Ny DMI-supercomputer til vejr og klima tages i brug i unikt samarbejde med tre andre nationale meteorologiske tjenester
De nationale meteorologiske institutter i Irland, Danmark, Island og Holland er gået sammen om at handle på klimaforandringerne med mere rettidige vejrudsigter på en ny, nu operationel, fælles supercomputer. Det er med til at forberede de enkelte lande på konsekvenserne af vejrmønstre, som forventes at blive mere ekstreme og mere udfordrende at forudsige.

Samarbejdet ’United Weather Centres West’ (UWC-West) mellem de nationale meteorologiske tjenester i Irland, Danmark, Island og Holland er gået ind i sin operationelle fase. Samarbejdet kører nu en fælles vejrprognosemodel på en ny supercomputer, der er placeret i Island, som støtter tjenester til samfundet i et klima under forandring.
Supercomputeren er resultatet af fem års tæt samarbejde mellem de fire nationale meteorologiske tjenester – højere regnekraft til beregning af prognoser med et højere detaljeringsniveau for et meget større område end tidligere. Systemet drives af islandsk vandkraft og geotermiske energikilder, så driftsomkostninger og CO2-aftrykket minimeres som en del af institutternes bidrag til netto-nul-kurs.
Marianne Thyrring, direktør på DMI siger:
– Ved at samle ekspertisen fra vores fire lande kan vi forberede os på fremtiden hurtigere og mere effektivt. At gøre vores fælles system operationelt er kulminationen på fem års intenst samarbejde om computere og modeller mellem de fire institutter. Det er ikke kun en teknisk præstation men også en bekræftelse på, at sammenlægning af ekspertise og erfaring kan føre til større ting. Jeg og mine kolleger i Irland, Island og Holland mener, at vi gennem UWC West-samarbejdet baner vejen for nye måder at arbejde på for vejrtjenesterne.
Vicedirektør Thomas Kjellberg, der har ansvar for DMI’s engagement i UWC West, siger:
– Det har aldrig været vigtigere at forstå vejr og klima. De seneste rapporter fra IPCC og WMO viser, at klimaforandringerne allerede forårsager hedebølger, oversvømmelser og kraftige regnskyl rundt om i verden. Disse begivenheder bliver hyppigere og mere intense på grund af den globale opvarmning forårsaget af menneskelig aktivitet. De eksperter, der har gjort dette projekt muligt, anerkender, at de fire nationale institutter ved at arbejde sammen nu kan reagere bedre på vejrhændelser i bestræbelse på at beskytte liv og ejendom og træffe beslutninger, efterhånden som vores klima ændrer sig.
Den nye vejrmodel dækker et område fra Østgrønland til Syditalien og opdeler det geografiske område i kvadrater på 2 km længde sammenlignet med det tidligere 2,5 km-gitter i den tidligere modelversion, som DMI anvendte. Modellen repræsenterer også atmosfæren vertikalt i form af 90 niveauer, hvilket svarer til en stigning på 38 %. Det er forbedringer i opløsningen, som giver en bedre repræsentation af de meteorologiske parametre på tværs af domænet. Den nye model køres hver time, mens den gamle computerkapacitet kun tillod at køre den hver tredje time. Det betyder mere rettidige modelopdateringer til meteorologerne, som fodrer DMI’s processer til opdatering af prognoser og udsendelse af advarsler.
Anesten Devasakayam, der er DMI’s ankermand i vejrgruppen, siger:
– Samlet giver den nye modelversion os mulighed for at få bedre styr på usikkerheden i forudsigelserne. Numeriske vejrmodeller (NWP) køres et antal gange med lidt forskellige udgangsbetingelser, og hver af disse giver så lidt forskellige resultater, det vi kalder ensembler.
Tidligere blev DMI's ensemble opdateret med 3 nye medlemmer hver time, og usikkerheder blev baseret på de seneste 18 ensemblemedlemmer. Det nye UWC-West ensemble bliver opdateret med 5 nye medlemmer hver time, og usikkerheder bliver baseret på de seneste 30 ensemblemedlemmer.
Selvom systemet nu er i drift, stopper UWC-West-samarbejdet ikke her. De fire nationale vejrtjenester fortsætter med løbende at udvikle og forbedre den fælles prognosemodel og implementere de seneste forbedringer af den.
Marianne Thyrring, direktør på DMI, siger:
– Det stærke samarbejde, vi har indledt, er kommet for at blive. Fremskridtene inden for vejr- og klimaforskning, AI, big data og computerteknologi gør vores samarbejde mere nødvendigt end nogensinde. Sammen vil vi få mere viden, presse vores vejrmodeller længere frem og dele meget mere data end før.
Fakta | Den nye models dækning og egenskaber
Den nye vejrmodel dækker i vid udstrækning et område fra Østgrønland til Syditalien.
Dens horisontale opløsning er 2×2 km, og den repræsenterer atmosfæren vertikalt med 90 niveauer. Modellen kører hver time, hvilket giver mere rettidige opdateringer og gør det muligt for de nationale institutter at opdatere prognoserne hyppigere for at udsende mere rettidige advarsler.
Fakta | Klima-/vejrmodeller og regnekraft
- Vejrprognoser er baseret på omfattende observationer fra satellitter, vejrballoner, radar, jordstationssensorer og en række andre kilder.
- Numeriske vejrforudsigelsesmodeller (NWP) simulerer atmosfæren ved hjælp af komplekse koder og ligninger.
- NWP-modeller køres et antal gange med lidt forskellige startbetingelser. Det gør det muligt at forstå usikkerhederne i forudsigelserne og kaldes et Ensemble Prediction System (EPS).
- Høj regnekraft er afgørende for både vejrprognoser og klimamodellering.
Fakta | United Weather Centres West
- Samarbejde mellem de nationale meteorologiske tjenester i Irland, Danmark, Island og Holland etableret i 2020.
- Har indkøbt et fælles supercomputersystem, der består af to enheder: én dedikeret til operationelle vejrprognoser og en anden dedikeret til klimaforskning.
- Har udviklet et fælles numerisk modelsystem til vejrprognoser (NWP).
- Supercomputerens placering: Island
- Energikilde: Vedvarende islandsk vandkraft og geotermisk energi.
- NWP-modelopløsning: 2×2 km horisontalt, 90 vertikale niveauer.
- NWP-modelopdateringsfrekvens: hver time, Hver time, 1 hovedprognose + 5 ensemble-medlemmer.
Nøgleord
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkBilleder
Om Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
2025 var en solstråle i dansk vejrhistorie10.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
DMI’s klimatologer er færdige med vejroptælling af året, der gik. Varme og sol er nøgleord for 2025, som er det fjerdevarmeste, siden de officielle registreringer blev sat i værk i 1874
Danmark, Sverige og Norge har trukket lod om stormnavne17.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bjørn, Tonje og Gunilla er nogle af de kommende navne, som vil blive taget i brug, når ekstremt vejr rammer Danmark, Norge eller Sverige. De tre nordiske lande har vedtaget en fælles stormliste, som træder i kraft den 1. januar 2026.
DMI bidrager til ny europæisk månemission: Skal forbedre både månelandinger og klimaforskning17.12.2025 07:37:19 CET | Pressemeddelelse
Danmark er med i den nye europæisk månemission Máni, der skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljeringsgrad. DMI’s klimaforsker Peter Thejll bruger månens refleksion som input til klimamodeller.
Fremtidens jul er våd og sjældent hvid16.12.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Mængden af sne og frost i Danmark falder markant frem mod slutningen af århundredet. Til gengæld stiger nedbørsmængderne om vinteren. Nye tal i Klimaatlas fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI tyder på en gradvist mere grå og våd jul.
DMI åbner ny vejr-tidsmaskine til brug for grønne forretninger og klimatilpasning15.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan ramte skybruddene i 2011 de forskellige københavnske kvarterer? Hvor kraftigt blæste det under december-orkanen i 1999 – ikke bare langs kysterne, men også inde i landet? Hvordan har vind og regn varieret lokalt gennem tre årtier? Og hvor lå de stabile vindressourcer egentlig i de stille perioder efteråret 2023?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

