Grænsehandel gør danskerne mere usunde
En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at grænsehandlen i stigende grad medfører et øget forbrug af usunde varer som slik, chokolade, sodavand og alkohol. Særligt blandt unge er tendensen til overforbrug alarmerende.
I 2023 grænsehandlede danskerne for et tocifret milliardbeløb, hvoraf dagligvarer udgjorde op mod halvdelen. Det viser, at mange danskere fortsat foretrækker at tage turen til lande som Tyskland og Sverige for at købe større mængder varer til lavere priser. Især nydelsesmidler som slik, alkohol og tobaksprodukter er populære varer.
Ifølge en undersøgelse, som Norstat har udført for DSK, bekræfter næsten halvdelen af de adspurgte danskere, at deres forbrug af slik og alkohol stiger på grund af grænsehandlen. Tendens er mest udtalt blandt unge i alderen 18-29 år, hvor hele 75 procent rapporterer, at grænsehandlen fører til et højere forbrug af netop slik, tobak og alkohol. Til sammenligning er det kun 24 procent af de 70+-årige, der oplever samme effekt.
”Vores undersøgelse viser, at netop de unge er de mest tilbøjelige til at grænsehandle spiritus og tobaksprodukter. Mere end hver tredje i aldersgruppen 18-29 år bruger grænsehandlen til at købe spiritus, mens over en ud af otte køber tobaksprodukter. Det er derfor vigtigt at vi tænker vores grænsehandel ind i de forebyggelsesplaner som der fremlægges. Det er på ingen måde vejen frem blot at hæve afgifterne, da det blot vil flytte en betydelig del af handlen til butikker i Tyskland og Sverige,” siger adm. direktør hos De Samvirkende Købmænd, Jannick Nytoft.
Grænsehandlen bidrager yderligere til danskernes allerede høje forbrug af slik. Ifølge Fødevarestyrelsen er danskerne verdensmestre i at købe slik, med et årligt forbrug på 12 kg slik og 87 liter sodavand per person. Sammenlignet med de officielle kostråd, der anbefaler maksimalt fem håndfulde snacks om ugen, overskrider langt de fleste børn og voksne i Danmark denne grænse markant.
”Der er brug for at tænke i helheder, og på baggrund af vores analyse, så mener vi, at der er behov for at sætte grænsehandlen under lup og tage politiske tiltag for at reducere danskernes forbrug af usunde varer. DSK foreslår derfor følgende initiativer,” siger Jannick Nytoft.
- Oprydning i de danske punktafgifter, herunder afgifter på chokolade og kaffe, for at gøre danske butikker mere konkurrencedygtige i forhold til grænsehandlen.
- Indførelse af strengere EU-regler for, hvor store mængder sundhedsskadelige varer der kan indføres på tværs af grænser, med en sænkning af grænsen for indførsel af cigaretter fra 800 til 200.
- Øget fokus på grænsehandlens omfang og konsekvenser, herunder en mere præcis kortlægning af danskernes grænsehandel i Sverige, som er undervurderet i de nuværende beregninger.
Grænsehandelens indflydelse på folkesundheden er tydelig, og det er nødvendigt at handle nu for at begrænse dens skadelige effekter på danskernes helbred.
Vedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Danskernes jule- og nytårsindkøb: Små ændringer i budget og fokus på det grønne21.12.2024 09:35:50 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at seks ud af ti danskere forventer at bruge omtrent det samme på julemiddagen som sidste år.
Butikstyveri koster dagligvarehandlen over 2 mia. kroner i 202418.12.2024 13:22:39 CET | Pressemeddelelse
Antallet af butikstyverier fortsætter med at stige i Danmark, og dagligvarebranchen står over for tab, der overstiger 2 mia. kroner i 2024.
4 ud af 10 danskere accepterer butikstyveri10.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at næsten fire ud af ti danskere ikke fuldt ud afviser butikstyveri, og hele 10 procent mener, at butikstyveri i visse tilfælde kan forsvares.
Digital alderskontrol kan være på vej i dagligvarebutikkerne4.12.2024 06:47:24 CET | Pressemeddelelse
67% af danskerne bakker op omkring brugen af digital alderskontrol til at begrænse de unges adgang til alkohol og nikotin.
Stigningen i butikstyverier skaber utryghed!22.11.2024 10:49:22 CET | Pressemeddelelse
Mens mange former for hverdagskriminalitet som tyveri og indbrud er faldende, går butikstyverierne i en helt anden retning. Nye tal viser nemlig, at antallet af anmeldte butikstyverier forventes at stige med næsten 70 procent fra 2019 til 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum