eks. dele til vindmøller, skibe og bygninger. Det er områder, der traditionelt set har været meget svære og dyre at automatisere, bl.a. fordi det foregår i så stor skala.
Men det problem løser LSP ved – som et af de eneste dedikerede forskningscentre i verden – at have meget store robotter og faciliteter til rådighed.
- Når vores laboratorie står færdigt om et års tid, vil alt være, som vi havde forestillet os det, ikke mindst vores unikke robotportalkran på 30 x 20 x 10 meter, som bygningen er specialdesignet til. Den vil gøre det muligt virkelig at sætte skub på udviklingen, siger Christian Schlette.
Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Christensen & Co og er mulig takket været en donation på 90 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden. Den forventes at stå færdig i efteråret 2025.
Kontakter
Hvis du fra pressen gerne vil deltage i arrangementet, så send en mail til sewitt@tek.sdu.dk
Kommentarer og yderligere information om LSP, kontakt Christian Schlette.
Christian Schlette, professor på SDU
chsch@mmmi.sdu.dk
+45 93 50 73 77
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Stor støtte og efterspørgsel fra erhvervslivet til ny kandidatuddannelse i Sønderborg6.12.2024 11:26:13 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til at uddanne erhvervsøkonomer inden for Global Supply Chain Management på SDU’s campus i Sønderborg, og bag godkendelsen er der støtte og efterspørgsel fra internationalt forankrede virksomheder beliggende i lokalområdet.
9 ud af 10 patienter med hoftebrud får hjælp af pårørende6.12.2024 11:07:04 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at patienter efter hoftebrud modtager mere hjælp fra de pårørende på tre måneder end de modtager fra kommunale hjemmehjælp på seks måneder. Omfanget overrasker forskerne.
SDU får to nye kandidatuddannelser4.12.2024 14:16:00 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet har fået grønt lys fra Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udbyde to nye kandidatuddannelser. Begge vil blive udbudt på SDU’s campus i Sønderborg.
Tidligere brigadegeneral Ole Kværnø bliver direktør for nyt center for forsvarsdroner3.12.2024 13:42:09 CET | Pressemeddelelse
Syddansk Universitet (SDU) og Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC) er gået sammen om et nyt dansk center, der skal bygge bro mellem Forsvaret, teknologivirksomheder og forskere og sætte skub i udviklingen af forsvarsdroner.
Ny metode kombinerer genetik og hjernemålinger i epilepsibehandling26.11.2024 11:43:38 CET | Pressemeddelelse
Metoden kortlægger hjernens anfaldsområder og genetiske mønstre, der kan føre til bedre diagnoser og behandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum