Kinesiske overvågningskameraer ikke farlige
Frygten for kinesiske overvågningskameraer får nu staten til at pille dem ned i stor stil. Men den frygt er overvurderet og bunder i mangel på teknisk forståelse, siger it-sikkerhedsekspert Leif Jensen

Staten er i gang med at pille overvågningskameraer ned i hele landet, altså dem, der er produceret i Kina. Bekymringen er, at Kina kan kigge med og ad den vej overvåge vores kritiske infrastruktur.
Den bekymring har dog ikke bund i virkeligheden, men er et udtryk for manglende teknisk forståelse.
”Rent teknisk er det ikke specielt kompliceret at sørge for, at overvågningskameraer ikke kan sende informationer hjem til Kina. Jeg bruger selv flere kinesiske overvågningskameraer både i mit hjem og på mit kontor, og med mindre kinesiske spioner bryder fysisk ind i mit serverrum, så kan de ikke få adgang til at se med på mine kameraer,” siger Leif Jensen, it-sikkerhedsekspert hos ESET Nordic.
I stedet for at panikke og gribe til lette, ikke gennemtænkte og dyre hovsa-løsninger anbefaler Leif Jensen, at der kigges nærmere på, hvordan eksisterende sikkerhedsløsninger kan sikre, at informationer ikke sendes ud fra netværket og til Kina.
Han pointerer, at det er vigtigt, at overvågningskameraer ikke må være koblet trådløst til netværket, men i stedet skal være kablede, og at de er blokeret i firewall’en, så de ikke har lov til at have udgående kommunikation.
”Der er et par andre småting, der rent sikkerhedsmæssigt kan sikre, at informationer bliver i netværket, men ikke noget, der er kompliceret eller svært. Frygten for skjulte protokoller, som sender informationer videre, er ligeledes ubegrundet. En firewall ville ikke vide, hvad den skal gøre med de data, så de ville aldrig forlade den,” pointerer Leif Jensen.
Den eneste, teoretiske, mulighed for at sende informationer videre er, at der er indbygget en lille radio i hvert kamera, en mulighed, Leif Jensen ikke tror på.
”Sådan en lille radio kan ikke sende en 4K video-stream til Kina, det vil kræve langt mere power og kapacitet, end du finder i sådan en teoretisk lille radio,” forklarer Leif Jensen.
Han pointerer, at det ikke er kameraerne fra Kina, der er farlige i sig selv.
”Det er derimod opsætningen af dit netværk og den software, du bruger. Det er dem, der skaber huller og lukker op, så andre kan se med på dine overvågningskameraer.”
Hvis man vil være helt sikker på, at data ikke sendes til Kina, eller at enheder ikke opsamler informationer fra andre enheder på netværket, er der tekniske muligheder i en firewall, der kan forhindre det.
”Her snakker vi om ting som GeoIP-blokering, der forhindrer, at din router sender data til blokerede lande, f.eks. Kina, og blokering af bevægelighed på indersiden af firewall’en. På den måde kan man blokere for, at f.eks. et overvågningskamera har adgang til andre enheder på nettet,” forklarer Leif Jensen.
Leif Jensen stiller gerne op til en snak om disse løsninger, som kan løse mange af de bekymringer, det offentlige, virksomheder og private kan have om kinesiske overvågningskameraer.
Leif Jensen kan kontaktes på tlf: 5144 7551 eller mail: leif@eset.se
Nøgleord
Kontakter
Leif JensenChief Business Officer
Tlf:+45 51 44 75 51leif@eset.seOm ESET
I tre årtier har vi hjulpet folk med at beskytte deres digitale verdener. Fra en lille dynamisk virksomhed er vi vokset til et globalt brand med over 110 millioner brugere i 202 lande og territorier. Meget har ændret sig, men vores grundlæggende ambitioner, filosofi og værdier forbliver uændrede - at hjælpe med at opbygge en mere sikker digital verden, hvor virkelig alle kan drage fordel af mere sikker teknologi.
Følg pressemeddelelser fra ESET Nordics
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ESET Nordics
Disse cybertrusler skal vi passe på i 202529.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Året er nyt, og truslerne mod vores computere er både nye og gamle. Her er, hvad du skal holde øje med i det nye år
Din elbil kan hackes – og du kan ikke beskytte den24.1.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbiler er kørende computere, og som alle computere kan de hackes. Det er ikke let, men konsekvenserne er enorme, hvis det sker. Samtidig er mange brugere med til selv at svække bilens forsvarsværker, siger it-sikkerhedsekspert fra ESET Nordics, Leif Jensen
Phishing-beskeder får iPhone-brugere til at slå sikkerheden fra13.1.2025 11:06:16 CET | Pressemeddelelse
Hackere lokker iPhone-brugere til at svare på beskeder, og derved aktiveres ondsindede links i beskeden
AI – et tveægget sværd i sikkerhedsbranchen29.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun sikkerhedsbranchen, der har glæde af kunstig intelligens. Cyberkriminelle har for længst taget teknologien til sig, og it-sikkerhedsekspert Leif Jensen fra ESET Nordics mener, at det er dem, der får mest ud af teknologien i øjeblikket
Derfor svinger trusselsvurderinger mere end vejrudsigten25.11.2024 09:41:51 CET | Pressemeddelelse
Vurderinger og forudsigelser om det aktuelle trusselsbillede svinger meget, alt efter hvem der spørges. Årsagen skal findes i datakilder, fokusområder og den hastighed, hvormed it-sikkerhedssituationen ændrer sig, siger it-sikkerhedsekspert Leif Jensen fra ESET Nordics
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum