All Things Live ApS

Stand-up kometen Jeff Arcuri kommer endelig til Danmark

Del

Oplev stand-up i verdensklasse, når joke-maskinen Jeff Arcuri bringer sin Whole Wide World Tour til København, hvor han besøger Falkoner Salen 4. juni.

// PR

Jeff Arcuri er en af USA’s mest lovende komikere, kendt for sin lynhurtige humor, skarpe punchlines og en evne til at få folk til at grine af selv de mest ordinære dagligdagssituationer. The Chicago Tribune har kaldt ham "en joke-maskine", men Arcuri er meget mere end det. Han er en dynamisk komiker, der bruger sin humor til at belyse absurde detaljer i alt fra det personlige til det universelle.

Jeff Arcuri har længe været en rising star på den amerikanske comedy-scene, og nu får danskerne endelig mulighed for at opleve ham live for første gang på dansk grund. Hans shows er kendt for at kombinere klassisk stand-up med improvisation, hvor han tit gerne hiver publikum med i sin comedy.

Med en imponerende liste af optrædener på tv-shows som The Late Show with Stephen Colbert, Comedy Central’s Roast Battle og Laughs! på Fox, er Arcuri klar til at bringe sin særlige humoristiske sans til Danmark. Han er også et velkendt ansigt på SiriusXM og har optrådt på et væld af comedyfestivaler over hele USA, hvor han har efterladt publikum i latterkramper og undren over hans evne til at finde det sjove i selv de mest almindelige oplevelser.

Jeff Arcuri bliver normalt set på de bonede gulve på New York’s berømte Comedy Cellar, men nu kan du glæde dig til at opleve den amerikanske publikumsfavorit med Whole Wide World Tour i Falkoner Salen til et hylemorsomt comedyshow 4. juni.

JEFF ARCURI: WHOLE WIDE WORLD TOUR
4. JUNI 2025 – FALKONERSALEN, KØBENHAVN
BILLETSALGET STARTER: 27. SEPTEMBER 2024
BILLETPRISER FRA: 345,- + GEBYR
BILLETSALG VIA: ALLTHINGSLIVE.DK / TICKETMASTER.DK

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om All Things Live

All Things Live Denmark er tidligere ICO Concerts, som er en af Nordens største og ældste koncertarrangører, og er gennem mere end 30 år en af de førerende selvstændige nordiske promoters. All Things Live Denmark promoverer årligt mere end 600 shows på tværs af Danmark, Skandinavien og resten af Europa med hovedfokus på koncerter med internationale og lokale artister samt lokal og international comedy.

Vi beskæftiger os med alle typer kunstnere, og vores repertoire spænder bredt fra rock, over opera og hiphop til de allerstørste pop-navne, og vi har arrangeret koncerter med blandt andre The Rolling Stones, Rammstein, Justin Bieber, Céline Dion, Katy Perry, Sam Smith, Andrea Bocelli, Michael McIntyre, Kevin Hart, Trevor Noah, MORTEN, Fabräk, Pauline, Nabiha og lavet lokale comedy tours med Heino Hansen, Ruben Søltoft og BROS.

Følg pressemeddelelser fra All Things Live ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra All Things Live ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye