Pensionist vinder million i Lotto: Sender straks penge videre til familien – og til maleren
11.12.2024 08:45:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En ældre mand fra Nordjylland supplerer glæden ved at vinde den store gevinst i Lotto med glæden ved at glæde andre – og glæden ved at se andre arbejde.

Det er rigtigt dejligt at vinde den store gevinst i Lotto – og man kan sagtens få glæde af gevinsten uden at bruge den på sig selv. Det har en ældre nordjyde fundet ud af, efter at han for nyligt vandt 1.000.000 kroner i Lotto på sit PLUS abonnement.
Både han og konen er oppe i årene, og økonomisk har de allerede deres på det tørre, og derfor har de først og fremmest valgt at sende en del af gevinsten videre til de kommende generationer. Det vækker glæde hos både børn og børnebørn.
”Både børn og børnebørn har fået 25.000 kroner hver, og de var alle sammen helt ovenud glade. Der er allerede nogle af dem, der har taget en ferietur sydpå – men det havde de vist nok bestemt sig for allerede inden gevinsten,” fortæller manden, som udover gaverne til familien også har tænkt på en gave til sig selv - glæden ved at se andre arbejde:
”Vi skal have malet huset. Det plejer jeg selv at gøre, men jeg tror, at vi sætter en maler på denne gang. Det er et to-etagers hus, og jeg døjer efterhånden med at komme op i højden, så nu bruger vi nogen af pengene på en maler,” siger manden og tilføjer, at det jo nok ikke kommer til at koste resten af gevinsten.
”Jeg ved ikke, hvor møj’ det skal koste, men jeg regner da med, at jeg har penge nok. Ellers så får han lov at gå igen,” siger han.
Når maleren har fået sin rimelige løn, så har manden ikke de store planer for at bruge løs af pengene.
”Joeh, vi skal ud at spise på en god restaurant på lørdag, men det er det, vi lige har planlagt for nu. Vi er gode, gamle jyder, og den slags smider ikke rundt om sig med pengene. Men hvis vi lige mangler noget, så kan vi jo forsøde vores tilværelse ved bare at købe det. Det kan da være, at vi for eksempel pludselig synes, at vi har brug for et nyt fjernsyn… men det er nu også udmærket, det vi har nu,” siger manden.
Han vil godt være anonym, men han gør nu ikke noget særligt for at holde gevinsten hemmelig overfor de nærmeste – hverken i familien eller i den lille nordjyske landsby, hvor han og konen bor.
”Folk siger ’tillykke’, og ’det var da dejligt’, og ’vi troede bare, det var noget, de reklamerede med. Men nu er det bevist, at der rent faktisk er nogen, der vinder!’ Jeg tror, at Danske Spil har fået en del nye kunder over på deres PLUS abonnement her i byen,” fortæller manden.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Millionær på Lotto opfylder drøm: ”Jeg vil se når tulipanerne blomstrer i Holland”21.7.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Randers planlægger at leve sit liv som før, selv om hun vandt den store gevinst i Lotto - Og så har hun lige en enkelt drøm, der skal opfyldes.
Danske Spil delte over 18 millioner kroner ud i sidste uge – er du en af vinderne?20.7.2026 10:13:46 CEST | Pressemeddelelse
Tre danskere blev millionærer i Klasselotteriet onsdag, og lørdag fulgte Lotto op med yderligere tre. Den største gevinst lød på 12 millioner kroner. Se her, hvor heldet slog ned.
Vinder millioner i Lotto: ”Kører trækningen igen og igen på min telefon”20.7.2026 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
En midtjysk mand, der for nyligt vandt 5.000.000 i Lotto har fundet en smart metode til at bevare vinder-fornemmelsen. Han klikker bare på ’se trækning’ på sin Danske Spil app, igen og igen og igen...
Har du tjekket din kupon? Dansker løber med 12 millioner kroner i Lotto19.7.2026 08:52:00 CEST | Pressemeddelelse
En kupon med syv rigtige har udløst 12 skattefrie millioner kroner i Lotto. Samtidig vandt to andre spillere en million kroner hver. Danske Spil opfordrer alle, der har spillet med, til at tjekke kuponen en ekstra gang.
Vinder million i Klasselotteriet og køber drømmerejsen14.7.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Holbæk Kommune blev for nyligt millionær på Klasselotteriet: Bare få øjeblikke senere havde hun og manden købt drømmerejsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum