Butikstyveri koster dagligvarehandlen over 2 mia. kroner i 2024
Antallet af butikstyverier fortsætter med at stige i Danmark, og dagligvarebranchen står over for tab, der overstiger 2 mia. kroner i 2024.

En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) baseret på danske og svenske data peger på, at problemet er både omfattende og stigende.
I 2024 forventes antallet af anmeldte butikstyverier at nå næsten 28.000 – en stigning på 13 procent sammenlignet med 2023, der i forvejen var et rekordår. På baggrund af analyser og erfaringer fra Sverige vurderer DSK, at værdien af det samlede tab på grund af butikstyverier i Danmark overstiger 2 mia. kroner. Dette svarer til en markant stigning fra 2023, hvor tabet blev estimeret til ca. 1,65 mia. kroner.
Svenske erfaringer giver indsigt i danske udfordringer
En rapport fra den svenske erhvervsorganisation Svensk Handel anslår, at butikstyveri i Sverige kostede dagligvarebranchen 6 mia. svenske kroner i 2023. Disse data er blevet anvendt som grundlag for at vurdere det tilsvarende økonomiske tab i Danmark.
”Sammenligningen viser, at den danske dagligvarebranche står over for en stigende udfordring, hvor vores estimater viser, at tabet på grund af butikstyveri i Danmark kan være endnu højere end de beregnede 2 mia. kroner, når faktorer som mørketal, højere moms og stjålet alkohol medregnes. Vi vurderer derfor, at det reelle tab kan overstige 2,4 mia. kroner,” siger Jannick Nytoft, adm. direktør hos DSK.
Købmænd står tilbage med regningen
DSK opfordrer politikerne til at tage problematikken alvorligt og sikre bedre rammer for landets dagligvarebutikker, der er blandt de største ofre for denne stigende kriminalitet.
"Vi står i en situation, hvor butikkernes økonomi lider under et voksende problem, som kræver handling både nationalt og internationalt," udtaler Jannick Nytoft.
En international udfordring kræver internationalt samarbejde
Problemet med butikstyverier er ikke kun et dansk fænomen. Svenske og danske data viser, at udenlandske statsborgere er overrepræsenteret blandt butikstyvene. DSK mener derfor, at der er behov for internationale løsninger:
- Styrket forebyggelse og konsekvens: Bedre adgang til teknologi, der kan hjælpe både myndigheder og butikker med at forebygge butikstyverier. Højere straffe til tyve og hælere.
- Økonomisk kompensation: Bedre rammer for, at butikker kan få dækket tab, f.eks. gennem løntilbageholdelse og en kriminalitetsfond.
- EU-samarbejde: Udfordringen bør drøftes på EU-niveau med fokus på retspolitiske rammer og Schengen-samarbejdet.
- Fokus på problemet: Øget generelt fokus fra politiets side på både tyve og hælere, herunder fokus på sociale medier og andre steder, hvor hælervarer sælges.
Kontakter
Claus Bøgelund NielsenVicedirektør
Tlf:+45 23 45 30 59cbn@dsk.dkJannick NytoftAdm. direktør
Tlf:+45 39 62 16 16Tlf:+45 2711 2073jny@dsk.dkVedhæftede filer
Om De Samvirkende Købmænd
Vi passer godt på de danske købmænd.
Med De Samvirkende Købmænd har danske købmænd en slagkraftig brancheorganisation, der sætter mange "fingeraftryk" i dansk erhvervslovgivning.
Medlemskredsen omfatter ca. 1.500 supermarkeder, discountbutikker, nærbutikker og convenience. DSK har også samtidig et tæt samarbejde med de to grossister i den frie sektor: Dagrofa og REMA Distribution.
I daglig tale siger vi, at DSK’s formål er at passe godt på den danske købmand. Mere formelt formuleret, så er DSK’s erklærede formål at skabe de bedst mulige vilkår for selvstændige forretningsdrivende i dansk dagligvarehandel.
Følg pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DSK - De Samvirkende Købmænd
Antallet af butikstyverier stikker helt af!5.2.2025 08:52:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal, der viser en alarmerende stigning i antallet af anmeldte butikstyverier. I 2024 blev der registreret 27.625 butikstyverier – en stigning på hele 13% i forhold til 2023, som i forvejen var et rekordår. Dette markerer for tredje år i træk en negativ rekord.
Aflastningsområder dræner bymidterne – og der bliver stadig flere af dem29.1.2025 10:38:41 CET | Pressemeddelelse
Siden 2017 har kommunerne haft mulighed for at give plads til flere og større handelsområder uden for byerne. Forventningen var, at dette kun skulle ske i begrænset omfang – men samlet set fylder aflastningsområderne i dag mere end 420 fodboldbaner, viser en ny analyse. Et nyt lovforslag forværrer situationen.
Butikstyverier i Danmark når nye højder – konsekvenserne er massive!21.1.2025 11:56:06 CET | Pressemeddelelse
Antallet af butikstyverier stiger dramatisk og ventes at nå knap 28.000 anmeldelser i 2024 – en stigning på 13 % fra året før. Dette koster dagligvarebranchen over 2 milliarder kroner, og konsekvenserne mærkes bredt: fra øget økonomisk pres til utryghed blandt medarbejdere og kunder.
Danskernes jule- og nytårsindkøb: Små ændringer i budget og fokus på det grønne21.12.2024 09:35:50 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at seks ud af ti danskere forventer at bruge omtrent det samme på julemiddagen som sidste år.
4 ud af 10 danskere accepterer butikstyveri10.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at næsten fire ud af ti danskere ikke fuldt ud afviser butikstyveri, og hele 10 procent mener, at butikstyveri i visse tilfælde kan forsvares.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum