Hundested Varmeværk lægges sammen med Halsnæs Forsyning
Hundested Varmeværk A.m.b.a. lægges ind under Halsnæs Forsyning A/S. Det sker efter, at byrådet i Halsnæs Kommune har godkendt sammenlægningen. De to forsyningsselskaber sammenlægges derfor med virkning fra den 1. oktober 2024.
Halsnæs Forsyning A/S har til formålet stiftet selskabet Hundested Varme ApS., som overtager forsyningen i Hundested og dermed opløses Hundested Varmeværk A.m.b.a.
Den lånegaranti Halsnæs Kommune tidligere har stillet til Hundested Varmeværk A.m.b.a. overgår til Halsnæs Forsyning A/S.
Borgmester Steffen Jensen glæder sig over, at der nu er fundet en løsning:
”Med tanke på vores borgere er jeg glad for, at varmeforsyningen nu er sikret i Hundested og omegn. Det har været alfa omega for os, at vi ikke pludselig stod med et varmeværk, hvor der var stor usikkerhed om fremtiden. Det ville medføre uoverskuelige konsekvenser for såvel borgerne i Hundested som for borgerne i al almindelighed. Derfor mener jeg også, at vi kan være tilfredse med den løsning, der nu er fundet,” udtaler Steffen Jensen.
Bestyrelsesformand i Hundested Varmeværk A.m.b.a. Peter Rohde ser også frem til, at varmeforsyningen kan fortsætte og udvikles i Hundested og omegn:
”Det har været en proces, hvor mange følelser, tanker og overvejelser har været i spil, ikke mindst for alle de borgere og andelshavere, hvis varmeforsyning pludselig gik en usikker fremtid i møde. Når alt kommer til alt, har det vigtigste for alle parter i hele denne proces været at sikre, at der fortsat er varme i borgernes radiatorer, nu hvor vi går efteråret og vinteren i møde. Og det er lykkedes,” udtaler Peter Rohde.
Bestyrelsesformand i Halsnæs Forsyning A/S, Thomas Møller Nielsen ser frem til overdragelsen af varmeforsyningen:
”Det er både med glæde og med en stor ansvarsbevidsthed, at vi nu overtager varmeforsyningen i området. Fokus bliver at sikre en stabil, pålidelig og ikke mindst bæredygtig forsyning til borgerne - både nu og i fremtiden. Derfor er vi også klar til at trække i arbejdstøjet for at få det til at lykkes,” udtaler Thomas Møller Nielsen.
For forbrugerne og andelshavernes vedkommende betyder sammenlægningen, at der er udsigt til en mere fremtidssikret varmeforsyning og et mere robust fjernvarmeselskab.
Sammenlægningen sker som følge af økonomiske udfordringer forbundet med et fjernvarmeprojekt i Hundested Varmeværk A.m.b.a.
Hundested Varmeværk A.m.b.a. godkendte sammenlægningen af de to forsyningsvirksomheder på to generalforsamlinger tilbage i juni og juli måned. Og nu har byrådet altså endeligt godkendt sammenlægningen, som nu kan påbegyndes.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Partnerskab skal få flere til at vælge erhvervsuddannelser21.11.2024 11:27:20 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Halsnæs Kommune styrker samarbejdet om erhvervsfagene. Målet er at øge antallet af faglærte og samtidig få flere i arbejde.
Bredt budgetforlig indgået i Halsnæs1.10.2024 13:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober har byrådet i Halsnæs Kommune indgået budgetforlig. Fokus i de kommende år bliver fortsat investering i velfærden for borgerne og i øget bosætning for at fremtidssikre økonomien.
Nyt boligområde på vej i Enghaven19.6.2024 14:07:13 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere Enghave Skole i Frederiksværk bliver nu omdannet til boliger. Det står klart efter, at Halsnæs Kommune netop har indgået aftale om salg af grunden til Frikvarteret ved Generous Development og Ivan Grundahl Holding, som vil stå for opførelsen af det nye boligområde.
To borgermøder bliver til ét16.5.2024 14:10:41 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 21. maj kl. 19.30 afholdes der borgermøde i Melby Hallen om mulige områder til solcelleanlæg ved Torup.
Nu åbner Halsnæs HjælpemiddelService26.4.2024 09:20:41 CEST | Nyhed
Torsdag den 2. maj genåbner det tidligere velfærdsbibliotek i Halsnæs i nye klæder og med nyt navn. Navnet bliver Halsnæs HjælpemiddelService og vil fortsat have til huse i lokalet på Løvdalen Plejecenter med p-plads tæt på den handicapvenlige indgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum